Læsetid: 10 min.

Tjekkiets kommer altid igen

Tre gange i denne EM-turnering har Tjekkiet været bagud. Og tre gange har Danmarks modstandere i morgendagens kvart-finale vundet alligevel. Symptomatisk for et hold, der står på skuldrene af en stor fodboldkultur med mange op og nedture
26. juni 2004

BBC Sport afleverede i den forgange uge et interessant bud på, hvad der sker ved dette EM – og i det hele taget i europæisk fodbold. Altid overvurderede Spanien er ude. Engang så stærke Rusland er væk. Normalt turneringsstærke Italien og Tyskland er ude. Men Sverige er med. Og det er Danmark også. Skandinavien sidder på to af de sidste otte pladser. I aften skal Sverige forsøge at slå Holland. Og i morgen skal Danmark op mod Tjekkiet.
BBC mener Italien og Spanien lider under, at deres stærke hjemlige ligaer er scene for alle Europas bedste spillere, der tager plads og spilletid fra de hjemlige helte. Danmark har snyltet sig til succesen…
Mere interessant fremhævede BBC i sin analyse af det måske gryende sceneskifte i europæisk landsholdsfodbold, at de østeuropæiske hold ikke har fordums styrke. Tidligere storhold som Rusland kan kvalificere sig – men de rejser hurtigt hjem igen. Polen, der engang vandt bronze ved VM, kan ikke engang kvalificere sig. Og hvad med Jugoslavien? Med Murens fald synes også en stolt østeuropæisk fodboldkultur at ligge i ruiner. Tyskland er heller ikke lige frem blevet et bedre hold af at blive mikset med DDR, selv om deres bedste mand, Michael Ballack, er tidligere DDR-borger.
Men der er ét østeuropæisk hold, der ikke bare overlader arenaen til de skandinaviske opkomlinge.
Undtagelsen hedder Tjekkiet. Holdet er det eneste med maksimumspoint efter gruppespillet. Det er imponerende. Endnu mere bemærkelsesværdigt er det, at Tjekkiet tre gange har været bagud – og hver gang er kommet tilbage og har vundet kampen. Holdet var indtil kort før tid bagud mod Letland men vandt 2-1. Holdet kom bagud med hele 0-2 efter bare 20 minutter mod Holland – men vandt 3-2. Holdet var bagud 0-1 mod Tyskland men vandt 2-1. Og det vel og mærke med et hold, der var besat med næsten lutter reserver, fordi tjekkernes træner ville spare de dyreste ben til kvartfinalen mod Danmark. Alligevel kunne et desperat og fantasiforladt tysk hold ikke vinde. Det var småt med tyskernes selverkendelse, da exiten var en realitet.
»Vi spillede godt mod Holland og burde have vundet såvel kampen mod Letland som kampen i aften. Men så-dan er fodbold,« sagde Rudi Völler, Tysklands træner.
Sådan er fodbold måske ikke mere. Tjekkiet er gået forrest ved et EM, hvor man også taktisk fornemmer et snigende paradigmeskifte, som Tyskland ikke har formatet til at omstille sig til. Gad vide om de når det, inden de skal arrangere VM i 2006. Tjekkiet er det bedste eksempel på, at den nye stil er offensiv. Det er farligt at holde op med at spille, bare fordi man er foran. Det mærkede Holland mod Tjekkiet. Og – ikke at forglemme – Italien mod Sverige.
Tjekkiet har på det seneste haft en stime på 20 kampe uden nederlag. Holdet satte i hele kvalifikationen til EM 2004 kun point til ved at spille uafgjort ude mod Holland. Alle andre kampe blev vundet. Det er ikke tilfældigt. Tjekkisk fodbold hviler på en stor fodboldkultur, der strækker sig tilbage til tiden før invasionen i Prag i august 1968.
I den indledende runde ved VM i Chile i 1962 formåede Tjekkoslovakiet at spille 0-0 mod Brasilien. Det var brasilianernes eneste pointtab i hele turneringen. De to hold mødtes igen i finalen, hvor Dukla Prags legendariske Josef Masopust bragte tjekkoslovakerne foran. Men Brasilien svarede igen og vandt finalen 3-1.
Fodboldens feinschmeckere taler stadig om en detalje fra tjekkoslovakernes møde med Brasilien i den indledende runde. Pele havde tydeligvis en skade i læggen og Josef Masopust kunne let have taget bolden fra ham. Men da han så Peles skade lod han være. Pele svarede igen med at sparke bolden ud til tjekkoslovakisk indkast. Det var to levende legender, der her udvekslede ægte sportsmandship. Det var fodbold i en anden tid. Pele spillede ikke mere i den turnering.
Midtbanemotoren Josef Masopust var på mange måder symbolet på Tjekkoslovakiets styrke. Præcis på samme måde som Tjekkiets Pavel Nedved er det i dag. Masopust blev kåret som årets spiller i Europa i 1962. Præcis samme hæder er overgået Pavel Nedved i 2003. Danmark frygter med rette for Nedveds raids med bolden og hans langskud. Men i Tjekkiet betragtes Masopust stadig som den største. Masopust blev i 2001 i en alder af 70 år udnævnt til den bedste spiller de seneste 50 år i Tjekkiet.
Efter VM-sølvet i 1962 blev der stille om Tjekkoslovakiet – på fodboldfronten. Op mod EM i Vesttyskland i 1974 havde fodboldforbundet i Prag udelukket en snes spillere, der aldeles usocialistisk havde indgået reklamekontrakter under VM i Mexico i 1970. Måske skyldes udelukkelsen også, atTjekkoslovakiet i 1970 var blevet sendt hjem fra højderne med nederlag til Brasilien, England og Rumænien. Udelukkelsen af de bedste spillere betød, at Tjekkoslovakiet pludselig manglede både point og mål – og de kapitalistisk inficerede spillere blev taget til nåde. Men for sent. Tjekkoslovakiet endte a point med Rumænien, der gik videre på en målscore, der var sølle to mål bedre. Også dengang var fodbold et charmerende snævert spil.

Men Tjekkoslovakiet kom tilbage blandt de store midt i 70’erne. I 1976 skulle tjekkerne møde storebror Sovjetunionen i den afgørende kvalifikationskamp til EM i Jugoslavien. Overraskende vandt tjekkoslovakerne. Det var en på flere måder historisk bedrift. Sovjetunionen var dermed for første gang ikke med i EM’s slutspil. Tjekkoslovakerne var nu definitivt østblokkens bedste repræsentant og nåede efter sejr over Holland EM-finalen mod Vesttyskland.
Finalen i Beograd er fortsat en af EM-historiens mest opsigtsvækkende. Tjekkoslovakerne passerede legendariske Sepp Maier med de store handsker to gange, før Dieter Müller fik reduceret. I kampens sidste sekund udlignede Bernd Hölzenbein spektakulært med nakken. Dengang havde tyskerne et veludviklet gen for at begå sig i de afgørende kampe. Holdet havde inden finalen spillet 22 kampe uden nederlag. Men i europamesterskabernes første straffesparkskonkurrence nogensinde skød Uli Hoeness som en anden Elkjær langt over mål ved stillingen 4 – 5. Tjekkoslovakiet tog titlen og cementerede dermed holdets hidtil største succes.

Fire år senere stod Vesttyskland og Tjekkoslovakiet igen over for hinanden i åbningskampen ved EM. I en bedrøvelig kamp foran kun 10.000 tilskuere vandt Vesttyskland 1-0. Selv om Tjekkoslovakiet på straffesparkkonkurrence slog Italien i kampen om bronzemedaljerne, var det tydeligt, at holdet ikke havde fordums styrke. Holdet havde da heller ikke kvalificeret sig til VM i Argentina i 1978.
Tjekkoslovakiets landshold led ikke mindst under, at Sovjetunionen ikke ville tillade, at østblokkens spillere begik sig i vesteuropæiske turneringer. Mange klubber havde ellers forsøgt at sikre sig blandt andet Slovan Bratislavas libero Anton Ondrus, der var anfører for landsholdet. Men reglen var, at en spiller skulle være mindst 32 år og have spillet 40 landskampe, før han fik fripas til vesten. Den regel ramte også Masopust, der trods sit enorme talent var bundet til at optræde for militærklubben FC Dukla Prag i 16 sæsoner. Først da han var 37 år fik han lov at rejse ud og tjene penge på sit talent. Det blev den belgiske sekundaklub Molenbeek, der fik gavn af Masopust sidste sæsoner.
Det stive system gjorde, at tjekkoslovakisk fodbold mistede chancen for at kvalificere spillerne i turneringer med hård konkurrence. Hvor ville Danmark være i dag rent fodboldmæssigt, hvis alle spillerne på landsholdet skulle hentes i FC København, Brøndby og Esbjerg…
Også Tjekkoslovakiet har oplevet diskussioner om fiksede resultater, som dem Italien forsøgte at sætte i gang om Danmarks og Sveriges 2-2-møde. I kvalifikationen op mod VM i Spanien 1984 var tjekkoslovakerne i gruppe med Sovjetunionen. De to hold tørnede sammen i gruppens sidste kamp. Sovjet havde allerede kvalificeret sig, men tjekkoslovakerne manglede lige ét point for at slippe foran Wales og ind på den adgangsgivende andenplads. Det point fik de med resultatet 1-1 i Bratislava. Men det var ikke kønt at se – som fodboldskribenten Per Høyer Hansen også gjorde opmærksom på:
»Selv om intet kan påvises, så osede uafgjort i Bratislava langt væk af fed fidus for begge hold, og afslutningen kan kun karateriseres som ren svindel – over for waliserne, over for tilskuerne og over for spillet idé. Big Brother havde ydet broderlig bistand til Tjekkoslovakiet, når den slags er værst – i fodbold, forstås!«
Diskussionen er ikke ny… Men straffen faldt også øjeblikkeligt. I Spanien kom Tjekkoslovakiet i gruppe med England, Frankrig og Kuwait. Forberedelserne havde været gode med uafgjort mod Brasilien og Argentina og kun et spinkelt 1-2-nederlag i Vesttyskland. Men truppen var VM’s ældste og deres spillestil stivnet i manglende inspiration udefra. Holdet åbnede med et heldigt point efter 1-1 mod upåagtede Kuwait. Oliestaten havde 5.000 medrejsende tilskuere – og en til lejligheden importeret dromedar som maskot. Tilmed havde tjekkoslovakerne kun scoret mod opkomlingene på et tvivlsomt straffespark. Holdet tabte til England og spillede derpå 1-1 mod Frankrig – igen et mål på straffespark. Så var det hjem til Prag med en dårlig smag i munden.
Der bør alligevel være en vis sympati fra dansk side over for tjekkerne i morgen. Da Danmark kvalificerede sig til EM i Vesttyskland i 1988 skete det udelukkende, fordi tjekkoslovakerne, der intet havde at spille for, slog Wales 2-0 på hjemmebanen i Prag. Forinden havde Danmark to gange delt point med tjekkoslovakerne – 0-0 og 1-1. Senere viste det sig, at Danmark ikke havde noget at gøre ved det EM.

Czekoslovakerne kom ikke med til EM i 1992 i Sverige, hvor Danmark løb med det hele. Holdet var sluttet nummer to i kvalifikationsgruppen efter Frankrig, som holdet tabte til to gange 1-2. Man havde også andet at lave end at spille fodbold det år i Tjekkoslovakiet. Det var året, hvor landet blev delt i Slovakiet og Tjekkiet.
Efter opdelingen viste Tjekkiet hurtigt stor styrke. Holdet vandt sin kvalifikationsgruppe op mod EM 1996 et point foran både Holland og Norge, som holdet ikke tabte til. Så gjorde det mindre, at Tjekkiet sensationelt tabte til Luxembourg undervejs. I hvert fald var det glemt, da Tjekkiet stod i finalen mod Tyskland – som tjekkerne tabte uheldigt. Berger bragte tjekkerne foran. Men indskiftede Oliver Bierhoff udlignede. Kampen endte i ekstratid, hvor Oliver Bierhoff igen scorede – sejr til Tyskland.
Sølvmedaljerne lignede signalet til en ny stor periode for tjekkisk fodbold, men holdet formåede overraskende hverken at kvalificere sig til VM i 1998 i Frankrig eller 2002 i Japan og Sydkorea. Danmark og Tjekkiet var ved sidstnævnte turnering i kvalifikationsgruppe sammen. Her viste danskerne vejen ved at spille 0-0 i Prag og vinde 2-1 i Parken. De dårlige resultater betød, at det tjekkiske forbund satsede og ansatte træneren for det succesrige ungdomslandshold Karel Brückner som landstræneren, der skulle kvalificere holdet til EM i Portugal 2004. Og det gik som bekendt rigtigt godt.

Den historiske pondus er på plads hos Tjekkiet. Det er talentet og bredden i truppen også. Selv om Tyskland ikke er, hvad Tyskland har været, så er det meget få landshold, der kan lade reserverne stille op mod tyskerne – og vinde 2-1. Det gjorde Tjekkiet i onsdagens match, hvor de allerede forinden havde kvalificeret sig til kvartfinalen.
Tjekkernes midtbane er suveræn med navne som Pavel Nedved og Tomas Rosicky. Også angrebet er frygtindgydende – Vladimir Smicer, Karel Poborsky, Milan Baros og Jan Koller har en vis klang. Den 202 centimeter høje Koller er yderst farlig. Ikke bare som afslutter, men også når han bliver brugt som en levende mur, de andre spiller bolden op af i kombinationsspillet.
Den kun 22-årige målmand Petr Cech holder også høj klasse og kan afvise selv en Jon Dahl Tomasson. Petr Cech var på det hold, der vandt EM for U/21 hold i 2002. I sin tid i Sparta Prag satte han ny rekord ved at holde målet rent i 855 minutter. Tæller man Champions League-kampene er det hele 1.120 minutter, der ikke blev scoret på ham.
Det er med andre ord let at male billedet af Tjekkiet som uovervindelige. Men deres styrke er også deres svaghed. Holdet har været bagud tre gange – og de kan ikke blive ved med at komme igen. Vigtigt er det, at Tjekkiet altid er begyndt dårligt – præcis som svenskerne. Omvendt er Danmark kommet godt i gang i alle tre hidtidige kampe. Desuden er der scoret fire gange mod tjekkerne – mens der er kun scoret to gange mod Danmark. Værdien af tallene er måske begrænsede. Vigtigere er det, at den danske trup udstråler tro på sig selv og sammenhold. Og træner Morten Olsen er langt fra hverken mæt eller skræmt før mødet med Tjekkiet.
»Vi skal ramme dagsformen, men det har vi også gjort indtil videre,« sagde Morten Olsen onsdag til UEFA’s hjemmeside. Spillerne lyder også, som om det tror på sagen.
»Det er lige meget, hvem vi skal møde. Nu går vi ind til kampe, hvor det er knald eller fald, og alle hold er gode modstandere. Dem, der kommer, dem tager vi. Jeg er fortrøstningsfuld. Det skal nok flaske sig,« sagde Thomas Helveg til TV 2 efter kampen mod svenskerne.
Hvis Danmark vinder, venter Frankrig i semifinalen. Det ville være fantastisk at stå over for et fransk hold, der spillemæssigt ikke har levet op til de skyhøje forventninger. Jeg synes kort sagt ikke, der er grund til at skrue ned for forventningerne. I alle Danmarks kampe hidtil er en dansker blev kampens bedste spiller. Det kan ske igen på søndag. Og navnet måtte gerne igen være målscorer Jon Dahl Tomasson.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her