Læsetid: 5 min.

Smuglerne er som myrer

Kinas kæmper en hård kamp for at stoppe en flodbølge af heroin fra Den Gyldne Trekant
22. juni 2004

Kinas kæmper en hård kamp for at stoppe en flodbølge af heroin fra Den Gyldne
Trekant

KUNMING OG DEHONG – »80 procent af al den heroin, der bliver beslaglagt i Kina, bliver beslaglagt her i provinsen.«
Hr. Dong Sheng har ikke det letteste arbejde. Provinsen, hvor han er vice-generalsekretær for politiets narkoafdeling, er porten til Kina fra den berygtede Gyldne Trekant. Nogle hundrede kilometer syd for provinshovedstaden Kunming ligger grænsen til Burma – landet der konkurrerer med Afghanistan om positionen som verdens største heroinproducent.
»På grund af Yunnans geografiske position står vi over for en enorm udfordring med at forhindre narkotikasmuglere i at komme ind i provinsen,« siger Dong.
»Det er en meget alvorlig situation.«
Mængden af heroin, der krydser grænsen, er stigende. Myndighederne opbringer mere og mere for hvert år. Sidste år konfiskerede Yunnans politi ni ton heroin og halvanden ton opium og morfin. Næsten 10 procent mere end året før.
»Vi er også blevet mere effektive,« siger Dong Sheng.
Men det er en ulige kamp, Dong og hans kollegaer kæmper. 70 til 80 ton heroin blev produceret i Den Gyldne Trekant i 2003. Og næsten hele produktionen blev smuglet ind i Kina ifølge kinesisk politis egen vurdering.
Omfanget af narkoproblemet understreges af, at den nytiltrådte guvernør Liu Wusan for Dehong præfektur, som grænser op til Burma, mener, at kampen mod narko uden sidestykke vil være det, der kommer til at præge hans virke.
»Heroin er godt i gang med at ødelægge vores samfund, og her har vi også en pligt til at gøre en ekstraordinær indsats for, at stofferne ikke spredes videre ud i Kina,« siger Liu.
Problemet er ikke kun kinesisk. Ifølge Dong Sheng bliver 70-80 procent af heroinen fragtet til andre lande fra Kinas østkyst.
Kina er nu både transitland og storforbruger af stoffer. Markedet for heroin i Kina er eksploderet, og for hvert år er der fem procent flere narkomaner. I dag er der officielt en million misbrugere i landet. Tallet må forventes at være betydeligt større, da der her kun er tale om de narkomaner, myndighederne har registreret.
»Antallet af narkomaner i Kina er stigende, og det giver os flere problemer,« siger Dong.
»Stedet her er vigtigt, nærmest som en flaskehals,« siger løjtnant Wu Yongjun, leder af Mukang Checkpoint i Dehong præfektur – en af de sidste skanser inden stofferne når til Kunming og derfra videre ud i det store land.
»Vi har bidraget meget til Kinas kamp mod narkotika,« siger Wu, mens han viser en lille udstilling om smuglernes opfindsomhed: heroin transporteret i vaser, sukkerrør, kinesiske skakbrikker, frugt, ænder, Nikesko.
»Smuglernes taktik har ændret sig. De smugler nu både over formelle grænseovergange og gennem ukontrollerede områder. De bruger flere kurerer og mindre mængder i håbet om, at mere kommer over grænsen. De er som myrer, der flytter deres tue,« siger Wu.
Næsten et ton heroin blev beslaglagt her sidste år. Men Wu Yongjun beklager, at midlerne til rådighed ikke er tilstrækkelige.
»Vi arbejder som en traditionel kinesisk læge, når han diagnosticerer patienter. Vi ser, spørger, lytter, føler og lugter.«
På vejen er to soldater kravlet op på ladet af en lastbil og jager en to meter lang jernstang ned i godset. En fordybning lige bag jernstangens spids er beregnet til at indsamle en prøve af sækkenes indhold. En af soldaterne stikker tungen ud og smager på prøven. Ingen heroin i denne ladning.
»I gennemsnit fanger vi en til to smuglere om dagen og beslaglægger omkring 2,5 kilo heroin,« siger Wu.
I byen Ruili, i Dehong, klager Hr. Lu også over manglende ressourcer. Lu, nummer to i politiets narkoafdeling i byen, siger, at staten har øget investeringerne på området, men der er stadig brug for mere. På hans ønskeliste står flere køretøjer og kommunikationsudstyr.
»Grænsen mellem Kina og Burma er så lang, og der er ingen naturlig barriere mellem vores to lande. Vi kan ikke kontrollere hele området, selv om vi selvfølgelig prøver,« siger han.
De er dog heldige en gang imellem. En af Lus underordnede fremviser kilopakket heroin, klar til at blive sendt til Kunming for at blive brændt på FN’s internationale dag mod narkotika i juni.

