Læsetid: 3 min.

Svensk-italiensk fejlfokus

Italien har glemt de skal slå Bulgarien. Og svenskerne har mindreværd over for Danmark. To faktorer, der peger på videre dansk deltage i EM
22. juni 2004

Euro 2004
0-7. Det er en målscore man ikke skal undervudere betydningen af. Det er Bulgarien, der er noteret for 0 mål. Og det er deres hidtidige modstandere, der har lavet de syv mod dem. Midt i al hurlumhejet om hvorvidt Danmark og Sverige vil aftale et resultat, der betyder, at de skandinaviske brødre går videre sammen i denne smukke EM-turnering – og derned efterlader Italien som taber af kampen om en plads videre i turneringen – har de fleste ganske glemt, at der findes et fjerde hold. Ikke mindst italienerne har fortrængt, at Bulgarien altså skal besejres – og helst med mere end 1-0 – før Italien er i nærheden af en kvartfinale.
Italiensk presse diskuterer igen og igen, om Danmark og Sverige kan finde på at lade deres indbyrdes kamp ende 2-2, hvilket definitivt sender Italien ud. På det seneste pressemøde i den svenske lejr blev det for meget for svenskerne. Landstræner Tommy Söderberg forklarede, at Sverige er en lille fodboldnation, og at præstationen er vigtigere end resultatet: »We talk much about ’how do you want to feel after the game’,« forklarede han. Vi taler meget om, hvilken følelse vi ønsker at sidde med efter kampen. Underforstået – hverken Danmark eller Sverige kan forene det med deres kultur at lave et fikset resultat. Så hellere falde med ære. Det var ord, der i virkeligheden i højere grad var møntet på italienernes egen hang til kalkuleret fodbold. Og det var ord, der efterlod det italienske pressekorps forbløffet.

Italien kan ende sidst
Hvorfor i alverden skulle Danmark lade sig nøje med 2-2 mod svenskerne, når det udløser en kvartfinale mod stærke Tjekkiet. Nej. Det handler om at vinde og dermed som puljevinder møde Tyskland eller Holland, der ikke har udvist samme moral som tjekkerne.
Og bare fordi Sverige og Danmark har scoret i alt syv mål mod Bulgarien, er det langt fra sikkert, at bulgarerne forærer det hele væk i aften. Tværtimod. Se på Rusland. Inden mødet mod grækerne i gruppens sidste runde lørdag, var russerne ude af turneringen. De vandt alligevel 2-1 og festede over både scoringer og sejr, som var det af stor betydning for dem. Hvad det også er. Intet hold har lyst til at gå tomhændet hjem fra EM. Hvis Bulgarien slår Italien, er Italien pludselig nummer sjok. Det vil være en sand fryd for bulgarerne at gennemføre den manøvre. De hjemvendte sønner kan igen gå på café og nyde folkets anerkendelse.

Svensk uro
Også svenskerne er ramt af fejlfokusering op til mødet mod Danmark. Deres såkaldte »spion« ud i dansk fodbold, Benny Lennartsson, der har trænet både Lyngby og Viborg, er lige nu den mest citerede kilde i svensk sportspresse. Og det er ikke småting, han kan diske op med af advarsler om danskernes fortræffeligheder.
Især Thomas Gravesen har han rekommanderet så voldsomt, at det ikke bliver sjovt at være svensk midtbanespiller.
»Han er næsten overaktiv. Det er sådan et energibundt alle ønsker at have på holdet,« citeres Lennartsson.
Gravesen blev søndag aften præsenteret på svensk tv, der viste hans sædvanlige potente sejrsgestik med den knyttede næve og det halvgale blik. Som for at understrege alvoren var underlægningsmusikken Iggy Pops rockende »The Wild one«. Gravesen behøver bare sig »Bøh« til svenskerne i aften, så bukker de og siger undskyld – sådan lidt på spidsen.

Angsten for fløjspillet
Diskussion om Gravesens betydning er symptomatisk for svenskerne. De tager udgangspunkt i modstanderens styrke i stedet for i egne resultater. Det gælder også det danske fløjspil, som svenskerne frygter næsten lige så meget som Gravesen. Svenskerne ved godt, at seks ud af Danmarks seneste syv scoringer er faldet efter indlæg fra de hurtige og driblestærke danske kantsspillere. Og de ved også, at deres egne backs er holdets svageste punkt.
Efter kampen mod Italien har det store spørgsmål i Sverige været, hvordan forsvarets højreside kan styrkes. Konklusionen synes at være, at det kan den ikke. Mikael Nilsson er som højre back kommet fra svensk sekundafodbold til en stamplads på landsholdet. Han har hidtil været meget rost – men svenskerne så hvordan italienerne snørede ham i 1-2-kombinationer.
Aftonbladet sammenfatter nervøsiteten: »Der findes store spørgsmål på det svenske hold. Det største er: Hvordan skal Sverige få styr på højrekanten?«.
Ikke sandt? Svenskerne har talt sig selv ned i sækken. Nu skal Danmark bare snøre den.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her