Læsetid: 3 min.

’Normalisering – ikke islamisering’

Tyrkiets regerende islamiske parti, AKP, er ikke på vej til at gøre landet til en islamisk stat, men er tværtimod i færd med en normalisering, siger eksperter
8. juni 2004

Der er på ingen måde tale om »en bombe« under hele det tyrkiske uddannelsessystem, »der er baseret på fornuft, logik og empirisk tænkning«, når det islamiske regeringsparti, AKP, ønsker at gøre en eksamen ved de såkaldte ’imam hatip’-skoler adgangsgivende til universitetet, sådan som forfatter Henrik Nordbrandt i går skrev i Information.
Det mener tre Tyrkiet-kendere, heriblandt den danske ambassadør i Ankara, Christian Hoppe.
»Jeg kan ikke genkende beskrivelsen i artiklen af situationen i Tyrkiet eller af den tyrkiske regerings politik,« siger Hoppe. »Det er den første tyrkiske regering i umindelige tider, der tager hånd om nogle af de basale mangler, der har været i det tyrkiske samfund – meget inspireret af EU selvfølgelig, idet Tyrkiet gerne vil starte optagelsesforhandlinger, og derfor har regeringen gjort en kraftanstrengelse for at leve op til de kriterier, EU har opstillet.«
Heller ikke Khaled Salih, lektor ved Center for Mellemøststudier ved Syddansk Universitet, eller Jesper Møller Sørensen, ekstern lektor ved Københavns Universitet, mener, at der er nogen fare for, at den tyrkiske ministerpræsident Erdogans reformforslag vil »sende en hær af islamister ind i centraladministrationen«, hvilket Nordbrandt forudser vil ske, hvis loven blev gennemført – indtil videre har præsident Sezer dog nedlagt veto.

Uskadelige skoler
»Det er en voldsom overfortolkning, idet det tyrkiske politiske system har en enorm indbygget kontrolmekanisme, så det kan jeg slet ikke forestille mig vil ske,« siger Khaled Salih, der omvendt mener, at det regerende islamiske parti, AKP, er med til at modificere den nærmest »religiøse sekularisme«, som oppositionen i Tyrkiet vogter over; kendt som ’kemalismen’ efter landsfaderen Mustafa Kemal Atatürk.
»Oppositionen er sekulær på en meget gammeldags kommunistisk måde, og derfor ser den alle forslag, der går i retning af religionsfrihed og uddannelsesfrihed, som en trussel, og den ønsker ikke at diskutere eller at udøve selvkritik. AKP ønsker religionsfrihed i Tyrkiet, og de ønsker at redefinere hele den ideologiske diskussion som sekularisme og religiøsitet,« siger han.
Jesper Møller Sørensen, der har arbejdet tre år i Tyrkiet, er enig:
»Det, vi ser i øjeblikket, er en normalisering. Vi har fra EU’s side bedt Tyrkiet om at blive alle former for diskrimination kvit – hvad enten det er mod kvinder, etniske mindretal eller religiøs diskrimination. Det, regeringen forsøgte med imam hatip-loven, var at fjerne en barriere, således at unge, som har gået på disse skoler, også i praksis kan komme på universitetet ligesom alle andre,« siger Møller Sørensen og uddyber: »Man skal huske på, at imam hatip-skolerne ikke er Koranskoler ligesom dem i Iran, Afghanistan eller Saudi-Arabien. De sidder ikke og øver Koranvers 12 timer i streg. De har historie, tyrkisk, engelsk, matematik – alle de fag man også har i almindelige skoler – og drenge og piger går i skole sammen. Man kan sammenligne skolerne med katolske skoler i Frankrig eller protestantiske og katolske skoler i USA. Det ville jo være absurd, hvis vi sagde, at elever, der går på disse skoler, ikke kunne komme på universitetet.«

Individet først
Kritikere af den tyrkiske islamiske regering mener – som Henrik Nordbrandt skrev i går – at imam hatip-loven netop var det, der fik masken til at falde og dermed afslørede, at regeringen i virkeligheden har en skjult dagsorden om i sidste ende at omdanne Tyrkiet til en islamisk stat. Både Khalid Salih og Jesper Møller Sørensen er uenige og mener omvendt, at gennemførelsen af imam hatip-loven kunne være med til at bremse islamisk fundamentalisme.
»Hvis du isolerer disse unge mennesker og ikke giver dem mulighed for at læse på universitetet, så kan du netop skabe fundamentalisme. Vi har set rundt om i verden, at dét ikke er det rigtige skridt fremad,« siger Møller Sørensen.
Khalid Salih supplerer: »Hvis der blev åbnet op for, at religiøse grupperinger kunne komme ind på uddannelserne, så ville det ikke betyde en islamisering af samfundet. Mere en afregulering af en tidligere meget, meget strikt fortolkning af sekularismen.«
Loven bliver dog sandsynligvis ikke til noget, selv om ministerpræsident Erdogan kunne genfremsætte den i parlamentet. I stedet for at tage endnu et slagsmål om emnet, har den tyrkiske regering valgt at bruge resten af lovgivningsåret på at fremsætte de reformer, som skal være gennemført for at leve op til EU’s politiske Københavns-kriterier – et krav for at Tyrkiet kan indlede optagelsesforhandlinger med EU. Om det er nok, får landet svar på til december.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu