Læsetid: 2 min.

Meg Ryan ude i tovene

I ’Against the Ropes’ er hun boksepromoter og slår til med en skrap replik
11. juni 2004

Ny film
Det sker sjældent, at en Hollywoodskuespillerinde ændrer type fra dame til dulle, men Meg Ryan har udført kunststykket.
Filmbyens pæne pige har forvandlet sig radikalt i sine to sidste film – Jane Campions stærkt erotiske krimidrama In the Cut, hvor hun spiller en forfatterinde ude på de vilde sex-vover, og nu boksefilmen Against the Ropes, hvor hun ganske vist ikke ses i seksuelle udskejelser, men til gengæld i en uendelig række af dullede læder- og vinyl-kostumer, der nærmest desperat prøver at være ungdommeligt sexede.
Nok er tøjet udfordrende, men denne gang spiller Ryan en udpræget feministisk heltinde, sekretæren Jackie Kallen, der – træt af at blive trådt på af den dumme chef – selv med brask og bram går ind i den mandsdominerede boksesport som promoter. Figuren er bygger på levende model, men meget frit, for Against the Ropes er en beslutsom ønske-tænkningsfilm om den enlige, nedtrådte kvinde, som med lutter gå-på-mod, stædighed og talent arbejder sig op fra noget nær ingenting (hvad virkelighedens Kallen, der var jounalist, slet ikke gjorde).

Jublende knock-out
Boksemiljøet er hårdt og råt, men Jackie kan svare for sig og give igen med en verbal uppercut, hvis det påkræves. Og endnu vigtigere: Hun har blik for talent og graver den rå bokse-diamant Luther Shaw (Omar Epps) frem fra Clevelands sorte ghetto, hvor han lever temmeligt sølle, indtil hun får sat skik på ham.
Jo mere overbevisende Luther slår modstanderen bevidstløs, desto mere jubler Jackie, og snart hun er en større og mere omsværmet berømthed end han – og stræber tilmed bevidst efter at blive det.
Her tager filmen nogle tilløb til en interessant konflikt, for er troldkvinden en vigtigere succes-person end den lærling, hun styrer som en marionet – men som dog er den, der leverer råvaren i form af den ene knock-out-sejr efter den anden. Bedrager hun ham ved at stjæle hans rampelys?
Nå, problemet er ikke værre, end at det kan løses ved at Jackie midt under filmens store klimaks-kamp dukker uanmeldt op i ringhjørnet og giver sin forhenværende kontraktbokser alle de råd, der skal til for at vende kampen – en herligt absurd scene, der slår knock-out med ufrivillig komik.

Dygtig type-omlægning
Against the Ropes er ellers en rendyrket formular-film for feministisk forherligelse. Klichéerne står i kø, og instruktøren Charles S. Dutton (ellers en god skuespiller og her den bedste medvirkende som boksetræner) gør ikke meget for at spærre dem vejen. Dutton har selv været bokser, men den afsluttende storkamp virker nu totalt urealistisk
Og Meg Ryan? Ja, kan man se bort fra hendes mærkelige plastik-kirurgiske udseende, der får hende til at virke purung og halvgammel på én gang, gennemfører hun type-forandringen dygtigt, ikke mindst ved at lægge stemmelejet en tand dybere. Men som en fortælling om dullen, der slår til i mandeverdenen, når Against the Ropes ikke Erin Brockovich til vinyl-støvlernes sål.

*Against the Ropes. Instruktion: Charles S. Dutton. Manuskript: Cheryl Edwards. Amerikansk (Palads, Drive In Bio)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu