Læsetid: 4 min.

Nervepiller til millioner

19. juni 2004

NÆSTEN TRE år er der gået siden to fly splintrede Twin Towers. Amerikanerne er stadig bange. Hadet mod USA er så stærkt, at massevis af unge, vrede muslimske mænd, der lever i elendighed, uden håb, i Nordafrika, i Mellemøsten i Pakistan, i Afghanistan, vil gøre alt for at skade Amerika og amerikanere. Vi ved, at unge mænd – til gengæld for en smule håb og reli-giøs vejledning – vil lade sig pakke i sprængstof, købe gødning, sætte sig i cockpittet i et fyldt fly. Amerikanerne ser hadet på tv, de ser mænd med lange knive hugge hovedet af deres statsborgere, de ser jublende irakere i Bagdad fejre endnu et par soldaters død.

SET I DET LYS er det forståeligt, at de amerikanske myndigheder ønsker at gøre alt for at forhindre nye terroranslag. Amerikanerne ved, at terroristerne vil slå til igen. Desværre er den amerikanske nation ikke i videre grad præget af nogen refleksion over årsagerne til terrorisme – fattigdom, elendighed, USA’s blinde støtte til Israel, USA’s svigtende moral i udenrigspolitikken - men alene fokuseret på »tekniske« tiltag, der kan forhindre et nyt anslag.
Det er USA, der via EU har fået gennemført stramninger af sikkerheden i de europæiske lufthavne. Og det er USA, der via FN’s maritime organisation har krævet betydelige stramninger af havnesikkerheden – med det resultat, at danske havne skal bruge omkring 100 millioner kroner på at sikre blandt andet havnen i Hirtshals mod terror. For amerikanerne spiller penge – og sund fornuft – ingen rolle. At bruge penge som argument for ikke at sikre samfundet mod terror er ubegribeligt og krænkende, mener amerikanerne. De forstår det simpelthen ikke.

DET TILKOMMER IKKE OS som europæere eller danskere at retvise amerikanerne, at gøre nar af deres lufthavnshysteri, hvor små piger skal aflevere hårspænder og lade deres lyserøde sandaler gennemlyse – det var amerikanerne, der led de store tab i 2001, ikke os – og det er amerikanerne, der har gjort den erkendelse, at terrorangrebet 11. september kunne have været forhindret, blot sikkerhedssystemerne havde været bedre. Men tiden er inde til, at vi i Europa stopper op og gør os følgende erkendelse: Det er umuligt at forhindre terror. At terrorsikre danske havne for 100 millioner kroner er absurd. Dels er et angreb stort set utænkeligt. Dels hjælper det ikke. Enhver, der er vred nok, kan sprænge Hirtshals Havn i luften, sikring eller ej. Ellers går han i Magasin, i Fields, tager en tur i metroen, stiller en kuffert på hovedbanen eller i toget til Fredericia. At amerikanerne vil gøre alt, uanset hvad det koster, for at beskytte sig, er deres valg – men Eu-ropa må nu, i FN og i andre organisationer, kæmpe for retten til at træffe egne valg, finde et eget
niveau for terrorsikring. At træffe disse valg i fornuft, ikke i panik.

DANMARK HAR STORT set reageret afdæmpet på terrortruslen – med enkelte undtagelser. Nogle breve med miltbrand, givetvis sendt af en gal amerikaner, fik Folketinget til at bruge millioner på at oprette et center for biologisk beredskab. Uden grund. Kun seks mennesker er i det 20. og 21. århundrede dræbt ved biologisk terrorisme ifølge en specialeafhandling fra Syddansk Universitet. På samme vis blev der efter 11. september brugt omkring 50 millioner kroner på at ruste det regionale beredskab til blandt andet at grave i nedstyrtede bygninger. Udgifterne har dog samlet set været begrænsede, og en national sårbarhedsvurdering, offentliggjort i januar, fastslog, at truslen mod Danmark er begrænset og beredskabet generelt ok. Det ændrer dog ikke ved, at der nu spildes millioner på tiltag, der skal bilde os ind, at vi er trygge, selv om effekten af for eksempel havnesikringen er lig nul. Særligt grotesk er investeringen set i lyset af, at utallige beredskabsøvelser – og Roskilde-tragedien i 2000 – har vist os, at de forskellige dele af det danske beredskab har problemer med at kommunikere i en krisesituation, blandt andet på grund af dårlig ledelse og forældet radioudstyr. Her kunne der med rette ske forbedringer. Det er umuligt at bedømme, om den betydelige oprustning af Politiets Efterretningstjeneste er pengene værd, men det er svært at argumentere imod styrkelsen af PET – og oplysningen om, at PET faktisk kendte til og førte en »præventiv samtale« med den mand, der siden blev klædt i en orange fangedragt og interneret på Cuba, vidner om, at tjenesten følger en smule med.

TERROR FORHINDRES ikke ved at sætte hegn omkring Hirtshals Havn – men ved at sikre en anstændig fremtid for Irak, ved at løse det palæstinensi-ske spørgsmål, ved at give håb og skaffe arbejde til de millioner af muslimer, der lever isolerede i betonsiloer i Europas storbyer. Den erkendelse synes især amerikanerne at have til gode.

-sa

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her