Læsetid: 2 min.

Universiteter skal bryde social arv

For at bryde det massive frafald af studerende på universiteterne vil SF nu have regeringen til at indføre en amerikansk model, hvor ældre studerende får kontant betaling for at hjælpe studerende uden akademisk baggrund
24. juni 2004

Universiteterne skal fremover friste de ældre studerende med ekstra SU-klip, hvis de tager sig kærligt af etniske minoriteter og medstuderende fra ikke-akademiske hjem.
Sådan lyder et nyt SF-forslag, der skal gøre op med den sociale arvs negative indflydelse på universiteterne.
En rapport fra vismændene har tidligere vist, at studerende fra akademiker-hjem har 12 gange større sandsynlighed for at fuldføre en uddannelse.
Og studiechef ved Københavns Universitet, Jakob Lange, anslår, at kun omkring 15 procent af de studerende fra ikke-akademiske hjem formår at bryde den negative sociale arv.
Nu foreslår SF, at regeringen lader sig inspirere af den amerikanske mentor-ordning, der mærkbart har hævet beståelsesprocenten for etniske minoriteter og studerende fra ikke-boglige hjem.
»Vi må sørge for, at alle kan gennemføre en akademisk uddannelse, uanset om forældrene er akademikere eller ej. Det kan være svært for folk, der overhovedet ikke kender det akademiske miljø at tilegne sig studieteknik og afkode det akademiske miljø. Derfor er der brug for lektiehjælp og folk, der kan være guide og tolk,« siger SF’s uddannelsesordfører, Morten Homann.

Venstre vil se på det
Venstre vil gerne se nærmere på forslaget:
»Det er positivt, at SF nu tager det her problem op. Det lyder fornuftigt med en mentorordning. Vi har bare vedtaget en universitetsreform, hvor vi ikke skal blande os i universiteternes selvstyre. Derfor vil vi ikke være med til at lovgive, men til at sende en opfordring til universiteterne om at kigge sig om i verden og se, hvordan man gør andre steder,« siger undervisningsordfører Gitte Lillelund Bech (V).

Taberstempel
Souschef ved Studieadministrationen på Københavns Universitet, Merethe Markvard, bekræfter, at der er tale om markant problem med at fastholde studerende, der kommer uden akademisk bagage hjemmefra:
»Der har ikke været megen indsats i Danmark for at støtte de folk, der kommer fra uddannelsesfremmede miljøer. Det er der behov for at bruge flere kræfter på,« siger hun.
Men lige netop en mentorordning, som den SF foreslår, er hun skeptisk over for:
»Vores erfaringer viser, at det er vigtigt, at alle studerende føler sig som helt almindelige studerende. Hvor man i USA har kvoter for handicappede, sorte, socialt dårligt stillede osv. De studerende har ikke lyst til at blive peget ud som et problem. Og jeg kan frygte, at det her forslag stigmatiserer en gruppe folk,« siger souschef Merethe Markvard.

Bange for udskillelse
Også Danske Studerendes Fællesråd (DSF) er skeptisk over for en ordning, hvor hjælpen målrettes ikke-akademikere:
»Jeg er lidt nervøs ved, at det skal foregå mand til mand. Det vil være bedre, hvis hele årgangen fik tilbud om støtte eller at hjælpen blev tilbudt i grupper. Ellers kan der ske en udskillelse, som kan få nogen til at sige nej,« siger levevilkårsordfører Jesper Vadskjær Christensen, DSF.
Desuden kan også andre, end netop studerende fra ikke-akademiske hjem have brug for støtte, mener han.
»Akademisk baggrund eller ej, så har ingen jo prøvet livet på universitetet, før de starter,« siger Jesper Vadskjær Christensen.
SF’s ordfører opfordrer til, at regeringen alligevel prøver mentorordningen af i Danmark:
»Vi kan se, at ordningen i USA har hjulpet den her gruppe til at gennemføre en uddannelse. Derfor bør vi prøve den af i Danmark,« siger Morten Homann.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her