En lejlighed i en beboelsesejendom, dag:
En midaldrende blind mand forlader et mørkt værelse i en lejlighed på syttende etage i en beboelsesejendom i Teherans centrum, kommer ind i dagligstuen og trækker de gardiner fra, som dækker vinduerne. Lyset strømmer ind i lejligheden.
Manden vender sig mod byen, som han kigger ud over, selv om han ikke har øjne at se med. Efter kort tid åbner han vinduet. Byens lyde invaderer lejligheden. Manden fylder sine lunger med luft, vender sig bort fra vinduet, famler sig frem til sit jakkesæt og kalder på sin kone:
Den blinde mand: Elahe1), Elahe...
Ingen svarer. Den blinde mand leder efter noget, som han ikke kan finde. Banker på en dør, famler sig frem til håndtaget og åbner døren.
Den blinde mand: Elahe, hvor er du?
Han får ikke noget svar. Den blinde mand gennemsøger værelset med sin stok og gennemsøger sengen med sin hånd men finder ikke sin kone.
Den blinde mand: Elahe! Hvor sover du?
Han søger med sin stok under sengen, men finder ikke sin kone. Han forlader værelset og går ind i et andet værelse. Også her søger han rundt med sin stok og berører hver stolesæde.
Den blinde mand: Elahe, skat, er du nu blevet væk igen?
Så søger han inde på badeværelserne og toiletterne i lejligheden. Han undersøger bruseren, badekaret og toilettet, mens han trygler hende om at komme frem, men hans kone er der ikke. Efterhånden hæver mandens stemme sig og han råber efter sin kone mens han nærmer sig altanen. Han opdager at altandøren er åben, bliver grebet af angst, går mod altanen og søger med sin stok til alle sider. Stokken slår mod gelænderet, larmer og en fugl som er på altanen flyver mod himlen.
Nu griber manden gelænderet og skriger mod gaden.
Den blinde mand: Elahe...Elahe...
Det ringer på døren. Den blinde mand skynder sig tilbage i lejligheden og åbner døren.
Den gamle receptionist fra hovedindgangen står overfor den blinde mand. Med sig har han den blinde mands kone som er forvirret og nervøs.
Receptionist: Goddag, herre.
Den blinde mand: Goddag.
Receptionist: Deres hustru har siddet inde på receptionen lige siden midnat, hun ville hele tiden ud af ejendommen, men jeg holdt hende tilbage. Et par gange satte jeg hende i elevatoren, men hun blev væk i etagerne og naboerne bragte hende tilbage til receptionen. Vær venlig at lære hende nummeret på Deres lejlighed, så hun ikke generer naboerne. Jeg kom også og ringede på døren et par gange, men De sov og hørte mig ikke.
Den blinde mand: Det må De undskylde. Jeg tager valium-piller om natten, så jeg kan sove. Jeg hørte Dem ikke ringe på døren.
Kvinde: Jeg vil ud og spytte i rendestenen.
Den blinde mand tager sin kone i hånden og fører hende, som går som en robot, ind i lejligheden.
Receptionist: (Har et stykke stof i hånden som han lægger i den blinde mands hånd) Hun har tabt sit tørklæde.
Receptionisten går, den blinde mand lukker døren og vikler tørklædet rundt om sin kones hoved.
Den blinde mand: Havde jeg ikke sagt, at du skulle slå to knuder om dit tørklæde, så det ikke falder af? (Han binder to knuder på hendes tørklæde) Har du set mine briller?
Kvinde: Jeg vil ud og spytte i rendestenen.
Den blinde mand: Vent til drengen kommer, så sørger jeg for, at han tager dig med ud at gå, men find nu først mine briller.
Kvinden strejfer forvirret om i lejligheden.
Den blinde mand: Find nu de briller.
Kvinde: Briller...Briller?
Den blinde mand: Briller, det som har to glas og som jeg har på næsen. (Kvinden forsvinder i et af værelserne) Elahe, Elahe...find nu mine briller, nu kommer drengen, og jeg vil ikke have at han ser mine øjne uden briller. Briller er det. som har to glas og som jeg har på næsen.
Kvinde: (Bringer hans rosenkrans) Jeg vil ud og spytte i rendestenen.
Den blinde mand: Elahe, i stedet for at sige, jeg vil ud og spytte i rendestenen, skal du sige, jeg bor på syttende etage.
Kvinde: Jeg bor på (hun glemmer resten af sætningen. Repeterer). Jeg bor på etage...?
