Læsetid: 6 min.

Litteratur eller ligegyldighed

Navlebeskuende. Eller fuld af kvalitet. Den nye danske litteratur bliver læst vidt forskelligt af litteraturfolkene på de danske dagblade
7. juni 2004

Litteraturdebat
Der udkommer meget lort og ligegyldig litteratur – men det har der altid gjort, og det er ikke værre nu, end det var for 10, 20 og 30 år siden.
Sådan lyder karakteristikken af dansk litteratur lige nu fra litteraturanmelder på Weekendavisen, Lars Bukdahl, og han går dermed i rette med den kritik af specielt den nye danske litteratur, som en række forfattere og litteraturfolk er kommet med over de seneste par uger i Information.
»En af nyhederne inden for de sidste fem-seks år er netop, at den type litteratur i højere grad findes nu. Pablo Henrik Llambias, Jan Sonnergaard, Ursula Andkjær og Lars Frost er gode eksempler. De kanter sig ud og tør tale mere samfundsmæssigt. De er der. Og de har i meget lang tid ikke været der, så jeg forstår slet ikke, hvad de to søde gutter (Tue Andersen Nexø og Lars Skinnebach, redaktører på Den Blå Port, red.) er så sure over. Hvorfor skal der være flere, og hvem er det lige, vi skal forsøge at omskole til samfundsmæssighed? Jeg ved godt, det er det kedeligste budskab i verden at hævde, at der er en diversitet i litteraturen lige nu, men det mener jeg faktisk. Der bliver lavet al mulig ligegyldig litteratur, men det gør der jo altid. Der har jo altid været 80 procent lort og ligegyldighed, men der er altså fem eller ti eller 20 procent, som punker og fløjter i alle mulig retninger, og det synes jeg er meget,« siger Lars Bukdahl.
Han går så langt som til at kalde sig optimist, hvad angår litteraturen lige nu.
»Gennem 1990’erne kunne man godt savne netop den litteratur, der turde rode sig ud i noget politik og samfund. Men med Jan Sonnergaard blev der ligesom baldret en rude, som var rigtig god at få baldret. For hov, man kan tale om socialindkomst, om akademikerarbejdsløshed, og man kan endda gøre det på en kompleks og energisk facon, som man ikke kunne i 1970’erne, hvor man talte om det på en træt og kedelig måde.«

Kunst for min skyld
Hvad angår litteraturens rolle og ansvar overfor det omkringliggende samfund, så er Lars Bukdahl ikke enig med Lars Skinnebach og Tue Andersen Nexø i, at litteraturen absolut skal tage »politiske og moralske risici«.
»Poul Borum citerede altid D.H. Lawrence’s sentens ’Art for my sake’, som svaret på det evige spørgsmål om, hvorfor man skal have kunst. Jeg synes det bliver så besværligt, når man som Tue Andersen Nexø og Lars Skinnebach skubber diskussionen foran sig, og siger, at der skal være en, der går ud og mobiliserer mennesker og taler mere aktivt og vidende ind i en social sammenhæng og pis og lort! Hvad er det, de vil ha’? Det bliver jo lynhurtigt en karikatur, hvis man skal konkretisere det som aktiv litteratur. Så bliver det sådan noget med digte i metroen, som ved Gud er noget af det tristeste, der findes. Kunstnerisk udsmykning som folk får tvunget ned i halsen.«
»Jeg synes ikke, man skal stille krav til litteraturen, for det kommer der sjældent noget godt ud af. Man må godt sukke ud i luften en gang imellem og sige, det kunne da være skønt, hvis der var noget mere af sådan noget litteratur. Men jeg mener, der skal være alle mulige slags typer af litteratur. Der skal både være litteratur, der er totalt hermetisk og agressivt uforståeligt, en litteratur, som holder af alle de gamle dyder, som underholdning og melodrama, og så vil det være fint, hvis der er en litteratur, der engagerer sig og som forsøger at slå sig på samfundet.
Problemet er ikke litteraturen, mener Lars Bukdahl. Hvis der er et problem, så er det snarere med litteraturkritikken.
»Den er alt for meget bare sådan en forbrugervejledning og lidt distanceret smageri. Hvis man så bare kunne mærke, at litteratur gør en forskel for anmelderne. At det ikke bare er en kær, lille nebengeschæft, man har ved siden af sit lektorat eller professorat. Det er lidt et problem, at der er sådan et gammelmandsvælde – og der tillader jeg mig at tælle mig selv med, fordi jeg har været med i så mange år,« siger Lars Bukdahl.

Navlebeskuende
I modsætning til sin kollega på Weekendavisen, så ser Berlingske Tidendes litteraturredaktør Nils Gunder Hansen knap så positivt på den dankse litteratur lige nu. For et par år siden efterlyste han sammen med en række litteraturfolk i Danmark mere realisme og et bredere udblik i den danske litteratur, og den kritik mener Nils Gunder Hansen stadig gælder.
»I en del år har vi haft for smal en litteratur, og der mener jeg ikke bare målt i læsertal, men også i hvilken måde man skriver på, og hvilke emner man beskæftiger sig med. Det er for navlebeskuende. En forfatter som Christina Hesselholdt skriver fantastisk, men man kan mærke på hendes romaner, at hun er en af de forfattere, der savner et stof, som al hendes litterære kunnen kan udfolde sig i,« siger Nils Gunder Hansen. Han kaster misundelige blikke mod den norske litteratur lige nu, hvor en række forfattere gør, hvad danske forfattere sjældent tør.
»Nordmændene har langt bedre fat i en klassisk romantradition med forfattere som Kjærstad, Staalesen og Saabye, der også tager fat i politiske og moralske problemstillinger. Der kan man godt have fornemmelsen af, at de danske forfattere opererer på en meget smallere flade både med hensyn til stof og den måde, der bliver skrevet på. Og derfor giver det også nogle vældige skvulp i andedammen, når der så pludselig lander nogle bøger, der virker anderledes, eksempelvis Jan Sonnergaards Radiator og Jakob Ejersbos Nordkraft.«
Et af problmerne med den nye danske litteratur er ifølge Nils Gunder Hansen, at den er for stilbevidst.
»Måske har det altid været sådan, at forfattere har studeret litteratur, men jeg synes, man mærker den tætte trafik, der er mellem litteraturstudierne på universiteterne og Forfatterskolen. «
»Jeg er enig med Skinnebach og Nexø i, at forfatterne skal passe på ikke at have for smalt et udgangspunkt. Det er problematisk, hvis den mere ambitiøse litteratur bliver et klikefænomen, og det har i nogle år virket som om de yngre forfattere og miljøerne omkring Forfatterskolen vendte sig meget ind efter.«

God kvalitet
Kritikken af anmelderstaben, som Lars Bukdahl og tidligere også litteraturprofessor Anne-Marie Mai er fremme med, kan Nils Gunder Hansen til dels følge.
»På grund af krisen for aviserne og besparelser på kulturredaktionerne de senere år, er vandet i anmelderdammen i de sidste 10-15 år nok blevet lidt stillestående og iltfattigt. Weekendavisen kører for eksempel ekstremt ensidigt på Lars Bukdahl som anmelder af ny, dansk litteratur. Men vi forsøger da at råde bod på det og har lige præsenteret en række nye anmeldere her på Berlingske Tidende.«
Politikens litteraturredaktør, Bjørn Bredal, ønsker ikke at gå ind i en polemik om, hvorvidt den danske anmelderstab er for støvet, for »man kan jo ikke skære anmelderne over en kam«. Men diskussionen om, hvorvidt litteraturen lige nu er uambitiøs, vil han gerne deltage i.
»Jeg synes, at den danske – og iøvrigt hele den nordiske – litteratur er af en meget høj kvalitet i disse år. Der findes en virkelig kvalificeret litteratur lige nu, som tager fat i samfundsmæssige problemer, og forfattere som Jens Christian Grøndahl, Ida Jessen, Vibeke Grønfeldt og senest Jette Kaarsbøl er forfattere, der både er ambitiøse – og sælger godt. Der er et sundt samspil mellem forfattere, kritikere og markedet.«
Bjørn Bredal anerkender, at der findes en del litteratur i dag, eksempelvis noget af Forfatterskole-litteraturen, som ikke når bredt ud og bevæger sig i de samme cirkler.
»Men det er da et mærkeligt krav at stille til den subkuturelle litteratur, at den skal være mainstream. Så holder den jo op med at være subkulturel. Problemet opstår, når institutionerne – litteraturcentret, Forfatterskolen, dele af universiteterne og Anne-Marie Mai og hendes Danske forfattere i det 20. århundrede – promoverer, studerer og diskuterer de i enhver forstand tynde bøger langt ud over, hvad de kan bære. Det er proportionsløst og udtryk for en tidstypisk trang til at blæse og have mel i munden, være institution og avantgarde på én gang.«

*Er den danske litteratur blevet for uambitiøs? Er den litterære undergrund parkeret på en selvtilfreds sovepude? Er den litterære mainstream kompromitteret? Information bragte torsdag den 13.maj en leder fra tidsskriftet Den Blå Port som stillede disse spørgsmål.
*Information fører i en serie spørgsmålene over til forfattere og litterater og litteraturens aktører

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu