Læsetid: 2 min.

Små børn skal blive gode EU-borgere

Læreplaner er ikke bare uskyldige lokale tanker om børns trivsel. De skal sikre, at Danmark fremover leverer konkurrencedygtig arbejdskraft til EU
5. juni 2004

Kun samfundsmæssigt nyttige lege er acceptable.
Sådan kan man sammenfatte det børnesyn, som ligger bag de pædagogiske læreplaner, alle børn i pasning skal omfattes af pr. 1. august.
Det mener lektor Niels Kryger fra Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU).
»Det handler om at indfange og civilisere samfundets individer så tidligt og i så mange sammenhænge som muligt for at sikre, at de udvikler optimale kompetencer som arbejdskraft, forbrugere og borgere,« siger han.
Han ser regeringens initiativ som en klar parallel til EU’s »Memorandum om livslang læring« fra 2000.
»Vi skal sætte gang i en livslang læring, der kan være med til at gøre Europa til ’det mest konkurrencedygtige og dynamiske vidensbaserede samfund i verden’, som det hedder i memorandummet,« siger Niels Kryger.
I Gladsaxe Kommune er der flere eksempler på, at læreplanerne i dagligdagen øger pædagogernes be-
vidsthed, når børnene har problemer. Men forskerne mener, læreplanerne rækker langt videre end det. Læreplanerne vil med deres obligatoriske fokuspunkter fremme en kulturel civilisering, hvor de nuværende 0-6-årige lærer, at de skal være glade for at være med til at toptrimme Europa. Med andre ord er der på sigt tale om et opgør med arbejdet som sur pligt.
»Det nye jublende budskab er, at læring skal have legens karakter og lysten som drivkraft. Barnet skal lære at mobilisere sin lyst til at realisere sig selv og sin lyst til forandring. Og hvis han eller hun ikke har lyst til forandring, må han eller hun skaffe sig lyst,« siger Niels Kryger.

Planer rammer skævt
Charlotte Palludan, forsker på DPU, har studeret, hvordan relationer mellem pædagoger og børn skaber forskelle og uligheder mellem børnene. Også hun ser læreplanerne som en tilstræbt garanti for, at børnene senere kan indgå i samfundslivet.
»Læreplanerne er udtryk for en politisk interesse for, at vi som samfund skal være sikre på, at børnehaverne giver os børn, der er hensigtsmæssigt udviklet og i stand til at klare sig selv,« mener Charlotte Palludan.
Meningen med de pædagogiske læreplaner er blandt andet at give alle børn lige muligheder, men Charlotte Palludan mener fokus er forkert: »Der står ikke noget i læreplanerne om, at man skal interessere sig for, hvad barnet tager med fra børnehaven af tanker og forestillinger om deres egen position og muligheder,« siger Charlotte Palludan, der mener læreplaner vil gøre pædagogerne bedre til at beskrive den gode børnehave. Men det vil næppe i sig selv forandre eller forbedre børnenes muligheder for at gøre oprør mod deres sociale position.
»Hvis vi vil forstå og forandre ulighederne i vores samfund, er det de sociale processer i børnehaven, man skal have fat i,« fastslår hun.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu