Læsetid: 1 min.

Sportsfolk

19. juni 2004


Jesper Grønkjær
*Birmingham er enig med Chelsea om køb af den danske landsholdsspiller. Det oplyste Birmingham i går. Klubben mangler at forhandle aftalen endeligt på plads med Grønkjær.

Fagforeningsmedlemmer
*De professionelle fodboldspillere har meldt sig under LO-fagbevægelsens røde faner. Fredag sagde LO’s hovedbestyrelse god for optagelsen af Spillerforeningen, der med 650 medlemmer bliver LO-familiens mindste forbund.

Bo Hamburger
*Den lille cykelrytter har siddet som på nåle hele ugen. Men i går udtog Dansk Idræts Forbund ham til OL i Athen på trods Danmarks Cykle Union opfordring om at droppe ham på grund af mistænksomme blodværdier.

Marion Jones
*Der gøres alle tænkelige krumspring for at frikende den amerikanske sprinterdronning for dopingmistanke. Senest har hun klaret en løgnedetektor – sat op af hendes egne advokater!

Mohamed Zidan
*FC Midtjyllands egyptiske perle risikerer en bøde, fordi han har sagt, at han hellere vil spille på det danske end på det egyptiske fodboldlandshold. »At spille for Egyptens landshold er en ære. Derfor er Zidans udtalelser totalt uacceptable,« siger Egyptens assistenttræner Ismail Yousef.

Fattige svømmere
*Danske svømmere må selv betale, hvis de vil til kortbane-VM i USA til oktober. Dansk Svømme Union fattes penge, og derfor har de kun råd til at sende fire deltagere af sted.

Francesco Totti
*Det italienske fodboldforbund har besluttet ikke at anke den dom på tre spilledages karantæne, som landsholdsangriberen fik for at spytte på Christian Poulsen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu