Minister ex machina

22. juni 2004

Grosbøll-sagen har alt: Farverige aktører, en intellektuelt og politisk fængslende problemstilling, samt en væsentlig diskussion af, hvor moderne mennesker kan placere ’det åndelige’ i vores liv.
Først aktørerne:
*Hovedpersonen, Tårbækpræsten Thorkild Grosbøll, er som taget ud af et Ibsen-drama: En stædig præstemand, der i et opsigtsvækkende interview i Weekend-avisen den 23. maj sidste år røbede, at han ikke tror på en skabende og opretholdende Gud. Lidt naivt har han næppe gjort sig klart, hvor kontroversielt det kunne opfattes. Da sagen begynder at rulle, forsøger Grosbøll dog at tørre sit problem af på Weekendavisens journalist, Pernille Steensgaard – forgæves.
*Ind træder biskoppen over Helsingør Stift, Lise-Lotte Rebel, der den 3. juni 2003 fritstiller præsten, dog for kort tid efter at lade ham genoptage arbejdet under skærpet tilsyn. Et lille årstid henruller, publikum uden for Tårbæk mister interessen, alt tyder på, at forholdene stille og roligt normaliseres. Men den 3. juni i år fritstiller biskoppen uden varsel pastoren, som nu kan vælge mellem selv at gå eller blive fyret. I skyndingen når biskop Rebel blot ikke at varsle mødet forud som en såkaldt tjenstlig samtale, og der er indtil nu heller ikke givet anden skriftlig begrundelse for det drastiske skridt end en pressemeddelelse den 10. juni.
*Oppe fra sin ministerhimmel ser kirkeminister Tove Fergo til. Ifølge formodninger er det ingen ringere end hende, der som minister ex machina i forrige uge gav biskoppen besked om at ordne sagen. Nu. Hvis det faktisk gik således til, kan der ligge et ønske fra ministerens side om at etablere et eksempel og profilere kirken, så en samlet kristenhed kan stå fast mod fornægtere og hedninge.
*Ind i dansen træder nu ombudsmanden, Præsteforeningen og et mindre kor af teologer. De gør opmærksom på, at da ingen har beklaget sig over Grosbølls embedsførelse, kan sagen næppe føres som tjenestemandssag. Den bør derfor føres som læresag ved en præsteret, der ad hoc etableres til at diskutere kirkens forkyndelse. Ifølge loven kan kun Kirkeministeriet rejse læresag. Dog er Grosbølls sag af habilitetsgrunde nu overført til Justitsministeriet, og som et yderligere pikanteri gjorde professor dr. jur. & phil. Ditlev Tamm i gårsdagens Politiken opmærksom på, at en præsteret med to teologiske ’lægdommere’ næppe vil bringe ro, da det ene eller det andet synspunkt altid vil synes overrepræsenteret.

Præsterettens gang vil blive fulgt opmærksomt på grund af sagens fængslende problemstilling: Formentlig vil den ene part argumentere med, at ingen ansat kan bevare sit job samtidig med offentligt at erklære, at produktet ikke duer. Den anden vil gøre gældende, at Grosbølls teologi er en naturlig udløber af det antimetafysiske 20. århundrede. Efter Holocaust og to blodige verdenskrige erkendte man smerteligt – og tog teologisk konsekvensen af – at Gud så sjældent griber ind i konkret menneskelig elendighed, at det er dumt ligefrem at regne med det. Altså er vi mennesker overladt til hinanden. Men desuden repræsenterer tanken det traditionelt kristne billede af Kristus som lidende menneske: ’Ned han lagde sin guddomsmagt, en tjener vorder han’, som skrevet står i en oversat tysk reformationsjulesalme (nr. 110).

Endelig rummer sagen jo også en væsentlig diskussion af, hvor moderne mennesker kan placere ’det åndelige’ i vores liv. En samtale, som ingen læresag kan afslutte. Dels fordi, afstanden mellem menneskelivet og Guds plan ligger dybt i kirkens tradition. Dels fordi, den folkelige sympati uden tvivl ligger hos Grosbøll. Næppe mange såkaldt almindelige mennesker under 45 forarges over Grosbølls ord fra det berømte interview fra 23. maj sidste år, hvor han siger: »Jeg tror ikke på Gud som forklaring på det hele. Der er ingen, der i deres almindelige liv opererer med et gudsopretholdt univers. Vi fungerer på naturvidenskabens præmisser.« Utvivlsomt ville folk blive langt mere sure, hvis de tænkte over, at de betaler kirkeskat også til de ti procent af Folkekirkens præster, der er modstandere af at vie fraskilte.
En helt anden situation ville foreligge, hvis Grosbølls synspunkt var enerådende. Så kunne man med rette spørge, om ikke kristendom og kirke lidt for let overlader hele det spirituelle område til kvaksalvere af alle støbninger. Tænk blot på de velbesøgte messer for det alternative, hvor auralæsning, farvede sten med særlige egenskaber, penduler, pyramidalenergi og astrologi imødekommer menneskers behov for at føle en omsorg hinsides det, tilværelsen lige nu konkret byder på. Hvor kirken går ud, går som bekendt ikke nødvendigvis fornuften ind. Her ligger måske én af det 20. århundredes mest interessante fejlslutninger.

mlk

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu