Læsetid: 3 min.

Højholts solsort

Dansk poesi kan sige tak til Per Højholt, fordi han ikke åd solsorten, men lod den flyve tilbage til naturen
19. juni 2004

Stikord
To fugle rivaliserer om poeternes opmærksomhed – og vel ikke bare deres: nattergalen og solsorten. Den første hævder sig ved sine interessante gurglelyde, der er sæsonbestemte ligesom solsortens fløjtemusik. Den er til gengæld svær at få øje på, mens solsorten promenerer i jordplan året rundt og har sin gang i digt efter digt.
Synet af den er lige så vigtigt som lyden, hvad Halfdan Rasmussen gjorde rede for i sin Paa knæ for livet, hvor solen og natten finder hinanden i fuglen, idet fløjtetonen kalder dem sammen: »Og natten sidder/i sit mørke træ/og fløjter/gennem solens gule næb«.
Johannes V. Jensen tænkte i Aarstiderne mest på mørke i sit solsortdigt, hvor han
så vinterfuglen klædt i sorgens kåbe i de dødes lund, kirkegårdsfuglen, der i mørketiden forvarer sommerens toneskat i et lukket bryst, den ømme vellyd, som ellers kommer fra »Skabelses-Underets simple fortolker«.
Den amerikanske lyriker Wallace Stevens nøjedes så lidt som andre med et enkelt blik på dette rastløse dyr, der tripper rundt og lytter efter ormenes knasende lyde dernede, og det behøver den ikke engang en kirkegård til. Wallace foreslår ikke mindre end tretten måder at betragte en sortsort på, »Thirteen Ways of Watching a Blackbird«, indledt med »Imellem tyve snedækte bjerge/var solsortens øje/den eneste levende ting«, der kunne føre tanken til orientalske vers. Men lyden hører jo med i en anden af de tretten betragtninger, oversat af Bent Irve:
Jeg ved ikke hvad jeg fore-
trækker,
tonefaldets skønhed
eller antydningens skøn-
hed.
Solsortens fløjt
eller straks efter.

Og her kom vi tæt på den »ingenlyd« , som toner frem i Klaus Rifbjergs digt om Solsorten i Voliere med den fantastiske samsansning: »en buet lyd af syn/af dufte farvet moll imellem skyer«, den, man vågner efter at have hørt i søvne. Lyden straks efter. Fuglene forener mennesker og digtere indbyrdes ved deres magiske optræden.

Tilbage
Men så kom på Højholt gående med sin Revolver-bog i 1977, den første i hans Praksis-serie, Performer Højholt, som han nu hedder i en stor bog og en udstilling på Museet for Samtidskunst i Roskilde.
På sin stædige og hurtigt drævende måde ryddede han scenen og stillede sine digte op på en anden måde, ikke at han kyste fuglene væk, for lærkerne, dem ser han gerne mange af, »Så og så mange lærker« indeholder 383, og lige efter er der kommet 384, de myldrede ind i digtet allerede i 1966. Men her i revolversammenhængen går det mere lyrisk til med »Den tydelige solsort« og dog med antydningens skønhed

En solsort kom flyvende
inde fra tågen

den sidder her nu
og synger i en våd bjergfyr

om lidt flyver den tilbage
til naturen
Og spørger man nu, hvor den syngende fugls bjergfyr står – for det er jo ikke i naturen, så er svaret det simple, at den står på papiret. Sådan som al poesi gør, når den da ikke bliver sagt, for så har man fuglen og træet og det hele i munden.
I det lille ord tilbage ligger en hel del af Per O’Højholts show-poetik, som var med til at tydeliggøre poesiens mekanismer og bane vej for en række fysiske aktiviteter og hændelser med hånd og mund.

Picasso åd æblet
Jacques Prévert beskriver i et digt, hvordan man maler en fugl: Først maler man
et bur med åben dør, stiller det i naturen og venter på, at en fugl lader sig friste.
Gør den endelig det, lukker man buret og maler træer og anden natur omkring, sletter derefter tremmerne. Synger fuglen, er billedet vellykket, man plukker en fjer af den og signerer billedet med den.
Også her leges der med illusionen og naturen, måske endnu tydeligere i samme Préverts digt om Picasso, der kommer spadserende forbi en maler med staffeli. Han er faldet i søvn under anstrengelserne ved at male et æble og alle de tanker, det giver ham. Sikken en idé at male et æble, siger Picasso og æder æblet. Og æblet siger tak.
.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu