Når danske elitesoldater sendes ud på skarpe missioner, mørkelægger forsvaret deres indsats.
Mere end to år efter, at de danske specialstyrker blev trukket ud af Operation Enduring Freedom i Afghanistan, aner hverken offentligheden eller Forsvarsudvalget, hvor mange talebanere eller al-Qaeda-guerillaer de danske elitesoldater fik skudt.
Den danske lukkethed står i kontrast til Australien, der også havde sendt godt 100 af sine elitesoldater til Afghanistan. Men forsvarsministeriet i Canberra afholdt ca. hver anden dag pressekonference om det australske bidrag til kampen mod terrornetværk. Siden blev komplette udskrifter af briefingerne lagt ud på ministeriets hjemmeside. Et af australiernes vigtigste argumenter for åbenhed har bl.a. været hensynet til den fremtidige rekruttering til Special Air Service, som de australske specialstyrker hedder efter britisk forbillede.
Undgå episode
Nu viser det sig, at det var et mundtligt tilsagn til Frømandskorpset (FKP) fra britiske specialstyrker, som blev den direkte anledning til den totale danske lukkethed.
Da Forsvarskommandoen og Jæger- og Frømandskorpset i efteråret 2003 skulle udarbejde et oplæg til en mere åben informationspolitik, forhørte man sig også hos samarbejdspartnerne: Hvad var deres holdning til større åbenhed? I hvert fald var svaret fra de britiske specialstyrker ikke til at misforstå: Ønsker man et seriøst samarbejde med dem i fremtiden, »skal man HELT undlade kontakt til pressen.«
Det fremgår af en e-mail fra FKP den 10/10 2003, som Information har fået aktindsigt i eller rettere delvis aktindsigt, idet det deklassificerede materiale er fyldt med overstregninger. Men det er bemærkelsesværdigt, at den britiske holdning er kommunikeret mundtligt, angiveligt for at undgå en uheldig diplomatisk episode: »Dog ville (overstregning) ikke umiddelbart sende det skriftligt, idet de naturligvis ikke ønsker uheldige diplomatiske episoder.«
Presseofficer H.C. Mathiesen fra Forsvarskommandoen (FKO) forklarer mundtligheden således: »Der ligger det i det, at man ikke vil bringe hinanden i forlegenhed.«
Det britiske krav om lukkethed er åbenbart kommet bag på Forsvarskommandoen, som havde planer om selv eller via en journalist »at skrive en historie om Task Group FERRET«, kodeordet for det danske specialstyrkebidrag i Afghanistan. Også medlemmer af Jægerkorpset har øjensynlig puslet med bogplaner efter Operation Enduring Freedom:
»Kan den enkelte DASOF (soldat, red.) udgive en bog om sin og patruljens indsats under TG FERRET indsættelse i Afghanistan, herunder samtaler med FM (forsvarsministeren, red.) på en feltseng forud for en indsættelse? (
) Hvornår må de tale om deres tid i DASOF og må de?« spørger Jægerkorpset således om i en mail.
Selv om der bag beslutningen om total dansk lukkethed ifølge H.C. Mathiesen ligger »et betydeligt hensyn til samarbejdspartnerne i udlandet, må vi også være mand nok til at stå op og sige, at vi heller ikke selv ønsker åbenhed om specialstyrkerne,« som han siger.
Presseofficeren tilføjer, at »vi skal ikke bare henvise til, hvad andre gør. Vi må også have vores egen mening. Og det har vi også.«
Down under
I Australien hylder forsvarsministeriet åbenhed, selv om et kig på www.defence.gov.au viser, at naturligvis har der været adskillige spørgsmål, hvor forsvaret ikke har ønsket at svare: Konkrete detaljer om f.eks. materiel, indsatsområder eller fremtidige operationer. Men generelle beskrivelser af indsatsen fra australske SAS, f.eks. under gennemsøgningen af talebanernes og al-Qaedas hulekomplekser eller de voldsomme kampe i starten af Operation Anaconda det beretter man gerne om.
Da en del af SAS-styrkerne i slutningen af marts 2002 skulle hjem og erstattes med friske soldater, beklagede forsvarsministeriet, at medierne ikke måtte overvære ceremonien. Begrundelsen var operationssikkerhed. Men som plaster på såret tilbød ministeriet straks en regulær mediepakke med fotos, tv-optagelser og presseoplysninger om begivenheden udover at to soldater stillede op til interview.
At oplysninger om specialstyrkernes indsats kan tjene et positivt formål, har også det danske forsvar førhen erkendt. Således hedder det i et udkast til notatet om informationspolitikken for specialstyrkerne vel at mærke før den mundtlige britiske udmelding at »denne form for fortælling tjener et rekrutteringsformål og bidrager til hele forsvarets selvforståelse. Historierne om end med begrænset omtale af den konkrete operation er således vigtige at få fortalt.«
*Artiklen er en del af serien Vores krig i Afghanistan. Artikler og notatet om pressepolitikken kan læses på tema.information.dk/voreskrig
