Læsetid: 3 min.

Kortere sagt

15. juni 2004


Flad retrofuturisme
*Forventningerne til Fast Moving Consumer Goods med Remee & The Midas Touch har været enorme. Og ikke uden grund: Den gode Remee er manden bag noget af de sidste ti års mest vellykkede bubblegum-pop; først med hans egen trio Sound Of Seduction og siden som bagmand for den internationalt succesfulde søsterduo, S.O.A.P. At han så har smidt slæberne ind hos den diminuitive superhelt Thomas Troelsen – som han har produceret, arrangeret, spillet og skrevet pladens 11 sange sammen med – har kun spændt forventningerne yderligere. Så er det bare ærgerligt, at resultatet ikke er mere spændende end tilfældet er – Troelsen genbruger rask væk et par af de stilistiske tricks, der gjorde Junior Seniors output så uimodståeligt, hvorfor singleudspillet »No. 1« fremstår som en discountudgave af sammes uimodståelige »Move Your Feet«.
Og ikke én blandt pladens resterende 10 skæringer indikerer, at man her er i selskab med to af DK’s mest begavede sangsnedkere, thi de stinker af venstrehåndsarbejde og en ucharmerende 80’ernostalgi, hvis samlede sum kun kan kaldes reflekspop. Lyden af techopoppens engang så charmerende dilettantiske flirt med de tidlige synthesizeres muligheder er her forvandlet til flad retrofuturisme, der p.t. gøres så meget bedre på electroscenen. Ingen havde i sin tid forventet at S.O.A.P. eller Junior Senior ville nå så langt, som de gjorde. Det var måske en del af forklaringen på samme. Til gengæld har forventningerne til Remee & The Midas Touch været alt for høje, for det her er en stilren fuser. -lyn

*Remee & The Midas Touch: Fast Moving Consumer Goods (Universal)

Adrenalin og elektricitet
*Lod man sig som undertegnede villigt blæse omkuld af The
Datsuns hæsblæsende, knogleraslende, tandudrivende og riv-rav-ruskende debut for et par år siden, er det på en måde en fornøjelse at konstatere, at efterfølgeren – Outta Sight/Outta Mind – byder på mere af fuldstændig samme skuffe. Og på en anden måde så også lidt af en skuffelse, at kvartetten overhovedet ikke har udviklet sig, men stadig hygger sig med at frembringe højoktan garagerock, som vor farfar kunne have skabt den i en ildelugtende garage anno 1966 – hvorved han givet ville have foregrebet AC/DC med 10 år, men var de så ikke altid blot en »accident waiting to happen«? Thi det er i spændingsfeltet mellem klassisk garagerock og sen-70’ernes hårde rock (ikke metal!), at The Datsuns opererer. Uden afvigelser, svinkeærinder eller ballader!
Nuvel, trods alle indvendinger myldrer Outta Sight/Outta Mind med gedign hård rock, der sikkert først vil komme fuldstændig til sin ret i en svedig lille klub hen mod midnat, men i en snæver vending også kan benyttes som en reminder om at rock stadig primært kan dreje sig om skæg, ballade, adrenalin og elektricitet uden hverken kunstneriske nykker eller drømme om hitlisteplaceringer. Så selvom det er ren tidslommemusik, er det stadig folkeligt, festligt og fornøjeligt at lægge øren til. Og så er pladen tilmed produceret af ingen ringere end det tidligere Led Zeppelin bas-es, John Paul Jones. -lyn

*The Datsuns: Outta Sight/Outta Mind (V2/Bonnier Amigo) www.thedatsuns.com

Supergruppe? Not!
*Blandt de såkaldte grunge-bands, der med afsæt i Seattle stod som skidt fra en spædekalv i 90’nes første halvdel, regnedes Stone Temple Pilots af gode grunde som scenens absolutte letvægtere. Og nu har gruppens sanger, den af heroin engang så plagede Scott Weiland, da endelig også bekendt kulør ved at smide slæberne ind sammen med tre gange ex-jetset-thrash – Slash, Duff McKagan og Matt Sorum – fra det overvurderede og utåleligt
hypede puddelhårsheavyrockband, men heldigvis hedengangne Guns’n’Roses, et af alle tiders værste bands; okay, hovedproblemet var off course den utåleligt selvcentrerede skrigeskinke Axl Rose, men for fanden, altså – nogen gange er rock’n’roll et kors af rang.
Tilsat et femte medlem i form af Dave Kushner gør denne flok eks-junkier og -alkoholikere sig i en art ferm og fuldstændig anonym guitarinficeret mainstream-rock, der – selvom den nemmere at tage end Guns’n’Roses – stort set kunne have været lavet når som helst indenfor de sidste 20-30 år uden nogen ville have løftet et øjenbryn af den grund. At gruppen er nemt identificerbar qua Slash’s karakteristiske guitarspil vil sikkert gøre nogle glade. Vi forbliver derimod iskolde og lokumsagtige over for dette fuldstændigt overflødige produkt. -lyn

*Velvet Revolver: Contraband (RCA/BMG) www.velvetrevolver. com

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her