Læsetid: 4 min.

Sennett: De røde i USA støtter Irak-krigen

Præsident Bush har med gammeldags kristendom mobiliseret de lavtuddannede masser til at bakke op bag en imperial krig i Irak, sagde den kendte sociolog Richard Sennett i går på en konference i København. Men USA’s globale impe-rium er måske på retur
5. juni 2004

Globalisering
»Irak-krigen er den sidste imperiale krig, som USA vil være i stand til at udkæmpe.« Det sagde den kendte amerikanske sociolog Richard Sennett i går på en stor konference om globaliseringens udfordringer, der blev afholdt på Handelshøjskolen i København.
»USA er på vej ind i periode med reel tilbagegang. Materielt og militært USA vil begynde at erodere økonomisk, og de interne klasseskel vil blive mere uddybet,« var hans analyse. Sennett appellerede til europæerne om at træde ud af den amerikanske skygge og frigøre sig fra den magtpolitik, som USA har ført i de sidste 50 år med massive militære investeringer og økonomisk overlegenhed. For det amerikanske lederskab er på retur, hævdede han og henviste bl.a. til USA’s voksende økonomiske problemer, og at selv amerikanernes højteknologiske våbenfabrikation nu lægges ud til andre lande i verden.

Deprimerende billede
Demokratiforskeren David Held, der som Sennett er professor på London School of Economics, tegnede i sin tale et billede af en global orden, der er blevet mere usikker og polariseret efter terrorattentatet mod USA den 11. september 2001.
»Irak-krigen modsiger de fleste principper i den internationale retsorden fra tiden efter 1945,« mente Held og pegede på, at alle ideer om en humanitær multilateralisme er truet af et USA, der følger en snæver sikkerhedsdoktrin, hvor USA har opkastet sig som »dommer, nævning og bøddel« i krigen mod terrorismen og vil »globalisere amerikanske regler.«
»Samlet set er det et de-primerende billede,« sagde Held. Han slog til lyd for et bredere og humanitært sikkerhedsbegreb og fik store klapsalver for det fra salen.
»Vi gik i krig efter den 11/9 fordi 3.000 døde i USA. Det var en kriminel handling imod USA, men hver eneste dag dør 35.000 børn af sygdomme. Hvad skal der til for at føre den krig, som ikke udkæmpes?«
»Der kan komme massive økologiske sammenbrud. Klimaforandringerne er en større trussel for vores liv og sikkerhed end terrorismen. 20.000 mennesker døde i Europa sidste sommer, som følge af den globale klimaopvarmning,« sagde han med henvisning til en britisk klimaforsker.
Også sammenbruddet for handelsforhandlingerne i Cancun, mener Held, »er værre end Irak-krigen. Det er meget alvorlig trussel for verdens fattigste lande, at toldtarifferne eskalerer og der kommer voksende handelsprotektionisme. Problemet er ikke bare USA, for det er også Den Europæiske Union med den ødelæggende landbrugspolitik.«
David Held sagde, at »menneskerettighederne er den eneste store fortælling tilbage i verden,« og han argumenterede for, at det er nødvendigt at indarbejde de humanitære principper i de internationale institutioner, at reformere FN’s Sikkerhedsråd og om muligt demokratisere FN.
Men Held frygter, at det kan blive svært at trænge igennem over for et USA, der under Bush-regeringen har ført en unilateral magtpolitik.
»Hvis George W. Bush vinder et valg til, vil der ske i en betydelig destruktion af den humanitære orden i lang tid fremover,« hævdede Held.

Imperial opløsning
Ifølge Richard Sennett er der mange fællesstræk mellem USA’s imperiale magt og så det sene romerske imperium.
Romerne konverterede til kristendommen i Konstantinobel, men gik i opløsning internt.
Europæernes syn på Amerika i dag har mange lighedstræk med den måde, de gamle grækere betragtede Romerrigets degeneration. Rom oprustede militært, men samtidig synes grækerne, at Rom var ramt af kulturel simpelhed og vulgaritet.
Sennett kan se lignende træk i vor tids amerikanske imperium.
»Irak-krigen er udslag af den amerikanske klassepolitik. Masserne sætter sig igennem overfor eliten,« sagde sociologen. »Bush fører en simpel magtpolitik, der appellerer til arbejderklassens fantasier for at dække over det skjulte klassedrama i USA.«
Der findes stadig et klasseskel i USA, uddybede han. Det er ikke et klasseløst samfund. På den ene side er der en blå zone med en veluddannet elite, der bor i storbyerne ved de amerikanske kyster og i byer som Chicago, og som har et globalt udsyn. Og på den anden side af skellet er der en rød zone med folk fra den lavere middelklasse, arbejderklassen og lavtuddannede – og det er dem præsident George W. Bush og hans regering har fat i.
»Bush-folkene mobiliserer de røde imod de blå. De er meget rige og magtfulde mænd, der er dygtige til at kommunikere og tilbyder en gammeldags kristendom til masserne i den røde zone. Det er en ny amerikansk imperialisme, der fortæller amerikanerne, at de tilhører en priviligeret nation, at de er forskellige, at de er overlegne i forhold til andre kulturer og har ret til at gøre, hvad de vil. I USA har man gjort resten af verden til Andethed.«

Skjulte fantasier
Måske er den eksterne magtpolitik en kompensation for den voksende usikkerhedsfølelse, som er vokset frem med udviklingen af den nye fleksible kapitalisme på globalt plan.
»På markedet hersker princippet om, at vinderen tager det hele. Det belønner ikke folk for at vise loyalitet. Den fleksible virksomhed fokuserer i dag på kortsigte-
de resultater. Det er et marked, hvor vinderen tager det hele. Den langsigtede profitabilitet er ikke længere afgørende for succes i forretningslivet. Aktionærerne kræver, at selskabet er dynamisk, er sexet,« forklarede Sennett.
»Der sker en banalisering af de sociale relationer. Loyaliteten mister betydning. Hele jobstrukturen ændres, og virksomhederne opfatter det som et problem, hvis folk bliver for lang tid i det samme job. Folk har en stærk frygt for ikke at nå nogen steder, og at deres erfaring ikke tæller noget. De befinder sig i en flydende tilstand. Det er måske funktionelt for den flexible økonomi, men det er dysfunktionelt for mennesker,« mente han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her