Læsetid: 4 min.

Regeringsdannelse i Irak udstiller FN

FN’s Irak-udsending har udstillet organisationens svaghed ved at blåstemple en irakisk overgangs-regering, der reelt er resultatet af en magtkamp mellem USA og Det Irakiske Rege-ringsråd, siger ekspert
2. juni 2004

Det var egentlig FN’s særlige udsending Lakhdar Brahimis opgave at udpege den nye irakiske overgangsregering. Men efter præsentationen i går af Iraks nye præsident, ministerpræsident og ministre står det klar, at Brahimi – imod sine oprindelige udtalelser – har blåstemplet de kandidater, som USA og Det Irakiske Regeringsråd efter flere dages slagsmål er nået frem til.
Hvor Brahimi oprindeligt sagde, at han ønskede en overgangsregering bestående af apolitiske teknokrater uden deltagelse af nogen af de 25 primært eksilirakiske medlemmer af det nuværende Irakiske Regeringsråd, er resultatet blevet noget nært det modsatte.
Efter et slagsmål, hvor Det Irakiske Regeringsråd beskyldte USA for at ville pådutte dem en præsident, de ikke ønskede, blev regeringsrådets favorit og rådets nuværende formand, sunni-muslimen Ghazi Yawar, i går valgt til Iraks næste præsident efter at USA’s favorit, Adnan Pachachi, havde takket nej til posten.
Fredag blev shia-muslimen Iyad Allawi, en eksiliraker med tætte forbindelser til CIA og MI6, der også sad i Regeringsrådet, udpeget af Rådet foran næsen på Brahimi, som efterfølgende accepterede ham. I alt indtager medlemmer af Regeringsrådet nu præsidentposten, ministerpræsidentposten, en af vicepræsidentposterne samt yderligere to ministerposter.
Lektor på Mellemøststudier ved Syddansk Universitet i Odense, Helle Lykke Nielsen, er ikke overrasket over resultatet. Det afspejler blot de reelle magtforhold i Irak og dermed udstiller forløbet også, hvor svagt FN er i øjeblikket, siger hun.
»At Brahimi ikke kunne komme igennem med de ting, han gerne ville igennem med, viser jo bare, at FN ikke har nogen magtposition i Irak,« siger Helle Lykke Nielsen.
Hun mener ikke, at Brahimi ved nu at blåstemple de udpegede personer som sådan har skiftet mening, men snarere, at det vil gøre ondt værre, hvis ikke han bøjer af.
»Alt andet (end at blåstemple kandidaterne, red.) ville sætte fokus på, at FN er for svag. Så han er nødt til at sige, at det jo næsten også var det, han selv ville have valgt,« siger hun.

Acceptabelt for USA
Den nye irakiske præsident, sunni-muslimen Ghazi Yawar, er forretningsmand og klanleder for en af Iraks største klaner, der under sit eksil primært opholdt sig i Saudi-Arabien.
Men selv om amerikanerne foretrak den 81-årige Adnan Pachachi, der er tidligere udenrigsminister før Saddam Husseins Baath-parti tog magten i 1968, så har Yawer ikke været helt uspiselig – på trods af at han for nyligt har kritiseret det amerikansk-britiske forslag til en ny FN-resolution for Irak.
»Yawar gør et stort nummer ud af at fremstå som en ægte iraker, men han er uddannet i udlandet (bl.a. ved Georgetown University i Washington, red.), og han har været i eksil i mange år. Han skulle have gode relationer til de politiske miljøer både i Washington og London, så selv om han officielt har kritiseret USA og dermed sender nogle meget klare signaler om, at han tager afstand fra det her, så har han sine forbindelser i orden. Så et stykke hen ad vejen er han stadigvæk amerikanernes mand, og Regeringsrådet havde ikke fået udpeget én, som amerikanerne slet ikke ville have haft,« siger Lykke Nielsen.
»Det passer jo meget godt med den magtfordeling, der er. Regeringsrådet kan ikke komme igennem med noget, som amerikanerne er fuldstændig imod, og amerikanerne bruger Brahimi som en slags flødeskum på lagkagen. Det kan godt være, at det skal hedde sig, at det er FN, der bestemmer, men i praksis er det amerikanerne,« vurderer hun.

Mangler legitimitet
Amerikanerne havde helst set, at det blot blev et udvidet Irakisk Regeringsråd, som overtog magten med landet pr. den 1. juli, men da Regeringsrådet har manglet legitimitet blandt almindelige irakere, blev Brahimi hentet ind for at sammensætte en regering, som var repræsentativ.
På papiret ser det også umiddelbart sådan ud med en sunni-
mulimsk præsident – en titel uden megen politisk magt – en shia-
muslimsk ministerpræsident samt henholdsvis en kurdisk og en shia-muslimsk vicepræsident.
Reelt har dog især udnævnelsen af Iyad Allawi til ministerpræsident får iagttagere til at tvivle på, om irakerne vil acceptere regeringen. Allawi var i sin tid medlem af Baath-partiet, og efter han faldt ud med partiet, knyttede han i stedet tætte forbindelser med CIA og MI6 – et c.v., der ifølge iagttagere gør det umuligt for irakerne at acceptere ham som leder af et frit Irak.
De øvrige medlemmer af den nye regering er ifølge Lykke Nielsen lige så ukendte for de almindelige irakere, som medlemmerne af Regeringsrådet, der i går opløste sig selv efter udnævnelsen af den nye overgangsregering.
»Sådan som persongalleriet ser ud, vil de fleste irakere ikke sige så meget til noget som helst, for de kender dem ikke. De vil sikkert sige det samme, som de har sagt til Regeringsrådet; nemlig at det jo er eksilirakere, og det er jo ikke ret godt,« siger Helle Lykke Nielsen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu