Læsetid: 2 min.

Kæmpe-reform er unødvendig

Regeringen har fremlagt ’vor generations største reform’ – i virkeligheden var den ikke nødvendig, vurderer eksperter
25. juni 2004

»Vor generations største reform.« Sådan præsenteres den ændring af det kommunale landkort regeringen i går fremlagde for offentligheden sammen med Dansk Folkeparti.
Og det handler da også om massive forandringer. Amterne som selvstændige politiske enheder har fået dødsdommen, kommunerne skal løse mange flere opgaver, slås sammen eller indgå forpligtigende samarbejder og staten overtager en mængde forpligtigelser. Problemet er blot, at det stadig ikke står klart, hvorfor en strukturreform var nødvendig. Sådan lyder vurderingen fra flere eksperter i offentlig administration. De eksperter, Information har talt med, vurderer, at de nødvendige justeringer af den offentlige sektor kunne have været klaret uden en konsekvent omlægning af hele det strukturelle landkort.

Hvad er problemet?
Professor ved Roskilde Universitet Eva Sørensen har stor indsigt i demokratiske beslutningsprocesser og offentlig forvaltning:
»Hele forløbet frem mod forliget om en strukturreform har været præget af, at man igangsætter en proces uden at definere, hvad problemerne egentlig er. Den første strukturkommission fik i praksis til opgave først at finde problemerne og dernæst finde løsninger,« siger Eva Sørensen.
Hun peger på, at ingen undersøgelser har vist, at man ubetinget kan regne med stordriftsfordele ved kommunesammenlægninger og at små og store kommuner er lige demokratiske.
»Det som er sket, er, at der er gået politik i den på den dårlige måde. Det er kommet til at handle om at vise handlekraft, taktik og om at overtrumfe hinanden magtpolitisk,« siger Eva Sørensen.
Hun mener, at politikerne forsøger at løse et problem, de i virkeligheden aldrig har fået defineret, hvad er.
»Når man ikke har fået defineret problemerne, mangler politikerne referencerammerne, når de skal beslutte sig. Derfor kan det let komme til at handle om fornemmelser, ideologier og taktik,« siger Eva Sørensen.
Professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet, Kjeld Møller Pedersen, der var leder af regeringens rådgivende udvalg på sundhedsområdet, afviser også, at der var vægtige argumenter for en gennemgribende strukturreform:
»Tilbage i 1998 slog en undersøgelseskommission under ledelse af den nuværende formand for strukturkommissionen fast, at opgavefordelingen mellem stat, amter og kommuner fungerede nærmest optimalt. Og det har altså ikke ændret sig så markant siden,« siger Kjeld Møller Pedersen.

Politiske ambitioner
Han mener, at de ændringer, der var behov for var, at de mindste kommuner og de mindste amter skulle være større.
»Strukturreformen udtrykker ikke behovet for praktiske, gennemtænkte og økonomisk funderede forandringer, men snarere et storstilet politisk projekt med en
masse luft båret af De Konservative og Dansk Folkepartis ambition om at nedlægge amterne,« siger Kjeld Møller Pedersen.
Professor i offentlig forvaltning ved Roskilde Universitet, Peter Bogason mener, at det er vanskeligt at se de helt store forkromede begrundelser for, hvorfor en strukturkommission skulle gennemføres netop nu:
»For mig at se er der intet, udover kvalitetssikring i kommunerne, der taler for denne meget omfangsrige reform. Der er hidtil ingen, der har kunnet dokumentere, at små kommuner er dyrere end store,« siger Peter Bogason.
Han pointerer desuden, at det har været småt med fakta, der understøtter behovet:
»Umiddelbart virker det som om store dele af reformen bygger på politiske hensyn, fornemmelser og tro, snarere end konkrete undersøgelser og empiri,« siger Peter Bogason

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her