Læsetid: 3 min.

Næstved har succes med læreplaner

Gennem systematisk pædagogisk arbejde samarbejder institutioner i Næstved Kommune om at lære børnene meget af det, de engang lærte hjemme
10. juni 2004

Næstved Kommunes institutioner får ofte besøg fra andre kommuner, der gerne vil høre, hvordan de pædagogiske læreplaner, der skal være en realitet landet over 1. august, kan udformes. De får den besked, at i Næstved har man i flere år haft succes med at fokusere på barnets personlige indre og ikke mindst relationen mellem barnet og pædagogen.
»Mange børn af nutidens forældre har ondt i relationerne,« forklarer Susan Klausen, pædagogisk konsulent i Næstved Kommune.
»Det er børn, hvor forældrene har fjernet udfordringerne. Børnene tror, hele verden skal underlægge sig dem. Det er både usundt og farligt,« siger Susan Klausen.
Hun har ansvaret for udviklingen af den del af kommunens fælles arbejds- og værdigrundlag hvor institutionernes pædagogik beskrives.
»Vi arbejder med fælles mål og resultatkrav. Og ét mål er at alle institutioner deltager. Man kan ikke snige sig uden om længere. Vi er ved at få manet den skræk i jorden, at alle skal være ens. Man kan sagtens være både naturbørnehave eller idrætsbørnehave og samtidig arbejde med udviklingsområder,« siger Susan Klausen.

Læres i institution
Næstved Kommune har i fire år arbejdet med værdigrundlaget i det pædagogiske arbejde. Mange af de fine pædagogiske termer – der er inspireret af amerikanske teoretikere som Howard Gardner og Rita Dunn – udtrykker fænomener, som børnene tidligere mødte hjemme, for eksempel sproglig, social og kropslig udvikling. Forældre bruger i dag mindre tid på at lære børnene tilværelsens basale regler. Der må pædagogerne tage over.
»Vi er som pædagoger blevet mere bevidste om at skabe de rigtige udfordringer for barnet på det rigtige tidspunkt,« siger Alex Klausen, leder af institutionen Busters Verden.
»Med læreplanerne får vi som pædagoger nogle pejlemærker, som netop skal betragtes som pejlemærker og ikke som faste og stive mål. Vi kan tage udgangspunkt i børnenes ressourcer og bygge videre på det, børnene er gode til. Det giver børnene større selvværd,« siger Alex Klausen. Han peger på, at nutidens børn skal høste en stigende del af deres viden gennem institutionslivet.
»Halvdelen af det, et menneske lærer hele livet, lærer det de første seks år, så vi har som pædagoger en meget væsentlig rolle i børnenes opvækst. Derfor er det et stort svigt, når nogle forskere og pædagoger slår til lyd for, at børnene skal være ansvarlige for egen læring.«

Kan ikke engang cykle
Selv om pædagogisk konsulent Susan Klausen understreger, at pædagoger og lærere har et godt samarbejde med mange forældre, der har fint styr på deres børn, kan det ikke skjules, at der ude i frontledet spores en vis frustration over de leverede »råvarer«.
»Jamen forældrene skal tage ansvar for læringen. Børnene skal lære at køre på cykel. Men vi kan ikke køre tur med dem, fordi de ikke har lært det, eller de kender ikke reglerne – eller de bliver forpustede efter en kilometer, fordi de altid bliver kørt. De mestrer ikke den del af den danske kultur, der hedder at cykle,« sukker Åse Nielsen, leder af Holdsted Skole, Næstved Kommune.
»Jeg har ind imellem lyst til at kalde alle forældre ind og sige, hvad deres opgave er: ’Opdrag jeres børn’. Sørg for at børnene kan de fundamentale ting og dannelsesmål. Børn skal spise ordentligt. De skal kunne tage imod en besked. Alt er ikke til diskussion.«
De to første hold børn, der har været ’udsat’ for den mere systematiske pædagogik, er allerede begyndt i børnehaveklasse. En gennemgående oplevelse er, at det pædagogiske arbejde løfter pædagogernes arbejde, fordi pædagogerne skal formulere sig skriftligt om det enkelte barn.
»Hvis du som pædagog i en børnehave opdager, at du ikke kan skrive noget godt om et barn, så har du jo som pædagog en stor opgave. Hvis en dreng er dygtig, men altid arbejder alene, så må du jo lære ham at samarbejde. Hvis han ikke kan genfortælle, hvad han lavede i weekenden, så skal han stimuleres sprogligt,« forklarer Åse Nielsen.
Men stadigvæk er der huller i det systematiske pædagogiske arbejde.
»Det svære er at få alle forældre engageret. De har ikke tid, eller tager sig ikke tid,« siger Susan Klausen.

FAKTA
Lærerplaner
*Seks kommuner har ifølge Socialministeriet flere års erfaring med udvikling af et fælles pædagogisk grundlag, som kommunen aktivt sikrer, at institutionerne overholder.
*Det gennemgående udgangspunkt er en servicebetragtning om, at børnene er længere tid i institutionen, hvorfor kvaliteten skal være høj. Det hensyn dækker også over det pædagogiske problem, at mange børn ikke modtager den nødvendige livsindføring og dannelse fra forældrene.
*Et gennemgående træk er at institutionerne skal tage udgangspunkt i det enkelte barn og udvikle barnets forskellige kompetencer.
*Erfaringen er, at det systematiske arbejde giver pædagogerne større faglighed og arbejdsglæde, hvilket flere pædagogiske konsulenter mener, smitter positivt af på børnene.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu