Læsetid: 6 min.

Hvornår bliver TV 2 helt solgt?

TV 2 skal sælges. Det kan ikke gå hurtigt nok, lærte vi for mere end tre år siden. Men kanalen lader sig ikke sælge over en nat – måske ikke engang over en valgperiode. Problemerne bliver ved med at dukke op
17. juni 2004

Forhindringsløb
Det er mere end tre år siden, de første alvorsord faldt. Den 5. april 2001. På det tidspunkt var Kulturminister Brian Mikkelsen ikke minister, og Venstres medieordfører, Jens Rohdes, partiformand var ikke statsminister. Brian Mikkelsen og Jens Rohde sagde den dag til Berlingske Tidende, at hvis Venstre og De Konservative fik regeringsmagten efter næste valg, ville man privatisere og sælge TV 2 inden for 100 dage. Den 27. november 2001 fik Danmark en ny regering. Det er mere end 900 dage siden. TV 2 er ikke blevet solgt.
Men der er tilsyneladende blevet arbejdet for sagen. I foråret 2002 indgik regeringen et forlig med Dansk Folkeparti som eneste støtte, der skulle privatisere kanalen. Også her hed det, at TV 2 ville blive solgt ’hurtigst muligt’, men som kortene ligger nu, er det stadig meget usikkert, hvornår TV 2 skal sælges.
Ifølge Jens Rohde og forligspartneren fra Dansk Folkeparti, Poul Nødgaard, ligger det dog fast, at kanalen bliver solgt. Og på det seneste medieudvalgsmøde sagde kulturminister Brian Mikkelsen, at målet var at sælge TV 2 inden nytår.
Men lige nu står regeringen over for mindst fire større forhindringer, der stadig mangler at blive afklaret, før man kan fremlægge et udbudsmateriale: Først og fremmest er det EU-kommissionens afgørelse om, at TV 2 må betale en bod på 628 mio. kroner til staten, der volder problemer. Der forhandles i øjeblikket med Kommissionen om en ordning.
For det andet har både TvDanmark og Tv3 truet med sagsanlæg mod TV 2, afhængig af hvilken aftale regeringen indgår med Kommissionen. De to tv-stationer vil kræve erstatning for TV 2’s ulovlige omgang med licensen til flere hundrede millioner kroner.
For det tredje er staten i gang med at udbygge et såkaldt jordbaseret digitalt sendenet, der vil kunne give flere landsdækkende kanaler end TV 2 og Danmarks Radio, hvilket vil gøre værdien af TV 2 mindre. Og for det fjerde har staten nye problemer med EU i forhold til de regionale tv-stationer, der sender på TV 2 hver dag. Regionerne er skilt fra TV 2. De er selvejende institutioner og skal fortsat modtage licenskroner, men reklameindtægterne fra reklameblokkene før og efter programmerne tilfalder TV 2. Også her vil EU muligvis blande sig. Disse fire punkter har stor betydning for TV 2’s reelle værdi og er altså nødvendige at få afklaret for en kommende køber.

Den rette køber
Men sælgerne er ikke uvant med knaster i privatiseringsprocessen. Lige siden medieforliget blev indgået har en voldsom debat skyllet i bølger gennem landet, og kritikken er haglet ned over forligspartierne fra opposition, eksperter og forhenværende TV 2-direktører. Alle har de påpeget, at et privatiseret TV 2 vil få færre penge at producere public service-tv for end et statsligt, og som følge heraf frygter de et ringere TV 2 og en ringere offentlig debat.
TV 2 er Danmarks meste populære tv-kanal. Derfor er det magtpåliggende, at TV 2-salget bliver en succes og utroligt vigtigt, at den kommende køber kan løfte arven efter det nuværende TV 2. Modstandere frygter, at store mediemoguler som den australske Rupert Murdoch eller Silvio Berlusconi vil købe stationen, og at det vil føre til et hyperkommercialiseret TV 2. Regeringen og i særdeleshed Dansk Folkeparti har heller ikke lagt skjul på, at det ville være meget uheldigt, hvis det skete.
Kulturministeren har således, siden medieforliget lå fast, gjort det klart, at han ville bestemme, hvem der fik lov at købe TV 2. Helst skulle det være skandinaviskbaserede mediekoncerner og meget gerne dele af den danske dagspresse. Særligt Berlingske Tidende og JP/Politiken har været nævnt, hvilket har givet anledning til spekulationer om avisernes uheldige dobbeltrolle ved at dække salget.
Men sådan et krav kan ikke uden videre indfries, når man er medlem af EU. Peter Vesterdorf er ekspert i EU’s konkurrenceret og kontorchef i Håndværksrådet. Han kalder ministerens ønske om at bestemme, hvem køberen skal være, »lallekriterier og nationalromantik,« der ikke har hold i virkeligheden.
»Lighedsprincipperne skal overholdes,« siger Peter Vesterdorf og påpeger, at der skal være tale om et åbent udbud med en gennemsigtig afgørelse.
Udbudsbetingelserne ligger stadig ikke fast, men det forlyder fra kilder tæt på beslutningsprocessen, at man arbejder med en såkaldt ’Skønhedskonkurrence’. Skønhedskonkurrencen vil fastsætte en pris for kanalen, og så kan interesserede køber byde ind med forslag til, hvordan de vil drive stationen ud fra det pågældende beløb. Det tilbud, Brian Mikkelsen sammen med Radio/Tv-nævnet, (der er udvalgt af kulturministeren selv) finder, lever bedst op til kravene – ser pænest ud – får lov at købe stationen.
»Snedigt,« indrømmer Peter Vesterdorf, der dog ikke vil lægge hovedet på blokken for, om dette er i overensstemmelse med EU:
»Normalt plejer man jo at sige, at den slags ting skal i udbud, men det kommer vel an på en prøve,« siger han.

Rekapitalisering
Det sidste skridt på vejen til et salg af TV 2 kan altså blive at få fastsat en pris, og her udfra få kreeret et udbudsmateriale. Men også denne vej er fyldt med forhindringer. Den største af disse forhindringer er sagen om de ulovlige licenskroner til TV 2. En sag, der for nylig blev afgjort efter at have været fire år undervejs.
Det var TvDanmark, der i foråret 2000 klagede til Kommissionen over, at TV 2 på den ene side var en kommerciel kanal og på den anden side modtog licenskroner fra staten. Det springende punkt for Kommissionen var at undersøge, om TV 2 havde brugt licensmidlerne til det, de skulle bruges til – nemlig at lave public service-programmer. Eller om licenspengene var gået til at opbygge TV 2’s betragtelige egenkapital. Kommissionens afgørelse faldt som en hammer den 19. maj i år. Man fastslog, at TV 2 havde modtaget 628 mio. kroner for meget af staten – penge der altså ikke var brugt til at opretholde kanalens public service-forpligtigelse. Kanalen står i princippet til at gå konkurs, hvis ikke staten finder en måde at kanalisere et tilsvarende beløb tilbage til TV 2. En sådan rekapitalisering kan blive meget svær at gennemføre, hvis ikke Danmark igen vil i clinch med EU’s konkurrencelovgivning. Regeringen forhandler i øjeblikket med Kommissionen om denne rekapitalisering.

To år!
Umiddelbart ser vejen til en privatisering altså temmelig hullet ud. Dansk Folkepartis medieordfører, Poul Nødgaard, må da også indrømme, at sagen ikke går helt, som den skal i øjeblikket.
»Det er ingenlunde en let sag,« betror han. »Den ligger så at sige underdrejet, og jeg frygter, at det kan blive en langsommelig proces. Man skal jo have alle kortene på bordet, før man kan gøre noget.«
Venstres medieordfører, Jens Rohde, er ikke meget for at love noget om, hvornår et salg vil forestå, men det bliver langt fra de 100 dage.
»Jeg kan ikke forudsige noget med sikkerhed, men vores plan er, at TV 2 er solgt, inden året er omme.«
– Er det realistisk?
»Ja, det, mener jeg, er meget realistisk. Jeg tror i hvert fald ikke, vi når forbi et Folketingsvalg«
– Tror?
»Man skal være meget varsom med at foregribe begivenhedernes gang.«
Også Poul Nødgaard er påpasselig med at spå om, hvornår salget kommer.
»Jeg er holdt op med tro noget som helst i den her sag. Det eneste, jeg kan sige, er, at det er for dårligt, at det er gået så langsomt. Det er to år siden, vi indgik det forlig.« Poul Nødgaard gentager: »To år siden! Og vi sidder stadig og diskuterer de her ting.«
Kulturministeren selv har ikke givet interviews om TV 2-salget i flere måneder.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her