Læsetid: 3 min.

Den sandsynlige brug af atomvåben

Atomvåbnenes påfaldende stille liv i den internationale debat betyder ikke, at de er på vej ud – brugen af dem regnes tværtimod for stadigt mere sandsynlig
19. juni 2004

Tintrommen
Atomvåbene er forsvundet fra den dagsaktuelle debat. Men atomvåbene er ikke forsvundet fra jordens overflade. Tværtimod. Lederen af FN’s atomenergikontrol, Mohamed El Baradei, slog for nylig fast, at faren for atomkrig aldrig har været større. Atomvåben er stadig trumfkortet i international politik, mens de aftaler, der skal hindre deres spredning, er under opløsning, ikke mindst på grund af Bush-administrationens atompolitik.
I 1982, i de koldeste dage under Den Kolde Krig, vakte den amerikanske forfatter Jonathan Schell stor opsigt med sin bog Fate of the World. Villy Sørensen skrev i sit forord til bogen:
»Fordi atomkringen hidtil er blevet undgået, trods atomvåbenarsenalerne, kan det med afsindig logik hævdes, at den er undgået på grund af atomvåbene. Ud fra denne logik må vi have flere og flere atomvåben for at føle os mere og mere trygge. Hvis vi er ærlige, må vi nok give Jonathan Schell ret i, at atomkrigen ikke blot kan, men vil komme, hvis vi fortsætter ad den vej.«
Ikke-spredningsaftalen trådte i kraft i 1970 og er i dag fortsat hjørnestenen i international atomoprustningskontrol. Den er baseret på en enkel præmis: Mod at atomvåbenstaterne nedruster, afstår andre lande fra selv at skaffe sig atomvåben.
I dag er atomvåben tilladt i USA, Rusland, Kina, Frankrig og UK, ikke ulovlige i Israel, Indien og Pakistan fordi de står uden for den verdensomspændende ikke-spredningsaftale – og forbudt alle andre steder.
Atomvåbeneksperten Morten Bremer Mærli fra Norsk Utenrikspolitisk Institut siger ligeud til Aftenposten, at nedrustningen af atomvåben er standset op. Både Rusland og USA har i deres militærdoktriner åbnet for brug af atomvåben mod konventionelle, biologiske og kemiske angreb. 10 år efter Den Kolde Krigs afslutning gennemgår atomvåbenene en genfødsel.
Traditionel strategisk nedrustning er død, efter at USA besluttede at bygge et nationalt rumbaseret raketforsvar. Bush-regeringen foretrækker militær styrke og fleksibilitet fremfor gensidigt bindende nedrustning. Med den kontroversielle udvikling af miniatomvåben bryder USA åbenlyst sine forpligtelser over for ikke-spredningsaftalen. USA mener, de har brug for miniatomvåben for at kunne bruge dem i en konventionel krigsssituation. Små præsicionsstyrede atombomber er blevet udviklet f.eks. til at kunne bore sig ned i jorden og derefter sprænge nedgravede militære instalationer og våbenlagre i luften. Tærsklen for brug af atomvåben sænkes stadig, og flere nye lande er kommet på USA’s liste over mulige atombombemål.
Med dette bryder USA tidligere garantier om at stater som har undertegnet ikke-spredningsaftalen og ikke selv har atomvåben, ikke skal angribes med atomvåben. Dermed svækkes tillokkelsen til at forblive et ikke-atomvåbenland, f.eks. for Nord-Korea og Iran.

I 2000 blev ikke-spredningsaftalens medlemslande enige om en handlingsplan for ikke-spredning og nedrustning, som bl.a. omfattede ophør af produktion af spaltbart våbenmateriale, irreversible og bevislige nedskæringer i alle atomvåbenarsenaler og en reduceret rolle for atomvåben i international politik. Disse aftaler er dog allerede blevet brudt eller ignoreret af atommagterne med USA i spidsen.
Det vil kræve en drastisk politisk opprioritering af de internationale ikke-spredningsaftaler, hvis diplomati og multinationale løsninger skal kunne bruges over for spredningstrusler fra stater og terrorgrupper. Da FN’s atomenergiagentur afslørede den pakistanske atombombes fader, Abdul Kadir Khan, som hemmelig leverandør af atomteknologi bla. til Nord Korea, lod USA det passere på grund af Pakistans rolle i krigen mod terror.
Villy Sørensen konkluderede i sit forord:
»De der har magt, er også dem, der har størst interesse i – med alle midler – at forsvare magtsystemer, som næppe kan overleve en atomkrig – og som måske ikke kan opretholdes, hvis den skal afværges.«
Bush ser ’terrorisme’ som den største trussel mod USA’s sikkerhed. Men terrorismen truer dybest set kun hans regerings autoritet. Atomvåbnene truer menneskeheden.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her