Hvad er strategien?
Dong Sheng pointerer, at staten har investeret mere i ordensmagtens kapacitet. Han mener, de har haft betydelig succes.
»Der er kæmpe udfordringer, men vi har også gjort fremskridt,« siger han.
»Det er en kamp på to fronter,« forklarer Dong. Både udbud og efterspørgsel af stoffer skal reduceres.
»Det er slag der skal kæmpes både inden for og uden for Kina.«
Dong Sheng er stolt af det samarbejde, Kina har indledt med Burma for at få slukket for »kilden til problemet«. I modsætning til de fleste andre lande, der ikke vil røre Burma med en ildtang på grund af landets brutale diktatur, er Kina en af Burmas faste støtter og er storinvestor i landet. Beijing har brugt den indflydelse, det giver Kina i forhold til Burma, til at gennemtvinge et samarbejde for at mindske narkohandelen – en handel som ellers er yderst lukrativ for Burmas militærdiktatur, der er blevet beskyldt for at være direkte involveret i produktion og salg.
Praktisk har samarbejdet ført til, at narkobaroner, der ellers har levet forholdsvis trygt i Nordburma, er blevet udleveret til Kina.
»Nu ved narkobaronerne, at der er grund til at være bange for os,« siger Dong. Samarbejdet har også ført til destruering af raffinaderier i Burma.
Kina har i nogle år investeret i at få Burmas bønder til at dyrke andre afgrøder end opiumsvalmuen, hvorfra heroinet udvindes.
»Vores program har med succes erstattet over 40.000 hektar opiumsvalmuemarker med almindelige afgrøder,« påstår Dong.
Desuden har Kina investeret i hospitaler og skoler i Nordburma som led i planen om at få »omvendt« de lokale bønder.
Dem, Information talte med i Yunnan, peger dog alle på to store hindringer for yderligere fremskridt i kampen. For det første har Kina for lidt indflydelse på at begrænse udbuddet af heroin.
»Problemet er, at Kina ikke har nok adgang til og ikke kontrollerer situationen i Burma,« siger guvernøren Liu Wusan.
For det andet efterlyses økonomisk hjælp fra udlandet. »Dette er ikke kun Kinas problem, og vi har brug for økonomisk hjælp,« siger Dong Sheng.
»Hvis vi kan løse problemet her i Yunnan, vil vi være tæt på at kunne løse problemet for resten af Kina og kunne afhjælpe problemer i mange andre lande.«
»Kina er et udviklingsland, og vi har mange andre problemer end kampen mod narkotika som kræver penge. Jeg kan derfor ikke bare bede om et større budget,« siger Dong.
Imens Dong Sheng er godt i gang med at lægge ansvaret for Kinas narkoproblem over på Burma og manglende udenlandske penge, indrømmer han dog også, at Kina selv har meget at forbedre.
»Det er nødvendigt, at vi bliver bedre til at træne vores medarbejdedre, at Kinas provinser bliver bedre til at samarbejde om at stoppe narkotika-trafikken, at lovgivningen bliver gjort stærkere, og at vi bliver bedre til at samarbejde med Burma,« siger han.
»Som det er nu, er det alt for let for smuglerne.«
Dong Shengs arbejde vil ikke blive lettere.

*Den første artikel i serien om Kinas kamp mod narkoen blev bragt i Information mandag den 21. juni

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her