Læsetid: 4 min.

Odysseus de luxe

Hvorfor findes der egentlig ikke en pragtudgave af ’Ulysses’ på dansk? Bogen findes i et hav af udgaver på alverdens sprog. Og så sent som forleden udkom der en til
18. juni 2004

Litteratur
Egentlig ville jeg slet ikke være samler. Men på et højdramatisk tidspunkt i mit liv forærede Joan mig en gammel, dårligt opsprættet paperback-udgave af Ulysses. Det var Mogens Boisens oversættelse. Og den var med en tegning på forsiden. Og sådan begyndte den lange rejse for mig.
Senere købte jeg for min SU – det vil sige på klods i Atheneum Boghandel, hvor jeg indbetalte i omegnen af 16.000 kroner, da jeg endelig afregnede – Gyldendals den grønne tobindsudgave, der er meget bedre på den måde, at den faktisk er til at læse. Tekstens inderste, selve forløbet, fiktionen som sådan er naturligvis stadig kropumulig, thi det er Ulysses jo, men selve tekstens overflade er bedre. Bogstaverne er simpelthen større. Spatieringen er bedre. Så det er den, jeg har læst mest i. Ryggen er snart helt smadret. Jeg har været igennem én gang, og er siden vendt tilbage igen og igen. Jeg har det som Poul Borum, der engang sagde, at han havde læst så meget så mange steder i Ulysses, at han vel efterhånden måtte have læst den hele.
Så kom en eller anden kritisk britisk udgave, vistnok fra Oxford. Den er nærmest aldrig åbnet. Det var mest bare for at have den. Nogle vil så nok spørge, hvorfor det ikke er den, jeg læser – den engelske. Det skyldes, ærligt talt, at sproget er hundesvært. Og der er ingen grund til at over-caste sig selv som indfødt irer, når man er fra Holbæk. Og som Thomas Harder engang sagde, da jeg interviewede ham om kunsten at oversætte, så forstår folk ofte meget mindre af det, de læser på originalsproget, end de tror de forstår, når de forstår. Hvis De forstår? Og Ulysses er altså bedst at læse på dansk. Med mindre, selvfølgelig, at man er seriøs – sådan for alvor. For så skal den jo slet ikke læses, så skal den studeres. Det gør jeg med fryd. Og jo, så er det på engelsk, det foregår, for ellers får man ikke alle nuancerne med. Men tak skæbne, hvor går det langsomt.
Og sådan kom turen til Danis Roses reviderede udgave. Ulysses – Readers Edition. Den er ret lækker. Hardback, den med meget smagfuldt smudsomslag, og så er der også sådan en bibelsnor i den, man kan lægge på den side, man er nået til, så Ulysses ikke får æselører. Problemet med den er, at teksten i den er – tja, forkert. Den er revideret ved, at der er lagt et utal af Ulysses-manuskripter oven på hinanden, og efter et meget sindrigt system har Rose så valgt, hvordan teksten burde have set ud. Men hvem gider det? Alle de berømte fejl, som de franske typografer, der slet ikke kunne engelsk, lavede i førsteudgaven – åh, førsteudgaven, Paris 1922, blå og hvid, som det græske flag, som havet og himlen – er derfor ikke med. Og de er jo en del af charmen.
Pludselig stod den der så, midt i det hele, på reolen. En handy udgave fra Viking, rigtig lækkert paperback-design, fede og smågnidrede bogstaver. Den røg med ind på hylden, der mere og mere begyndte at ligne en halvhjertet helsamling. Især set sammen med de introduktioner, noteapparater, kommentarer og læsninger, der efterhånden har hobet sig op. Umberto Ecos livtag med bogen – The Aesthetics of Chaosmos – står ved siden af de seneste queer-læsninger af den lige præcis ikke-homoseksuelle (og prøv så lige at se bagsiden af det!) forfatters bog og ved siden af bøger om Irland og Nora og den nye danske bog Nøgle til James Joyces Ulysses, som Bent Wiberg for nylig lavede.
Tilsammen fylder det hele nok to hyldemeter. Jo, det begynder at ligne en hel lille besættelse.
Nå jo, og så er der jo cd’erne. Dels den fine oplæsning, som Naxos har lavet. Men endnu mere funky er den plade, der er udkommet i foråret med al den musik, der optræder i Ulysses. Nu kan man ligefrem høre scenerne i bogen. La Ci Darem La Mano, nynner Mr. Bloom igennem hele bogen. Og ja, her gav vi hinanden hånden. Og sådan lyder dét altså. Den form skal sproget have. Ahaaa...

Og netop det med formen, som er selve sjælen i Ulysses – måden, altså, at den er skrevet på – det er jo egentlig besynderligt, at den ikke afspejler sig i udformningen af bøgerne. Hvorfor er de ikke lige så unikke?
Det samme har de tænkt i den lækre britiske bogklub Folio Society – som jeg elsker, fordi den på en gang er folkelig og lidt lækker i kanten – hvor man netop på Bloomsday nummer 100, her i onsdags, udgav en særudgave.
Folio Society fejrer jubilæet ved at lave 1.750 lækre pragtudgaver af Ulysses – som tilmed er til at betale for almindelige mennesker også. Bogen leveres i gedeskind med guldbogstaver og guldillustration af Jeff Clements på forsiden – han var inspireret af historien og af byen, så illustrationen alluderer en labyrint, en midtby, et indviklet forløb. Værket ankommer i en smuk kasse, der er nydeligt pyntet med James Joyces signatur, der allernådigst er stillet til rådighed af hans efterladte. Teksten er andenudgaven fra 1926, som er sat i Old Style med Pastonchi. Der er forord af hans franske oversætter Jaques Aubert og en indledning af hans barnebarn Stephen James Joyce. Gennem bogen er der 18 tegninger med guldbelægning udført af Mimmo Paladino. De 758 sider er med forgyldt overkant, og bogen er forsynet med en silkesnor. Prisen er cirka 1.620 danske kroner. Hvilket vel egentlig er en foræring – i det mindste i en sand samlers øjne.

*Se også www.foliosoc.co.uk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu