Læsetid: 3 min.

Irakere er stadig under besættelseslove

Selv om irakerne i går blev herrer i eget hus, så skal de stadigvæk rette sig efter de love, som den amerikanske besættelsesmyndighed, CPA, har indført
29. juni 2004

Flere end 100 ordrer og bestemmelser udstedt af den nu forhenværende amerikanske administrator i Irak, Paul Bremer, vil stadigvæk regulere irakernes hverdag på trods af, at magten i går reelt blev overdraget til irakerne selv. De fleste kan sammenlignes med vestlige love, som regulerer alt fra trafikken, retsvæsenet, arbejdsmarkedet samt copyright-bestemmelser.
Lovene vil forblive gældende, med mindre den nye midlertidige irakiske regering ændrer dem, hvilket i sig selv er vanskeliggjort af en anden Bremer-lov. Kritikere mener, at de mange ordrer og bestemmelser svarer til, at amerikanerne har ændret de grundlæggende rammer for landets institutioner, hvilket ifølge international lov er ulovligt.
»Vi ville foretrække, at irakere får lov til at bestemme over egen lov,« siger Mahmoud Othman, et tidligere kurdisk medlem af det nu opløste Irakiske Regeringsråd: »Dette er ikke måden at styre et land, der ikke er dit eget, på.«
Håbet er, ifølge amerikanske embedsmænd, som nyhedsbureauet AP har talt med, at den nye midlertidige regering vil lade lovene forblive – om ikke af andre grunde så fordi irakiske lovgivere vil finde det lettere – og dermed have en lovgivningsmæssig ramme, inden for hvilken de kan opbygge et demokrati. Af samme grund beholder amerikanerne en række jurister i Irak, der fortsat skal rådgive den nye regering.
»Ofte udvikler noget, som indføres som en midlertidig løsning, sig til det gængse, når de får fuld suverænitet,« sagde en amerikansk embedsmand under en briefing inden magtoverdragelsen.
»Vi regner ikke med nogen større revision eller annullering af CPA-ordrene. Der er ganske simpelt ikke noget incitament til at gøre det,« siger en højtstående rådgiver for CPA.
De flere end 100 love er af vidt forskellig art. Mens én f.eks. fastslår, at det skal koste en måned i fængsel at køre uden kørekort, er der også mere kontroversielle love, som den der giver udenlandske soldater og kontraktansatte immunitet fra det irakiske retssystem. Der er også valglove, som udelukker kandidater fra at opstille og forbyder partier med tilknytning til militser.
Ifølge ekspert i demokratisering ved London School of Economics, Yahia Said, har den nye regering stort set ingen muligheder for at gennemføre nye love – på nær angående det nationale budget – mens den efterfølgende regering, der efter en plan offentliggjort i går skal vælges den 2. januar næste år, vil have noget større frihed til at sortere i og omskrive lovene.
Ifølge Yahia Said er den største trussel mod de amerikanske love, hvis islamister vinder det kommende valg. Hvis sunnimuslimerne og shiitterne indgår en alliance, kan de gennemtrumfe en forfatning, der lader sig kraftigt inspirere af islamisk lov, hvilket bl.a. betyder, at kvinders rettigheder kan være i fare: »Hvis islamisterne kommer til magten, vil de naturligvis ændre lovene,« siger han til AP.

FAKTA
Iraks suverænitet
*Kl. 10.26 i går formiddags blev magten i Irak leveret tilbage til irakerne selv. Den midlertidige irakiske regering bliver ansvarlig for dag-til-dag-administrationen af landet. Regeringen siges at have »fuld suverænitet«, men de nuværende 138.000 udenlandske styrker bliver i landet og har det primære ansvar for sikkerheden. Regeringens suverænitet vil i praksis være begrænset, idet den ikke har ret til at ændre landets basislove eller indføre nye.
*Fra i dag ændrer den amerikansk-ledede besættelsesstyrke navn til multinational styrke under amerikansk ledelse. De amerikanske besættelsesmyndigheder, CPA, ophører med at eksistere. Den nye midlertidige regering sidder med i et nationalt sikkerhedsråd sammen med amerikanske og britiske generaler, der skal bestemme sikkerhedspolitikken i landet. Det er blevet antydet, at irakerne kan nedlægge veto mod operationer, men dette er ikke nedskrevet.
*Den midlertidige regering vil være ansvarlig for ledelsen af landet frem til valget til en national forsamling den 2. januar 2005. Efter valget vil det midlertidige styre blive til et overgangsstyre, idet den valgte forsamling danner en regering, som får til opgave at skrive en ny forfatning. Denne skal til afstemning sent i 2005. Er der flertal for forfatningen i befolkningen, skal der være parlaments- og præsidentvalg inden udgangen af 2005, hvorefter den nye regering tager over i starten af 2006. Kilde: BBC Online

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu