Læsetid 3 min.

Kampen for ørenlyd

Demodisciplinen er blevet en avanceret størrelse. De håbefulde musikmagere tager stadig vildere metoder i anvendelse for at få deres big break
4. juni 2004

Musik
Demobåndet. Engang var det noget af det mest essentielle, hvis man gik med ambitioner om en dag at opnå en pladekontrakt. Afleveret hos et af selskaberne med en diminutiv mærkat, der præsenterede den håbefuldes navn og måske også en titel på værket.
Indspilningen foregik, når det virkelig var avanceret, på en firespors-båndoptager. Andre gange var der tale om rene live-takes. Det var skramlet, det var lo-fi.
Ligegyldig hvad, var det besværligt ad Pommern til at indspille musik, og derfor afholdt det også mange talenter og selvbedragere fra at gøre det.
Det var dengang. Nu er demoen blevet en industri i sig selv. Der findes studier, som specialiserer sig i at omsætte børneopsparinger til lydproduktioner – og radiostationer, som kolporterer dem til sagesløse FM-surfere. Der findes stadig mere avancerede hjemmestudier, og der findes ikke mindst brugervenlig software, så alt fra instrumentalisering over vokalindspilning til sampling, mixing og postproduktion kan klares foran computerskærmen.
Ikke alle resultater er lige heldige – demoniveauet spænder fra ubehjælpeligt over potentielt til eksponentielt – men konkurrencen medfører i det mindste et dramatisk innovationsløft blandt musikmagerne.
Et lille udsnit fra den snart forgangne uge:
Onsdag venter et brev fra Favn. Det er det femte af slagsen fra trioen, der holder til på Midtsjælland. Favn har gang i et – i tanken – interessant projekt. Hver måned i dette herrens år udsender de en cd-single til 100 udvalgte hoveder fra pladeselskaber, kritikere og medier. Det er så meningen, at vejen skal være banet for airplay, omtale og måske også en lillebitte albumkontrakt, når året rinder ud.
Formår Favn så at lyde lige så originalt, som dens PR-strategi? Nope, men der er nu et aller andet over deres dansksprogede sange. Godt nok virker guitarpop-indpakningen lovlig genbrugt, men teksterne om den forsmåede fyr, der savner sin eks, rammer i splitsekunder. På sin egen patetiske facon bliver det nærmest rørende:
»Daggry melder sig derude, og jeg / tænker stadig på dig,« sukker forsanger Don Falch eksempelvis.
Så meget blotter et hidtil ubeskrevet blad ved navn Esben William sig ikke. Til gengæld behersker han sprogets grimmeste gloser. Tirsdag lagde han sin første mp3-fil ud på sitet MyMusic.dk. Det er et udstillingsvindue for amatører, der gerne vil have andre brugeres umiddelbare mening om deres anstrengelser.
De fleste er nede med Esben William på MyMusic.dk. I kommentarforummet roser brugerne ikke mindst emnevalget i »Fuck dig, dit svin«. Sangen er, som Esben selv introducerer det, en lille hilsen til Jokeren (prisbelønnet og storsælgende rapper fra Christianshavn, red.). Det første vers falder nogenlunde sådan her:
»Du spørger mig / hvor jeg kommer fra-a-a / og så siger du ’fra Havnen’ / hold dog din kæft og lad mig selv svar’ / jeg’ fra Vejle / og jeg hader dig / for du tror, du er så hip / men det er du jo ik’«
Efterfølgende sætter Esben William tingene på plads i det catchy omkvæd, der ligesom resten af nummeret er tyvstjålet fra en misogyn newyorker ved navn Eamon:
»Fuck din cd / hvorfor købt’ jeg den her / fuck det var dumt / den var ik’ pengene værd / fuck din frisure / den er alt, alt for kort / fuck dig dit svin / du rapper af lo-o-ort«, skråler Esben-drengen med sin overpitchede falset.

Ikke et øje er efterfølgende tørt. Næppe nogen boxershorts heller. Jokeriet med Jokerens nyklassiske hjemstavnshymne holder 100 procent, og selv om Esben William ikke planlægger at være popstar, så kunne han snildt skaffe sig en trofast lytterskare ved at lave flere af sine hjerteskærende satirer.
Men tilbage til demobombardementet: Torsdag var dagen, da der dukkede en decideret seriøs sag op i dueslaget. Den fire numre korte cd går under navnet Fan in Copenhagen, og ifølge bagmændene skal den give udlandet fornemmelse for den københavnske musikscene anno 2004.
Udgangspunktet er elektronisk filtreret støjrock, og bidragsyderne blandt andre houseproducerne Filur, det siden hen opløste orkester NU og Mark Rosenér fra det ditto Jupiter Day.
Man må undre sig over, hvad den sponsor-finansierede udgivelse egentlig vil, da der reelt – og med afsendernes egne ord – er tale om et »musik-miskmask« med nogenlunde etablerede navne.
Men hvem ved. Måske får de rigtige folk i udlandet ørerne op for de udadsøgende kunstnere, der angivelig skulle indramme københavnerscenen p.t.?
En skam at så få forstår dansk, dog. Ellers ville denne lytter spå Esben William størst chance af alle. Når sidste uges uheldige helt, William Hung, kan få ørenlyd, så bør Jokerens største hater også kunne med sine forfriskende fortolkninger af latterlige udenlandske hits.

www.esbenwilliam.mymusic.dk
www.favn.net

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu