Læsetid: 2 min.

Tysk ændrer sig en smule

Omstridt sprogreform vedtaget af de tyske undervisnings-ministre
8. juni 2004

Sprogreform
BERLIN – Undervisningsministrene fra Tysklands 16 delstater har besluttet, at en omstridt reform af det tyske sprog skal videreføres.
Reformen, der blev sat i gang af en mellemstatslig kommission med repræsentanter fra Tyskland, Østrig og Schweiz i 1996, er bl.a. gået ud over brugen af bogstavet ‘ß’, der i vidt omfang erstattes af dobbelt-s. Ellers er reformens mest vidtgående konsekvens, at stavningen af en lang række sammensatte ord får to stavemåder – sammen eller delt i to.
Især denne valgmulighed har vakt bestyrtelse blandt kritikere. De mener, at reformen sker helt uden fornemmelse for ordenes egentlige betydning og oprindelse.
»Nyordningen har graverende konsekvenser for det tyske sprog,« siger Peter Eisenberg, professor i lingvistik ved universitetet i Potsdam, til avisen Tagesspiegel.
»Det er ikke overdrevet at tale om en ødelæggelsesproces. I aviserne bliver flere ord delt, end det er tilforladeligt. Der opstår misfostre som ’blod plettet’ eller ’dyb sindig’, som slet ikke findes.«

Uacceptabelt
Peter Eisenberg kalder reformen »dårlig og uacceptabel« og mener, at man skulle have opgivet den – selvom han erkender, at ændringer kan være nødvendige. Hjørnestene i det tyske sprog, Duden-ordbøgerne, er reelt uforståelige.
»For eksempel var der i den gamle Duden 32 regler for kommasætning ved infinitiv,« siger Peter Eisenberg, der kogte kommreglernes antal ned til seks.
Duden-ordbøgerne har navn efter den tyske sprogvidenskabs grundlægger Konrad Duden, der i 1872 udgav sin afhandling Den Tyske Retskrivning og skabte muligheden for en ensartet anvendelse af sproget.
Denne tålmodige tilgang til opgaven har sprogkommission og undervisningsministre ikke, mener Peter Eisenberg.
»Holdningen hos de fleste sprogforskere er, at man skal se, hvordan tale og skrift udvikler sig og hvilke regler, der lader sig udlede deraf. Det var det, Konrad Duden gjorde gennem mange år. Han havde aldrig fået den idé at konstruere sine regler ved skrivebordet og tvinge dem ind i sproget. Kommissionen har ikke gjort sig den ulejlighed at se, hvordan folk virkelig skriver.«

Egne regler
Blandt sprogbrugerne, tyskerne, er reformen trods en fire år lang overgangsfase ikke slået rigtigt an. Aviser og bogforlag udviklet deres egne regler, skolelærerne er gjort usikre, og i den seneste meningsmåling tilkendegiver kun 13 procent af tyskerne, at de går ind for reformen.
I koret af kritikere sidder også Frankfurter Allgemine:
»Om staten overhovedet har ret til at bestemme sprognormerne, som endda har meningsødelæggende skrivemåder til følge, kan betvivles,« skriver avisen i en ledende artikel.
»I skolerne hersker der så stor usikkerhed, at lærerne for det meste kun retter forkerte skrivemåder med ß eller ss. De delte eller sammenskrevne ord har ingen lærer overblik over. Han har andet at gøre end at tage ændringerne i den mellemstatslige kommissions fjerde beretning til efterretning.«
Hvis Østrig og Schweiz støtter de tyske undervisningsministre, kan sprogreformen træde i kraft den 1. august næste år.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her