Læsetid: 2 min.

’Minister åbner for fangevold’

Nye regler for prøveløsladelse, der skal belønne pæne fanger, vil føre til frustration og vredesudbrud blandt fanger, advarer fængselschef
1. juni 2004

Regeringens nye regler for prøveløsladelse kan føre til vredesudbrud og øget vold blandt fangerne. Samtidig får politi og fængselspersonale alt for stor magt til at afgøre straffens længde ud fra usikre skøn, der ikke er en retsstat værdig. Reglerne er på kant både med grundloven og almindelig anstændighed.
Det mener en af landets mest erfarne fængselsinspektører og ekstern lektor ved Københavns Universitet, Hans Jørgen Engbo.
Han sender en utvetydig og særdeles skarp advarsel til sin øverste chef, justitsmini-ster Lene Espersen (K).
I et panisk forsøg på at skaffe mere plads i de overfyldte fængsler har regeringen indført de nye regler for prøveløsladelse uden grundig overvejelse, mener han.
»Regeringen siger hu-hej, vi mangler pladser i fængslerne, og så finder man på de her regler. Det er kritisabelt. Navnligt fordi det bryder med så vigtige principper, som at det er domstolene, der udmåler straffen,« siger fængselsinspektør Hans Jørgen Engbo, leder af Statsfængslet ved Jyderup.
Han gennemgår i det kommende nummer af tidsskriftet Lov & Ret de nye regler.
Professor i strafferet ved Københavns Universitet, Vagn Greve, deler bekymringen over de nye regler for prøveløsladelse.
»De nye regler strider mod en retsstatsopfattelse, når en fange administrativt kan få forlænget straffen med op til 50 procent. Samtidig er reg-lerne baseret på, at pæne folk skal belønnes – hvilket kan være legitimt nok – det er bare de forkerte personer at belønne,« siger Vagn Greve.

Straf ud fra skøn
De nye regler for prøveløsladelse betyder, at fanger nu kan prøveløslades, når halvdelen af straffen er udstået. Mod tidligere to tredjedele af straffen.
Men kun hvis fængsel og politi skønner, at »den dømtes forhold taler herfor«. Det giver fængselspersonalet og politiet en alt for stor – og usikker – indflydelse på straffens samlede længde, mener både Engbo og Greve.
»Reelt får politiet vetoret. Det er et problem, bl.a. fordi der er meget stor forskel på holdningen i politikredsene. Nogle siger af princip næsten altid nej,« siger fængselsinspektør Hans Jørgen Engbo.
Professor Vagn Greve påpeger, at domstolene i dag indregner en prøveløsladelse i straffens længde. Hvis en fange efter de nye regler ikke skønnes egnet til prøveløsladelse efter halv tid, kan straffen altså blive dobbelt så lang.
»Problemet er, at beslutningen bliver truffet på så løse kriterier, og at man administrativt kan fordoble straffen. Det er højst uheldigt,« siger han.
Reglerne kommer de pæne fanger til gode, mens de fan-ger, der har størst sandsynlighed for igen at begå kriminalitet, mister muligheden for under en prøveløsladelse at få støtte fra fængselsvæsenet:
»Vi hjælper de forkerte personer,« konstaterer han.

Frustration og vrede
Fængselsinspektør Engbo kalder det for »en fatal fejlslutning« at tro, at en tidligere prøveløsladelse vil få fan-gerne til at opføre sig bedre.
For det er ikke fangernes opførsel – men derimod personalets og politiets indtryk af fangerne – der afgør prøveløsladelsen.
Samtidig undergraver de nye regler fangernes lovfæstede muligheder for at klage over f.eks. usle forhold eller hårdhændet fængselspersonale. En fange, som klager, risikerer at sætte sig selv bagerst i køen til løsladelse, mener Hans Jørgen Engbo.
Alt i alt vil reglerne føre til flere frustrationer og mere vrede i fængslerne. Med et forværret klima i fængslerne til følge, vurderer Hans Jørgen Engbo.
Professor Vagn Greve er enig:
»Det er oplagt, at når der sker en indskrænkning, så reagerer folk,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu