Læsetid: 7 min.

Sælens forunderlige færd (2)

Krigen raser – men om bord i den danske ubåd Sælen har man gang i en ludo-turnering, og i Qatar ruller en dansk flotille-admiral ærmerne op på sin camouflage-uniform, før han går på tv
25. juni 2004

Golfen - ubåd i ørkenkrig
Da fire store speedbåde i fuld fart sejlede med kurs lige mod ubåden Sælen, tøvede Sælens chef, kaptajnløjtnant Per Ring Henriksen, ikke med at sende fire mand med skudsikre veste, hjelme og skarpladte maskinpistoler op i ubådens tårn. Han fandt, at risikoen for et terrorangreb var stor, og ubåden befandt sig mange tusind kilometer hjemmefra i Adenbugten i det Indiske Ocean, på vej mod et operationsområde, som verdenspressen havde udråbt til kommende blodig krigsskueplads.
Men kort før speedbådene kolliderede med Sælen, bøjede de af og forsvandt hastigt mod bugtens modsatte kyst. Det var, siger Per Ring Henriksen i dag, sandsynligvis smuglerbåde, og kasserne på bådsdækkene indeholdt ikke sprængstoffer til terrorbrug, men smuglergods. Sådanne både krydser jævnligt bugten mellem Yemen og Somalia.
Sælens besætning kunne for denne gang ånde lettet op. Per Ring Henriksen siger, at han i timevis bagefter vendte og drejede den 25 minutter lange krise i hovedet og spekulerede på, om han nu havde gjort det rigtige. Havde det været for risikabelt at sende hele fire bevæbnede mand op i det udsatte ubådstårn?
På den godt 10 dage lange sejlads til Bahrain fra Djibouti, hvor Per Ring Henriksen den 2. marts 2003 havde overtaget kommandoen over Sælen, skete det endnu en gang, at speedbåde kom tæt på. Anden gang oplevede Per Ring Henriksen episoden knap så kritisk – nu havde mandskabet næsten vænnet sig til det, forklarer han.
Men situationen var ikke til at tage chancer i, og da ubåden den 14. marts 2003 – en uge før krigsudbruddet – omsider gik i havn i emiratet Bahrain, der ligger omkring 450 kilometer fra Iraks kyst, var Sælens tårn atter bemandet med kampklare besætningsmedlemmer. Danmark var ikke i krig med Bahrain eller noget andet land, men terrorhandlinger kunne man ikke vide sig sikker mod.
I Bahrain fik mandskabet sig nogle rolige nætter i store, bløde senge, for man blev indkvarteret på det civile Golf Hotel nogle kilometer fra havnen. Hotellet blev holdt under nøje opsyn af amerikanske sikkerhedsstyrker, som også sørgede for, at det var tilstrækkeligt sikkert for Sælens og andre orlogsfartøjers besætninger at spise i hotellets restaurant.
Alligevel var hotelopholdet et mareridt for Per Ring Henriksen, for han frygtede bestandigt, at mandskabet skulle blive offer for en terrorhandling. Et knivoverfald eller en kastet håndgranat ville være svær at forhindre eller undgå i de civile kvarterer, besætningen færdedes i. Mens dagene og timerne blev talt ned til udløbet den 19. marts 2003 af det amerikanske ultimatum til Saddam Hussein, steg spændingen i Bahrain. Af sikkerhedshensyn ophørte restaurationsbesøgene, og Sælens mandskab måtte kun opholde sig i båden eller på hotelværelserne, hvor CNN nærmest døgnet rundt kørte på tv. Ventetiden begyndte at slide, og tankerne gik til de ængstelige pårørende derhjemme, som besætningen hyppigt stod i telefonisk kontakt med.

I Danmark fremlagde regeringen Fogh Rasmussen den 18. marts forslag til en dramatisk beslutning i Folketinget. Danmark skulle drage i krig – eller mere bureaukratisk formuleret: Folketinget skulle meddele »sit samtykke til, at danske militære styrker stilles til rådighed for en multinational indsats i Irak« (Folketingsbeslutning B 118).
Det danske styrkebidrag ville omfatte en ubåd, en korvet (i Middelhavet), et par læger og forbindelsesofficerer.
At ubåden skulle have hovedrollen skyldtes mere en sikkerhedsvurdering end en vurdering af dens praktiske nytte for at nå krigens militære mål. Det indtryk kan man få ved at læse de mange bemærkninger til beslutningsforslaget. Forsvarets Efterretningstjeneste vurderede, at det ville være nærmest umuligt for Irak at ramme ubåden med de mange masseødelæggelsesvåben, som krigen ifølge folketingsforslaget havde til formål at uskadeliggøre.
Ubåden kunne i øvrigt heller ikke trues af Iraks krigsmarine, for sådan en fandtes simpelt hen ikke. Holdt Sælen sig blot neddykket, ville intet ubehageligt ske, vurderes det over for Information af en kilde med kendskab til Forsvarets Efterretningstjeneste. Danmark skulle ifølge B 118 med stor sandsynlighed kunne føre krig uden tab.
Den 21. marts 2003 – dagen efter, at USA indledte sit luftbombardement af Bagdad – vedtog et snævert flertal i Folketinget forslag B 118, og få timer senere blev den danske ubåd sendt af sted fra Bahrain på en strengt fortrolig patrulje, som var detaljeret planlagt på forhånd. Sælen var i krig.
Per Ring Henriksen oplevede det først og fremmest som en lettelse at komme af sted. »Ballonen var gået op,« som han udtrykker det, »det var fint nok at få ventetiden overstået. Det var også godt at komme væk fra Bahrain og ud i vores rette element.« Den nu krigsførende ubådskaptajn følte, at »det var spændende at løse opgaver i et nyt område«.

Sælen modtog kort efter afsejlingen fra Bahrain et militært signal, der advarede mod driv-miner, et våben der ifølge internationale konventioner er forbudt at bruge. Et par miner var opdaget i nordenden af den Persiske Golf. Sælen dykkede og sejlede sydpå til Hormuz-strædet, hvor den Persiske Golf og Oman-bugten mødes. Her sejlede ubåden rundt fra den 21. marts til den 17. april, mens den lyttede efter, om der skulle komme hjælp til Iraks militær, f.eks. fra terrorgrupper.
Om bord i et aflåseligt rum med skiltene ’Kryptorum’ og ’Rygning forbudt’ på døren havde Sælen elektronisk udstyr til denne opgave, og hele vejen under operationen deltog en tolk, der talte arabisk.
Hvad eller hvem, der lyttedes til, er en militær hemmelighed. En mulighed kunne være aflytning af mobiltelefoni, hvilket Forsvarets Efterretningstjeneste, ifølge en kilde nær tjenesten, har udstyr til.
Per Ring Henriksen betegner den tre uger lange operation som ret begivenhedsløs og »meget behagelig«, og imens mejede koalitionens tropper på landjorden overraskende hurtigt den spredte irakiske modstand ned.
Den frygtede republikanske garde flygtede eller blev udslettet, og i Nyhedsbrev 2 fra Sælen skrev besætningens pennefører, at »der har været en god stemning i båden. Undervejs har vi både haft quiz og ludoturnering, det er med til at få tiden til at gå lidt hurtigere.«
Sælens mandskab vandt således krigen mod kedsomheden.

Allerede den 22. marts indtraf, hvad man må betegne som højdepunktet for den danske krigsindsats. Det fandt sted under et pressemøde afholdt i koalitionens militærhovedkvarter i Doha, Qatar.
Den øverstkommanderende amerikanske general Tommy R. Franks berettede over for verdenspressens journalister, hvad krigens mål var, og hvordan det gik ved fronten.
Det særlige ved begivenheden var den omhyggelige iscenesættelse. Generalen talte fra en pult smykket med et stort emblem med den amerikanske ørn og ordene United States Central Command. Bag ham stod fire mænd skulder ved skulder med front mod pressen. Det var officerer fra Storbritannien, Nederlandene, Australien – og Danmark. Danskeren var den 49-årige kommandør Per Tidemand, der midlertidigt var udstyret med titlen flotille-admiral. Per Tidemand havde i øvrigt været installeret i hovedkvarteret i Qatar siden begyndelsen af marts.
Alle bar camouflage-uniformer og stod bortset fra Franks årvågent med let spredte ben og hænderne samlet på ryggen. Alt sammen for at markere, at de fire lande var tæt ved og stod inde for kamphandlingerne.
Det var den neddykkede ubåd Sælen på patrulje i Golfen, der var Per Tidemands adgangsbillet til Franks pressemøde (korvetten Olfert Fischer var endnu i Middelhavet). Den militærisk karseklippede Tidemand med handlekraftigt oprullede ærmer var ved sin blotte og tavse tilstedeværelse den
historiske dokumentation for, at Danmark var aktivt krigsførende koalitionspartner.
Per Ring Henriksen kalder Tidemands optræden for »et scoop«.
Ja, ud fra en dansk synsvinkel var pressemødet på flere måder et scoop. Den amerikanske general opremsede otte militære mål for krigen, kaldet
Operation Iraqi Freedom. Det første og vigtigste mål var at fjerne Saddam Hussein fra magten, mens uskadeliggørelse af Iraks masseødelæggelsesvåben var mål nummer to.
Ved sin tilstedeværelse stillede Tidemand som officiel dansk repræsentant sig bag det første mål, der ikke findes i den danske folketingsbeslutning fra dagen før. I folketingsbeslutningen og de medfølgende bemærkninger, der tilsammen udgør mere end 3.000 ord, nævnes ikke med et eneste ord, at det irakiske styre skal fjernes, og ord som ’demokrati’ eller ’diktatur’ indgår ikke.
Folketinget havde derimod besluttet at medvirke til at fjerne de irakiske ’masseødelæggelsesvåben’, et begreb der nævnes 10 gange i bemærkningerne til folketingsbeslutningen.

Besætningen på Sælen var på krigspatrulje uden at kende til Per Tidemands optræden på pressemødet. Ubåden var selvfølgelig ikke uden kontakt med omverdenen, men modtog under den afgørende tre uger lange patrulje i krigens begyndelse kun kortfattede militære meddelelser om krigens gang og øvrige relevante forhold. Mandskabet i den neddykkede ubåd kunne for eksempel ikke se CNN. Besætningen gik derfor også i første runde glip af et andet højdepunkt, da George W. Bush nogle dage efter Per Tidemands fremtræden huskede at nævne »en dansk ubåd« i en opremsning af styrkebidrag. Det skete i en tale, som præsident Bush holdt på en luftbase i Florida den 26. marts.
Besætningen fik ligeledes først senere de historiske optagelser at se, da amerikanerne den 9. april midt i Bagdad væltede en kæmpestatue af Saddam Hussein.
En uge senere sluttede Sælens patrulje, og ubåden vendte snuden mod Bahrain. Det var under denne tilbagetur, at brandalarmen om bord på Sælen pludselig gik i gang. Røgen væltede ud fra maskinrummet.

*Dette er anden del af krigsberetningen om ubåden Sælen. Første del blev bragt onsdag den 23. juni. Tredje og sidste del bringes på mandag den 28. juni

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu