Læsetid: 2 min.

’Uetisk ikke at bruge genteknologi’

Vestens forfængelighed er med til at fastholde sultkatastrofer, mener forskningsdirektør
2. juni 2004

Genmodificeret majs? Nej, tak, lyder det politisk korrekte og oftest forekommende forbruger-svar.
Men vores negative holdning til genmodificerede fødevarer (GMO) er baseret på en religiøs tilgang, som forhindrer bedre, billigere og sundere fødevarer – og ikke mindst; mad nok til de, der sulter, mener forskningsdirektør hos firmaet Chr. Hansen, Peter Olesen.
»På globalt plan er der behov for flere og bedre fødevarer. Vestens overforkælede tilgang forhindrer, at vi kan afhjælpe sultkatastrofer, og det mener jeg simpelthen er
uetisk. Hvis man starter med at fokusere på teknologien, så stikker vi hovedet i busken. Fødevarer bliver altså ikke længere lavet hjemme i køkkenet af mor, og det er vigtig at se ud i verden«, siger han.
I dag afholder Teknologirådet i samarbejde med en række andre organisationer en konference om fødevareudbuddet i Danmark, og her benytter Peter Olesen lejligheden til at nuancere debatten.
»Den etiske dimension fokuserer meget på, at det kun er etisk at være imod. Udfra en teknisk synsvinkel argumenteres der logisk, men forbrugerne reagerer meget mere følelsesmæssigt – nærmest religiøst – derfor ryger dialogen fløjten«, siger han.
Firmaet Chr. Hansen fremstiller ingredienser til fødevarer, og i dag er omkring 500 mio. mennesker i kontakt med ingredienser fremstillet af den danske virksomhed. Forskningsdirektøren ser store muligheder for at afhjælpe livsstilssygdomme som fedme og forhøjet blodtryk.
»Med genteknologi kan vi f.eks. sikre, at stivelsen i kartofler bliver den samme som i bananer – nemlig langsommere nedbrydelige og mindre fedende. Der findes yoghurt, som er lavet ved hjælp af mælkesyrebakterier, der producerer stoffer, som
nedsætter blodtrykket, og det er da værd at satse på.«

Hjertemedicin i cornflakes
Medicinalindustriens brug af genteknologi er ifølge forskningsdirektøren accepteret hos befolkningen, fordi resultaterne er meget håndgribelige og synlige. Men såvel forbrugere som fødevareproducenter taber, hvis teknologien ikke også anvendes på fødevareområdet.
»Vi skal bruge de teknologier, som er effektive, også omkostningsmæssigt, og så skal vi have dialogen med forbrugerne op at køre«, siger Peter Olesen.
GMO-talsmand for Greenpeace, Dan Belusa, medgiver, at genteknologi til medicinsk brug er et anvendeligt redskab, men GMO som løsningsmodel for at afhjælpe sult i Afrika er blot et led i markedsføringsstrategi, mener han:
»At fremstille ris med større mængder af a-vitamin til ris, er det samme som at fastholde, at afrikanere kun skal leve af få hundrede gram ris om dagen. Løsning på sultproblemer handler om at sikre bedre produktionsmuligheder.«
Heller ikke sundhedsaspektet af fødevarer til de fede vesterlændinge vinder genklang.
»Medicinske præparater kan fås på apoteket. Pludselig ender vi med at have hjertemedicin i vores cornflakes, og det er efter min mening ikke værd at stræbe efter,« siger Dan Belusa.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her