Læsetid: 3 min.

Hvor er min lighter?

Skræmmekampagner og evigt stigende afgifter har tvunget den tyske tobaksbranche til nytænkning. Pludselig er der giftfri cigaretter og byg-selv smøger i kiosken
19. juni 2004

Berlin
En masse nyheder når aldrig avisen. Især når det handler om godt nyt om tobak, er medierne meget tilbageholdende. Man kan finde omtaler af piberygningens traditioner eller den stille lykke i selskab med en god cigar, men om den udbredte folkelast cigaretter læser man sjældent noget opløftende. Kun skræmmende statistik.
Den unuancerede nyhedsformidling er en skam, for netop i disse år foregår der spændende nytænkning i industrien – en nytænkning som ikke alene fortjener respekt, men også kan tjene som inspiration for andre erhvervsgrene med afsætningsvanskeligheder.
Hvor man skal begynde, for at dække den enorme nyhedsmanko om cigaretter, er ikke til at overskue; der er så meget at fortælle. Så lad mig indledningsvis opridse de innovationer, producenterne gennem årene har gjort for at knytte kunderne tættere til sig.
Det fortælles – helt nøjagtigt ved man det ikke, for tobaksindustrien vogter strengt over denne hemmelighed – men det fortælles altså, at en almindelig cigaret er beriget med op til 200 forskellige stoffer, der skal forbedre røgens smag.
Blandt disse stoffer er blåsyre og formaldehyd. Hvad blåsyre gør for smagen, aner jeg ikke. Mon ikke stofferne snarere skal påvirke lungerne, øge optagelsen af nikotin og asfaltere afhængigheden?
Det er vi mange, der tror.
Netop derfor er det så beundringsværdigt, at Santa Fe Natural Tobacco Company sælger cigaretter helt uden tilsætningsstoffer og blåsyre. Made without additives from 100 pct. whole leaf tobaccos and nothing else, lover Santa Fe på sine American Spirit-pakker.
Ren, uforfalsket tobak? Når man ved, at der er blåsyre i de andre mærker, er det let at skifte til mærket uden – også selv om American Spirit er påtrykt advarslen: No additives does not mean a safer cigarette.
Sådan gør man advarselskampagner til sin allierede. Genialt.
Rigtig smart er det også, at tobaksindustrien indvilger i at betale omkostningerne for en antiryge-kampagne rettet mod de unge.
Mens politikerne jubler over, at de får kampagnen gratis, sikrer industrien sig en smule indflydelse – lige nok til at kampagnens underliggende budskab bliver, at kun voksne ryger.
Hvad ønsker unge sig? At blive voksne i en fart. 26 procent af de 15-årige tyskere er allerede blevet det, voksne, og gør dermed landet til europæisk rekordholder i ungdomsrygning.
Kampagnen virker, fantastisk.
Desværre har børn sjældent penge nok til en hel pakke, derfor blev 10-stykspakken indført for et par år siden. Nu skal den såkaldte babypakke vist nok forbydes, men sådan kan det jo gå. Ikke alle tiltag krones med held.
En katastrofe for branchen var det naturligvis, at den socialdemokratisk-grønne regering i ét væk har vedtaget afgiftsforhøjelser på tobak. Den daglige pakke er ved at være en luksus i Tyskland, hvor priserne er ved at nå dansk niveau.
Rent forfærdeligt var det, at Schröder-regeringen inden Afghanistan-krigen besluttede at finansiere de voksende militærudgifter ved hjælp af en særlig tobaksafgift. Sammenkædningen af krig og tobak tvang pacifister og PDS-vælgere i hobetal til et ryge-stop i protest mod regeringens ’krigsmagere’.
Politisk motiverede ikke-rygere kan staten kun glæde sig over, selv om der helst skal blive nogle tilbage til at betale regningen. For cigaretfabrikanterne er det ødelæggende med alle de afgifter, og derfor opfandt de samlesættet, der sælges under betegnelsen Sticks.

Lad os forestille os en Marlboro-ryger, der er træt af at betale fuld pris for varen. I den situation er der fire muligheder: Skifte til Aldi-mærkerne (og socialgruppe!?), tage til Polen (halv pris, lang transport), tage til en østberlinsk S-togsstation og købe ind hos en vietnamesisk dealer (en lidt mindre besparelse) eller hun kan lave cigaretterne selv.
For at bygge en Marlboro skal man bruge et karton tomme, præfabrikerede Marlboro-hylstre med filter (200 styk koster et par euro), tobak (20 gram for 2,50 euro) og en såkaldt Marlboro-Assistent, en plasticdims til et par euro.
Fidusen er, at tobakken i Marlboro-pakken befinder sig inde i sølvpapirsrør, sticks, der ikke kan ryges. I toldmæssig forstand er der derfor tale om løs tobak, rulletobak, der er fritaget for en hel del afgifter.
Samlingen er enkel. Sølvpapirstick’en med tobak skubbes ind i papirhylstret, og ved hjælp af Marlboro-Assistenten stemmes tobakken ud af stick’en og ind i cigaretten. En smule besvær forsødes af besparelsen på omkring 50 procent – og ingen kan se, at man er hjemmeruller, for mærkevarenavnet Marlboro er trykt på cigaretten.
Respekt. I fællesskab snyder ryger og producent staten for formuer, og samtidig er hjemmerulning befriet for sit kakkelbordsimage.
Hvor er min lighter?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu