Læsetid: 0 min.

Sharons egen grænse

Med hegnsbyggeri langt inde på Vestbredden søger den israelske leder at cementere sit greb om palæstinensisk land
19. juni 2004

ARIEL – Trans-Samariahovedvejen, der gennemskærer Vestbredden i østlig retning, er bred og firesporet på strækningen fra Israel til den store bosættelse Ariel, 24 kilometer inde på besat område. Alle biler har gule israelske nummerplader og reklameskiltene langs vejsiden er på hebraisk. Det ligner et stykke Israel, og det virker næsten, som om planlæggerne for længe siden har taget højde for, at Ariel Sharon i denne uge ville give grønt lys for at lade det såkaldte sikkerhedshegn lægge denne del af Vestbredden under israelsk kontrol.
Først efter Ariel snævrer vejen ind til en almindelig landevej, hullerne i asfalten bliver hyppigere og de palæstinensiske nummerplader bliver synlige i trafikbilledet. Sharon har besluttet, at Vestbredden først starter ved Ariel.
Formålet er at få en håndfuld større bosættelser som Ariel, Kedumim og Immanuel med på den ’rigtige’ side af hegnet, hvorfor disse efter planen kommer til at ligge i enden af lange israelsk-kontrollerede landtunger. Af gode grunde betegnes det som den nok mest kontroversielle del af hegnet.
»Sharon er igen løbet fra en international aftale, og vi kommer til at betale prisen,« siger en mand ved navn Youssuf, som Information møder ved vejspærringen uden for den palæstinensiske landsby Marda lige ved siden af Ariel.
Han sigter til forståelsen mellem Sharon og George Bush om at lade denne del af hegnsbyggeriet ligge, fordi det har så voldsomme følger for hele Vestbreddens geografi. Den israelske leder har tilsidesat aftalen af hensyn til rivalen i Likud-partiet, finansminister Benjamin Netanyahu, der krævede hegn omkring Ariel mod at stemme for Sharons plan om tilbagetrækning fra Gazastriben.
I en anden landsby omkring Ariel har en række beboere allerede fået besked på, at jord vil blive eksproprieret for at gøre plads til hegnet. Youssuf forudser, at han også vil miste jord på den konto, ligesom Marda vil få det efterhånden klassiske problem på halsen, at barrieren vil afskære landsbyen fra marker og olivenlunde, som ellers ikke bliver direkte berørt.
»Hvad har vi med Gaza at gøre?« spørger Youssuf. »Det er da godt, at Sharon trækker sig ud af Gaza, men det samme skulle ske her. I stedet sætter han sig bare endnu bedre fast på Vestbredden.«

Total adskillelse
Da arbejdet på hegnet midt i ugen skulle begynde ved Iskaka, en anden landsby ved Ariel, blev bulldozerne mødt af lokale palæstinensere, der var mødt talstærkt frem for at protestere. Det kom ikke til voldsomheder. Der blev kastet tåregas, og forruden på en militær jeep blev knust af et klippestykke, og senere på dagen blev byggearbejdet sat midlertidigt i stå. I går var billedet det samme – demonstranterne var der, og soldaterne holdt en lav profil, hvilket ifølge analytikere viser, at regeringen ved, at sagen er yderst kontroversiel internationalt set, samtidig med at man er fast besluttet på at få barrieren sat op.
»Vi behøver det hegn,« siger Yossi Hazon med ro i stemmen bag disken i sit minimarked i Ariel.
»Sharon har omsider forstået, at der skal tegnes nogle permanente grænser i dette land. Ariel er Israel, og hegnet bliver vores grænse til palæstinenserne, og den eneste mulighed er total adskillelse. Det betyder, at ingen palæstinensere skal have lov til at komme på arbejde i Israel, og vi skal ikke længere levere dem el og vand. For vores vedkommende skal enhver bosættelse uden for hegnet fjernes. I vores Tora (de fem mosebøger, red.) står der, at fred er umulig, så at tro på fred er det samme som at sige, at Toraen tager fejl, og det kan ikke passe. Den er trods alt 5.000 år gammel.«
Ariel går for at være mindre ideologisk end andre bosættelser på egnen, og blandt stedets 20.000 indbyggere hører man da også synspunkter, der i sammenhængen kan opleves som moderate.
»Jeg har svært ved at se freden komme, men skulle det ske, forlader jeg gerne Ariel, og jeg skal nok også vise en palæstinensisk familie rundt i mit hjem, inden de overtager det,« siger grønthandleren Avi, der har forretning ved siden af Hazon.
Grafikeren Hella Hartman, der har boet i Ariel i 20 år, er mindre villig til at forlade sit hjem, men håber på en opblødning af situationen.
»Jeg sover roligt om natten, hvad enten der er et hegn eller ikke,« siger hun og skænker juice i sit atelier med udsigt over Marda for foden af højdedraget. »Lige nu kan det godt være, at hegnet er nødvendigt, men jeg håber, at det vil blive pillet ned igen, når palæstinenserne har forstået, at vi er kommet her for at blive og gerne vil leve i fred med dem.«

Venstreorienterede slyngler
I den lille bosættelse Tapuach, der betragtes som en af de ideologisk allermest radikale og kommer til at ligge uden for hegnet, er modstanden hårdkogt.
»Som general var Sharon en stor helt, men så snart helte går ind i politik kommer de under amerikansk pres og accepterer utilgivelige ting,« siger Yaniv Azaria til Information.
»Jeg har ikke noget imod, at her bor arabere, men det er forbudt at dele landet, sådan som Sharon nu er gået i gang med. Jeg stemmer slet ikke til Knesset-valgene, for vore politikere er en flok venstreorienterede slyngler, og Sharon er blevet en af de værste. Hvis han sender soldaterne hertil for at fjerne mig fra mit hjem, vil jeg forsvare mig med alle midler. Jeg vil ikke tøve med at dræbe – heller ikke hvis mine modstandere er jøder, så de må hellere lade mig være i fred.«
Tilbage i Marda ser Youssuf heller ikke lyst på situationen på den palæstinensiske side af hegnet. Han har lagt mærke til, at Knesset netop i disse dage har afsat svarende til 450 mio. kr. til udbygning af sikkerheden i bosættelser som Tapuach.
»Amerikanerne elsker Sharon, fordi han vil trække sig ud af Gazastriben, og imens bygger han sin egen grænse på Vestbredden, hvor vi stadig vil have bosættere på vores side,« bemærker han. »Det kan der aldrig komme noget godt ud af.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her