Den blinde mand: Syttende.
Kvinde: Syttende.
Den blinde mand: Jeg bor på syttende etage.
Kvinde: Jeg bor på syttende etage. Jeg vil ud og spytte i rendestenen.
Den blinde mand: Jeg bor på syttende etage.
Kvinde: Jeg bor på... Jeg vil ud og spytte i rendestenen.
Den blinde mand: Nu kan jeg ikke mere. (Han tager telefonen og ringer til receptionen). Hallo, reception? Goddag, Jeg beklager. Jeg sender min hustru ned, vil De ikke være så venlig at følge hende ud så hun kan spytte i rendestenen og sende hende op med elevatoren bagefter, ellers får jeg aldrig fred. Han lægger røret, tager kvinden i hånden og følger hende ud af lejligheden.
Foran elevatoren, fortsættelse:
Den blinde mand trykker på elevatorens knap og venter.
Den blinde mand: Hvor er det du bor nu?
Kvinde: Jeg vil ud og spytte i rendestenen.
Den blinde mand: Sig det nu, jeg bor på syttende etage.
Kvinde: Jeg, syttende etage...
Elevatorens dør åbnes og den blinde mand sender sin kone ind i elevatoren, famler med sine fingre efter knapperne, finder tallet nul, og lige før, døren lukker i, spørger han igen.
Den blinde mand: Hvor bor du?
Kvinde: Jeg er på syttende etage.
Elevatorens dør lukker i.
I elevatoren:
Kvinden står i elevatoren. Elevatoren er på vej ned, standser på fjerde sal, døren åbnes og en velklædt ældre herre kommer ind.
Mand: God morgen frue.
Kvinde: Jeg bor på syttende sal, jeg vil...
Mand: Hvorfor har De så trykket på stueetagen?
Kvinde: Jeg er på syttende etage.
Mand: Hvis De tillader, vil jeg trykke på knappen til den syttende etage lige så snart, vi er nået til stueetagen.
Elevatoren når til stueetagen, manden trykker på knappen til den syttende etage og forlader elevatoren. Elevatorens dør lukker i, og elevatoren kører op. På en mellemetage standser elevatoren og en lavstammet rengøringsmand med rengøringsudstyr kommer ind.
Rengøringsmand: Kører De op?
Kvinde: Jeg er på syttende etage.
Rengøringsmand: Jeg er på vej ned.
Rengøringsmanden forlader elevatoren, døren lukker.
Elevatoren kører op og standser på syttende etage. Døren åbnes, en mand og en kvinde, som har forladt lejligheden, stiger ind.
Mand: Goddag frue, går det godt med Deres mand?
Anden kvinde (tyst henvendt til sin mand): Staklen har Alzheimer. Hun har kørt op og ned i elevatoren i et års tid og glemmer hele tiden, hvor hun skal hen.
Elevatoren kører ned.
Kvinde: Hvor jeg bor? Jeg er på syttende etage.
På fjerde etage åbnes døren, rengøringsmanden kommer ind og stirrer forundret på kvinden.
Rengøringsmand: Sådan som du kører op og ned med elevatoren ødelægger du den. Ved du i det hele taget hvor du skal hen?
Anden kvinde (tyst henvendt til rengøringsmanden): Hun er syg. Lad være med at plage hende.
Elevatoren standser på stueetagen og alle forlader den. Receptionisten står foran elevatoren. Han ser kvinden, kommer frem og fører hende ud af elevatoren.
Receptionist: Hvor har du været? Lad os gå ud på gaden, så du kan spytte i rendestenen og komme tilbage igen.
Receptionen og foran beboelsesejendommen:
Receptionisten holder kvinden i hånden og fører hende mod rendestenen. Kvinden står forvirret hen.
Receptionist: Spyt nu, eller kan du kun tale om det?
Kvinden står forvirret, begynder pludseligt at gå. Receptionisten løber efter hende og standser hende.
Receptionist: Hvis du går alene, farer du vild. Spyt nu i rendestenen og kom tilbage.
Kvinde: Jeg er på syttende etage.
Receptionist: Din mand ringede til mig og sagde, at jeg skulle sørge for at kan komme her ud, spytte i rendestenen og så skal jeg føre dig tilbage til lejligheden. Skynd dig nu at spytte i rendestenen, så vi kan komme hjem.
Kvinde: Find nu mine briller, nu kommer drengen og jeg vil ikke have at han ser mine øjne uden briller.
Receptionist: Frue, enten spyt i rendestenen eller også vend tilbage til lejligheden.
Kvinden står forvirret hen. Receptionisten tager hende i hånden og tvinger hende ind i beboelsesejendommen. Kvinden gør modstand.
Kvinde: Find nu mine briller.
Receptionist skubber hende ind foran elevatoren, fører hende ind i elevatoren, trykker på syttende etage og da døren lukkes vender han tilbage bag disken. Ind ad døren kommer der en dreng med en stak aviser og blade.
Avisdreng: Goddag herre.
Receptionisten: Goddag.
Avisdreng: Må jeg gerne gå op?
Receptionisten: Hvor?
Avisdreng: Jeg skal bringe aviser ud til lejlighederne.
Receptionist: Du kan bare smide dem i postboksene. Der har været tyveri i ejendommen, og de vil ikke have fremmede herinde.
Avisdreng: Men jeg skal op og hjælpe på syttende etage.
Receptionist: Går nu op, men kom hurtigt igen.
Avisdrengen går, standser foran elevatoren, elevatoren kommer, og drengen går ind.
I elevatoren, fortsættelse:
Kvinden står i elevatoren og falder i staver.
Avisdreng: Goddag kære frue.
Kvinde: Elahe, hvor er du?
Avisdrengen trykker knapperne på alle etager. Elevatoren standser ved første etage. Drengen tager kvinden i hånden og placerer hende ved elevatorens dør, så døren ikke lukker i. Så smider drengen aviser ind under døren på etagen.
På anden etage placerer han igen kvinden i døren og smider aviser ind under døren på etagen.
Kvinde: Elahe, skat, er du nu blevet væk igen?
Elevatorens dør lukker i. Fade out.
Ind i lejligheden, fortsættelse:
Den blinde mand sidder på en træstol. Avissælgerdrengen står og læser avisoverskrifter højt som en skoledreng, der gennemgår lekturen med sin lærer.
Den blinde mand: Nej, det her er ikke vigtigt. Gå til det næste.
Drengen læser andre overskrifter fra avisen. Blandt overskrifterne er der en titel: Tre globale drømme som fænger den blinde mands opmærksomhed. Drengen oplæser avisen højtideligt:
Avissælgerdreng: Verden bevæger sig mod tre drømme. Sekularisering, liberalisering og demokratisering.
Den blinde mand: Klip det med saks og send det med faxen.
Drengen klipper artiklen med saks, og placerer den i faxen. Den blinde mand taster et nummer på telefaxmaskinen og trykker på send.
Den blinde mand: Der har været trykt et par andre ting af samme forfatter tidligere. Han taler som en spion. Røvhullet er Vestens håndlanger. Jeg forstår slet ikke, hvorfor de ikke standser ham, selv om jeg har faxet hans materialer flere gange.
Avisdreng: Herre, hvad betyder de ting, han har skrevet?
Den blinde mand: Røvhullets vrøvl giver ingen mening. Du må ikke lære de ting, du læser op for mig udenad, det er farligt. Riv det i stykker og smid i skraldspanden.
Avisdrengen river papirets i stykker, men i stedet for at smide det i skraldspanden putter han det i sin lomme. Det ringe på døren, den blinde mand går mod døranlæggets monitor. Skærmen viser billedet af en ung mand.
Den blinde mand: Hvem er det?
Den unge mand på skærmen: Herre, jeg er chaufføren.
Den blinde mand står foran spejlet, retter sit tøj og tager hat på.
Den blinde mand: Sidder tøjet pænt?
Avisdrengen kigger på manden bag skuldrene, ser på ham i spejlet, retter hans krave og fjerner fnug fra hans jakke med sin hånd og pudser hans sko med en lommetørklæde.
Avisdreng: Nu sidder det pænt, herre.
Den blinde mand tager en æske valium-piller ud af lommen og leder efter sin kone.
Den blinde mand: Elahe, hvor er du?
Avissælgerdreng: Hun sover på sin seng, herre.
Den blinde mand (henvendt til drengen): Hent et glas vand.
Den blinde mand sætter sig ved sengekanten og giver hende en pille i munden.
Den blinde mand: Tag det nu, det er valium, det sørger for, at du sover, så du ikke keder dig, mens jeg er væk.
Kvinden sluger pillen og drengen giver glasset med vand til den blinde mand, som sætter glasset til hendes mund, så hun kan drikke vandet drypvis. Vandet driver fra hendes mundvig og drypper på hendes tøj og sengetøj. Efterfølgende hjælper den blinde mand hende med at lægge sig.
Den blinde mand: Sov nu bare her. Sig til dig selv jeg vil sove, så du falder i søvn.
Kvinde: Jeg vil have min søn. Hvem har smidt ham i fængsel?
Den blinde mand: Sig jeg vil sove, så du falder i søvn.
Kvinde: Hvem har smidt ham i fængsel?
Den blinde mand og drengen forlader lejligheden. Elevatoren og receptionen og foran indgangen til beboelsesejendommen, fortsættelse:
Den blinde mand og avisdrengen, som nu kun har to aviser i hånden, står i elevatoren.
Den blinde mand: Ved du, hvor mange avisdrenge, jeg har udskiftet indtil nu?
Avisdreng: Nej, herre.
Den blinde mand: Ved du hvorfor jeg udskifter jer?
Avissælgerdreng: For at vi ikke skal blive for vovede, herre.
Den blinde mand: Jeg gør det for jeres egen skyld. Jeg er bange for, at I skal ende som min egen søn.
Elevatoren standser ved stueetagen, og de går ud. I sin højre hånd har den blinde mand en stok, som han svinger med for ikke at støde ind i mennesker og ting, i sin venstre har han en rosenkrans.
Den blinde mand: Der var engang, hvor jeg havde øjne at se med lige som dig. Under krigen, hvor jeg var med til at samle ofrene for kemiske våben, blev min øjne smittet.
De forlader beboelsesejendommen og går mod en bil, som venter på den blinde mand. Da den blinde mand sætter sig i bilen, lukker drengen respektfuldt døren i for ham.
Avisdreng: Farvel herre, jeg kommer igen i morgen.
Den blinde mand: Vent, jeg skal sige dig noget (Han stikker hovedet ud og hvisker i øret på drengen). Giv mig papirstumperne i din lomme (Drengen, tydeligt rystet, tager papirstumperne ud af sin lomme og giver det til den blinde mand). Vil du have, at jeg skal finde en anden dreng?
Avissælgerdreng: Tilgiv mig herre, jeg ville ikke, at have Deres skraldespand skulle blive beskidt.
Den blinde mand (Tager drengens øre og hiver): Min egen søn hjalp mig gennem mange år, så vi kunne fjerne beskidte ting fra aviserne, men til sidst blev han selv beskidt. Det er ikke anderledes med dig. Jeg sagde til ham hele tiden, at han ikke skulle memorere ting, som vi læser sammen. Han forsøgte at være smart lige som dig. Han læste dem i smug og lærte dem udenad. Hvor er han endt henne nu?
Avisdreng: Det må De undskylde.
Den blinde mand: Han er forsvundet.
Den blinde mand slipper drengens øre. Bilen sætter i gang.
Bil i Teherans gader, dag:
Bilen kører gennem Teherans gader. Den blinde mand tørrer sine tårer med spidsen af sine fingre.
Den blinde mand: Hvor langt har vi igen?
Chauffør: Vejene er svært trafikerede, herre. Jeg tror, vi kan være undervejs en times tid.
Den blinde mand: Har de ikke sendt noget fra direktoratet, som skal lyttes igennem?
Chauffør: Der er nogle musikbånd, herre.
Han sætter et kassettebånd i anlægget, der høres musik efterfulgt af kvindesang.
Den blinde mand: Hvor mange equalizere er der?
Chauffør: Tolv.
Den blinde mand: Kvindens sang skal slettes. Det er forbudt i islam.
Chaufføren skruer ned på volumen på en af anlæggets equalizere og kvindesangen slukkes. Den blinde mand koncentrerer sig om musikken. Han hører kvindestemmer i koret.
Den blinde mand: Fjern kvindestemmerne. Det virker æggende og stimulerende.
Chaufføren lukker for en anden equalizer og korstemmerne slukkes. Nu fortsætter musikken uden menneskestemmer.
Den blinde mand: Skru nu op for strygerne.
Der høres højt melodisk strygermusik.
Den blinde mand: Fjern strygerne. Det siges, at enhver, som lytter til musik i denne verden, bliver snydt for at høre musik i paradiset.
Chaufføren skruer ned for volumen på en tredje equalizer og strygerne forsvinder. Nu høres kun pauken, som har et krigerisk præg over sig.
Chauffør: Herre, findes der også musik i paradiset?
Den blinde mand: Naturligvis! Alt det Gud har forbudt i denne verden findes for de troende i en anden form i paradiset. Lykkeligvis har Gud taget mine øjne fra mig så jeg ikke kan kaste mit blik på det forbudte, men De som Gud være lovet har øjne, skulle De kaste Deres blik over det forbudte, snyder De Dem selv for tusinder af smukke engles åsyn i paradiset. Det er nu ikke Guds mening at forsyne os med kvinder, men alt har sin plads og sin tid. Må Gud gøre os det til del, når en let brise strømmer gennem træerne, og dér i træernes blade i paradiset høres der en paradisisk musik, som ikke er til at beskrive. Men kun folk, hvis ører ikke har hørt nonsens i denne verden, kan høre den musik.
Chauffør: Herre, hvad er er Deres endelige vurdering af dette stykke?
Den blinde mand: Kun denne del er tilladt, men det behager Gud bedre, hvis ikke engang dette bliver distribueret.
Direktoratet for filmcensur:
Den blinde mand går op ad trapper og passerer en række korridorer.
En række mænd bærende på store filmkasser og filmkassetter går frem og tilbage. Den blinde mand gør sin entre i salen.
Den blinde mand: Goddag til altid fraværende venner.
Ingen svarer ham.
Den blinde mand: I så fald goddag til mødets eneste deltager.
Der går en rum tid. Endelig kommer der en filmoperatør, som ser ud til at være ældre end censursalen. Han ruller filmkassetter foran sig, som børn der leger med hjul.
Filmoperatøren: Goddag herre. Som sædvanligt er De den eneste, som er kommet. Må Gud belønne Dem for det.
Den blinde mand: Goddag, kære Vigen 2). Sande troende skal være On Time. Det siges, at den amerikanske præsident står op før solopgangen for at kunne omstyrte det iranske styre. Her er vi, som arbejder for dette styres bevarelse, ikke engang oppe klokken ti om formiddagen.
Filmoperatøren: I dag har alle meldt afbud. De deltager i et ekstraordinært møde. De er den eneste, som skal gennemse filmene.
Den blinde mand: Så kom i gang.
Filmapparatet sættes i gang og lyset kastes over den blinde mands ansigt. Operatøren tænder en cigaret.
Filmoperatøren: Et nyt cirkulære har forbudt cigaretrygning på film.
Den blinde mand: Hvad skal vi se i dag?
Filmoperatøren: Der er nogle klip, som blev censureret bort efter revolutionen. De indenlandske filminstruktører og de udenlandske filmdistributører har bedt os om at revurdere filmklippene og se, om de kan vises nu, hvor det politiske miljø er blevet mere åbent.
På lærredet vises en række filmklip, den ene følgende efter den anden, og den gamle filmapparatbestyrer fortæller ting, som den blinde mand ikke kan genkende ved hjælp af lyden, såsom filmens navn, instruktørens navn, skuespillerne, skuespillernes bevægelser, kvinders påklædningssituation og, hvem der er påklædt, og hvem der er nøgen.
Filmoperatøren: Denne her er en afghansk film. Scenen viser en række mænd, som stener en kvinde. Nu hamrede stenen ind i hovedet på kvinden, blodet flyder. En sten rammer hende i øjet, øjet falder ud. Nu er hun ved at dø.
Kvindens skrig samt vrede mænds stemmer høres.
Den blinde mand: En skøge fortjener at blive stenet, men det er ikke hensigtsmæssigt at vise sådanne scener.
Filmoperatøren: Herre, denne film er iransk. En dokumentar. En tyvs fingre er blevet lagt under guillotinen (lyden af guillotinens fald høres). Nu er den faldet, tyvens fingre er hugget af og bevæger sig på jorden.
Tyvens skrig høres.
Den blinde mand: En tyv fortjener at få afskåret sin hånd så han ikke stjæler en anden gang, men det er ikke hensigtsmæssigt at vise denne film.
Filmoperatøren: Denne film, herre, er japansk.
Den blinde mand: Er det Kurosawa?
Filmoperatøren: Den hedder Tokyo Story.
Den blinde mand: Så er det den salige Ozu, som har lavet den.
Filmoperatøren: En ældre mand og en ældre kvinde sidder med afstand mellem hinanden, og scenen er meget almindelig. De taler om ensomheden.
Den blinde mand: Filmen er problemfri, men det er instruktøren ikke. Det siges, at han gennem sit lange liv sad og lavede film fra morgen til aften som en offentlig ansat og drak sig fra sans og samling fra aften til næste morgen sammen med sine venner. Før han døde sagde han at de skulle skrive Ingenting på hans gravsten i stedet for navn og kendetegn, det vil sige ingenting! Det er ikke hensigtsmæssigt at vise film af nihilistiske instruktører.
Filmoperatøren: Denne her film er fransk.
Den blinde mand: Goddard eller Trauffault?
Filmoperatøren: Filmen hedder Fahrenheit 451. Scenen viser bogbrænding, en gammel kvinde er gået ind i ilden så hun bliver brændt sammen med sine bøger.
Den blinde mand: Det siges, at denne film handler om litteraturens død på grund af biograffilm og fjernsynet, men i Iran tror enhver idiot af en intellektuel, at det er en film mod censuren. Det er ikke hensigtsmæssigt at vise en sådan film. Lad franskmændene se den.
Filmoperatøren: Her har vi Jack Nicholson.
Den blinde mand: Gøgereden?
Filmoperatøren: Jack Nicholson smadrer vinduet og tager flugten fra galeanstalten.
Den blinde mand: Nej, nej, nej. Det er alt for stimulerende. Disse her tredjegenerationsunge 3) sidder og venter på, at en eller anden skal smadre et vindue ,så de kan lave bål og oprør i gaderne.
Filmoperatøren: Anthony Quinn, herre.
Den blinde mand: Zorba på baggrund af Nikos Kazantzakis eller i Fellinis La Strada?
Billedet af Anthony Quinn på lærredet.
Anthony Quinn: Gelsomina, Gelsomina.
Den blinde mand: Da jeg kunne se, elskede jeg Gelsominas skuespil.
Filmoperatøren: Har De hørt at Gelsomina var gift med Fellini? Det siges, at hun døde nogle få dage efter Fellini.
En scene fra Fellinis film Vejene. Den syge Gelsomina er på dødslejet.
Den blinde mand: Hvad skal vi gøre? Er det problematisk at vise den?
Filmapparatbestyrer: Nej Herre, såvel instruktøren som skuespillerinden er døde. Hvilke fare er der ved at vise de døde?
Den blinde mand: Skriv, at den døde Fellini og hans kone kan vises uhindret. Gud ved, at ingen er så flink ved de døde som os iranere.
Filmoperatøren: Marlon Brando, herre.
Den blinde mand: Gud, det er jo Godfather. Hvilken uretfærdig dommer har afvist den? Jeg stemte positivt. Det er en film imod Mafiaen i Italien. I Iran har vi ingen Mafia. Her er alt i hænderne på styret, hvilken gudløs mand har afvist min yndlingsfilm Godfather?
En scene af Godfather på lærredet. Den blinde mand er rastløs af spænding.
Den blinde mand: Du må ikke stoppe den. Mit hjerte længes efter at se denne film.
Filmoperatøren: Nostalgia af Tarkovsky, herre.
Den blinde mand: Kedelig russisk filosof. Russerne oplevede intet fremskridt efter Eisenstein, hverken i økonomi, politik eller kunst. Kun ham armenieren var god. Yarjanov. Hvis røvhullet ikke var homoseksuel, ville jeg tillade hans Farven af granatæble.
Filmoperatøren: Mira Nair fra Indien. En kvinde forguder, i stedet for at elske med sin mand.
Den blinde mand: Nej, nytteløst.
Filmoperatøren: Blackboard af Samira Makhmalbaf.
Den blinde mand: Nej, afvist. Hans far laver hendes film. Iranske piger fortjener ikke den slags. Nu er jeg træt... (den blinde mand gaber, breder sine hænder ud og banker dem mod sit bryst). Nå, nu, hvor der ikke er nogen andre, så lad mig se Godfather fra start til slut. Jeg elsker den scene hvor bedstefaderen Marlon Brando dør med sit barnebarn.
Filmoperatøren går og Godfathers kendingsmelodi høres i baggrunden, lyset spiller på den blinde mands ansigt. Fade out.
*Anden halvdel af Mohsen Makhmalbafs manuskript Hukommelsestab bringes mandag
1) Arabisk kvindenavn, betyder »Gudinde« (A.A.).
2) Armensk navn. Kristne armeniere var nogle af de første som bragte filmkunsten til Iran i den første halvdel af det 20. århundrede (A.A.)
3) Den tredje generation af Den Islamiske Republik Irans unge (A.A.)
*Oversat af Ali Afoneh
