Læsetid: 4 min.

Læreplaner giver nye ideer

Daginstitutionen Høje Søborg med 70 børn har flere års erfaringer med læreplaner. Arbejdet med børnene er sat i system, så problemer bliver opdaget og forsøgt løst
5. juni 2004

Engang gik de bare tur i skoven. Det gør de for så vidt stadigvæk. Men alligevel er der forskel.
»Hvis det er 10 store drenge, der skal i skoven, så kan det da godt være, at vi ikke skal gå på stierne. Så skal vi måske ned i knæ og ind igennem krattet. Eller hvis de er inde i en periode, hvor de klatrer i træer, så husker vi at tage et tov med. Du skal have indføling og være forberedt,« forklarer Hanne Jensen, der har 20 års erfaring som pædagog, de seneste godt fire år som leder af den aldersudvidede institution Høje Søborg, der har 70 børn i alderen 0-6 år.
»Med læreplanerne er vi blevet tvunget til at være mere systematiske, og vi har fået ord og bevidsthed om alt, hvad vi gør med børnene,« fastslår hun.
Høje Søborg ligger i Gladsaxe Kommune og er dermed et skridt foran hovedparten af landets institutioner, når pædagogiske læreplaner bliver obligatoriske landet over 1. august. I Gladsaxe Kommune har læreplanerne været en del af arbejdet med børnene siden 2000, hvor de lokale politikere nedfældede deres forventninger til pædagogernes arbejde.
Et af de obligatoriske 10 punkter i Gladsaxe er, at børnene skal få kendskab til globalisering. Løsningen i Høje Søborg blev at tage udgangspunkt i de børn, hvis forældre ikke er født i Danmark.
»Forældrene lavede mad og viste tøj frem fra deres hjemland. Der var mavedans og trommer. Vi spiste indisk,« siger Hanne Jensen.
Forløbet favnede en gruppe børn, der godt kan føle sig anderledes.
»De børn var bare så glade. De viste noget af deres eget frem og følte sig værdsat.«
Det var læreplanerne, der udløste ideen.
»Hvis ikke der havde været et krav om, at vi skulle arbejde med globalisering, så havde vi måske aldrig fået den idé,« fastslår Hanne Jensen.

Værkstedet som løsning
Legepladsen omkring Høje Søborg er for tiden genstand for pædagogernes systematiske dataindsamling. De registrerer, hvor hvilke børn leger hvad. Er der børn, der slet ikke leger? Og de noterer også pædagogernes roller. Er man som voksen igangsætter af lege? Eller bare opsynsmand? Næste skridt er at analysere alle oplysningerne. Måske ender det med flere udeværksteder.
I mange institutioner er netop værkstedet et problem. Det kræver voksentilladelse, når børnene vil i værkstedet. I Høje Søborg har værkstedet været med til at hjælpe en dreng. I frustration over manglende sprog slog han sine legekammerater.
»I stedet for at skælde ham ud, så vi på, hvor hans legerelationer var gode. Det var de i værkstedet. Han var meget optaget af at hamre og save – og der slog han ikke de andre børn,« forklarer Hanne Jensen, der satte en pædagog til at lave en handleplan med respekt for drengens interesser.
»Drengens position er blevet vendt, og han agerer anderledes over for de andre børn. Han slår ikke mere,« fortæller Hanne Jensen, der understreger, at det krævede et halvt års hårdt arbejde at nå så langt.
»Men egentligt er det meget enkelt – drengen er blevet set og hørt. Vi har mødt ham, hvor han er,« siger Hanne Jensen, der i begyndelsen var skeptisk over for læreplanerne, men som nu anbefaler dem – hvis kommunen sætter ressourcer af til blandt andet uddannelse og nye opgaver.
»Du får en anden rolle som pædagog. Bruger dit fag mere – og skriver meget mere.«
En to et halvt-årig pige var flyttet vuggestuegruppen til afdelingen med børnehaven, hvor hendes storesøster gik. Lidt for tidligt måske, men hun ville så gerne. Moderen mente efter et par måneder ikke, at den lille pige havde god voksenkontakt. Den slags forældrepylren er hverdagsstof i institutionslivet – men Høje Søborg tog den alvorligt. Pædagogerne gennemgik systematisk deres relationer til pigen ved at sætte farver på. Røde relationer betyder god og kærlig kontakt. Grøn er et barn, man er meget sammen med. Blå betyder ringe kontakt. Sort er de børn, der »sætter pædagogernes pis i kog«.
»Vi havde næsten kun blå relationer til hende. Moderen havde ret – pigen var hver morgen blevet afleveret sammen med storesøsteren og var blevet en del af hendes legegruppe, men ingen voksne havde god kontakt til hende. Vi lavede straks en handleplan, hvor en voksen fik til opgave at udbygge sin relation til barnet, samtidig med at forældrene var opmærksomme på at aflevere barnet til en voksen. Så blev det hurtigt rettet op,« siger Hanne Jensen.

*Gladsaxe Kommunes målsætning for børnepasningen kan ses på www.gladsaxe.dk

FAKTA
Læreplaner
*Skal udarbejdes af alle dagtilbud, bl.a. vuggestuer, dagplejere og børnehaver pr. 1. august.
*Har seks obligatoriske temaer: Sprog, sociale og personlige kompetencer, kulturelle udtryksformer og værdier, naturen og naturfænomener samt krop og bevægelse.
*Udarbejdes af hver enkelt institutions ledelse. Forældrebestyrelsen og kommunalbestyrelsen skal godkende læreplanerne.
*Der er de første tre år afsat 70 mio. kr. til indførelse af planerne. Heraf går en tredjedel går til kommunerne og halvdelen til efteruddannelse.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her