Læsetid: 4 min.

Snyd og bedrag i en god sags tjeneste

To mænd med plakater, reklamespots, tilbudsaviser og en plan
12. juni 2004

Prag
Den 30. maj sidste år var en usædvanlig dag. Ved fem-tiden om morgenen kunne man, med en beskyttende papskive for øjet, kigge direkte mod solen og se et stykke af den forsvinde i en sjælden solformørkelse. Derfor var der mange, der stod ekstra tidligt op den morgen.
Således også en midaldrende, temmelig overvægtig husmor, lad os kalde hende Fru X.
Da Fru X havde set solformørkelsen et sted i forstæderne til Prag og drukket sin morgenkaffe, var klokken stadig kun seks, og hun vidste ikke rigtigt, hvad hun skulle få dagen til at gå med. Måske sad hun tilfældigvis ved køkkenbordet og bladrede i en stak af ugens reklameaviser, måske havde hun tændt for morgenradioen og blev grebet af en iørefaldende reklame-jingle. Måske havde hun aftenen før stået og ventet på sporvognen og bidt mærke i en af de store reklameplakater, der sidste forår hang alle vegne i Prags gader. Plakater, der i en drillende tone reklamerede for et nyt stor-center - Cesky Sen - »Den tjekkiske Drøm«.
»Lad være med at komme«, »Lad være med at spare«, »Lad være med at skynde dem«, lød de enkle, provokative slogans. På plakatsøjler, i tv-reklamer, malet på sporvogne. Ingen indbygger i Prag kunne i maj sidste år være i tvivl om, at noget stort var under opsejling.
Hvad der gjorde udslaget, om det var reklameavisen, tv-spotten, reklame-jinglen eller plakaterne ved stoppestedet, er uvist. Men et eller andet fik i al fald Fru X til at rejse sig fra køkkenbordet og begive sig af sted med tog og bus for at møde op til åbningen af det nye storcenter.
Som den første fremmødte kunde - tre timer før åbningen - blev Fru X interviewet af et kamerahold. »Hvad der havde fået hende til at komme?« »Hvad hun forventede?« og »Hvad hun havde tænkt sig at købe?«.Fru X bladrede lidt i tilbudsavisen. »Måske det digitale kamera til 1600 kr (400 dkr) eller de syltede agurkler. De er billige. Men jeg ved det egentlig ikke. Jeg kom mest fordi, jeg var tidligt oppe, og det så ud til at blive en dejlig dag,« svarede Fru X, og stillede sig til at vente bag afspærringen.
Derfra kunne hun tydeligt se den lange, farvestrålende facade på det nye storcenter »Cesky Sen«. Havde hun kigget nærmere efter, havde hun måske fået færten af, at noget ikke var som det burde. Måske burde det have undret hende, at der ikke var anlagt en asfalteret vej til storcenteret. At der ikke var nogen parkeringspladser, ikke engang et fortov. Måske burde hun have studset over, at kunderne skulle gå flere hundrede meter gennem knæhøjt græs for at komme frem til indgangen.
Men ligesom de tusinde andre nysgerrige kunder, der stimlede sammen for at være med til åbningen af »Den tjekkiske Drøm«, så Fru X det, hun gerne ville se.
Klokken ti var ventetiden omsider forbi. »Den tjekkiske Drøm« blev højtideligt erklæret for åben, og afspærringerne blev fjernet. Mens mere end tusinde nysgerrige kunder satte i løb tværs over græsmarken hen mod, hvad de troede var et gigantisk indkøbscenter, stod to mænd og fulgte dem nervøst med øjnene. Vita Klusak og Filip Remunda, officielt direktører, og mændene bag shoppingcenteret »Cesky Sen«.
I virkeligheden afgangselever fra den tjekkiske filmskole, i gang med at optage kulminations scenen til deres kommende dokumentarfilm » Cesky Sen.«
En film om to filmskoleelever, der får den vanvittige idé at markedsføre et ikke-eksisterende indkøbscenter. Som får et reklamebureau med på ideen og udarbejder en kampagne med radiospots, tv-reklame, plakater; som får malet sporvogne og trykt tilbudsaviser og rejst et stillads på en mark med en falsk facade.
Med det ene formål at dokumentere processen fra det øjeblik markedsføringsmaskinen sætter i gang med et fiktivt logo på en computerskærm til åbningsdagen, hvor hundredevis af mennesker opdager, at de er blevet snydt og bedraget.

Scenen kom i kassen. Vreden, skuffelsen og mest af alt forvirringen hos de, der sidste år stod der på marken og så på en falsk facade og ikke rigtig forstod, hvorfor de lige skulle tages ved næsen.
»Hvorfor vi gjorde det - det spørgsmål forsøger vi at svare på med filmen,« siger de to instruktører, der netop har haft biografpremiere på »Cesky Sen.«
Og endnu engang har skabt debat, om det er etisk forsvarligt at narre folk, hvis bare man har en pointe med det.
Om der vitterlig er tale om en politisk pointe, eller om de to filmfolk blot gjorde nar af almindelige mennesker for at skabe opmærksomhed om sig selv, skiller vandene ved cafébordene i Prag.
I en avis blev de to instruktører forleden sammenlignet med den amerikanske dokumentarist Michael Moore.
»En vigtig film, der blotlægger reklamens magt og konsum-kulturen,« mener nogle. »En dårlig practical joke, hvis eneste formål er at sætte skub i filminstruktørernes egen karriere,« mener andre.
Eller som en af de bedragne kunder siger i filmen :«Hvorfor de har gjort det? Ja, nogle af deres kolleger laver måske en film om dyr, og så har de vel tænkt: Lad os lave en film om dumme mennesker.«
Under alle omstændigheder er det lykkedes for Vita Klusak og Filip Remunda at skabe debat. Og da det ifølge de to instruktører var formålet med filmen, er den uanset synsvinkel allerede en succes.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her