Læsetid: 3 min.

USA kan ikke slippe grebet om Irak

Den amerikanske invasion af Irak har ikke bragt vestligt demokrati og reformer til Mellemøsten – snarere tværtimod
29. juni 2004

TEL AVIV – Da Syriens præsident, Bashar al Assad, i sidste uge inviterede til udenlandsk inspektion af landets atomprogrammer, blev initiativet mest af alt betragtet som symptomatisk for en usikkerhed, der præger hele Mellemøsten.
Det internationale atomagentur takkede pænt nej til invitationen med bemærkningen, at man egentlig ikke mente, der er noget at kigge efter i Syrien, og ifølge analytikere ligger også helt andre forhold bag.
»Dette er en typisk effekt af det amerikanske engagement i Irak,« siger dr. Shmuel Bar, der er seniorforsker i strategiske studier ved Det Interdisciplinære Institut i den israelske by Herzliya.
»Assad er ingen modig mand, og han føler sig presset til at holde sig på god fod med Washington, så derfor sælger han ud af det, han har bedst råd til.«

Dominoeffekten
Ifølge Shmuel Bar er symptomerne let genkendelige, men med forskelligt udtryk over hele regionen, og i de fleste tilfælde er forbindelsen til en amerikansk mellemøstpolitik i forbindelse med krigen i Irak tydelig.
»Kort før krigen var jeg i USA og hørte amerikanerne sige, at de ville påtvinge Mellemøsten demokrati,« siger han til Information.
»Jeg svarede, at idet de talte om at påtvinge noget, skabte de en selvmodstridende situation, og ganske rigtigt har den positive dominoeffekt, USA regnede med, aldrig vist sig. For ud over Israel og til en vis grad Jordan havde ingen i hele regionen nogen interesse i den amerikanske invasion af Irak – snarere tværtimod, og effekten viser sig i dag.«
Som eksempel nævner han Syrien og Iran, der frygtede en amerikansk invasion, fordi man forventede at være de næste i rækken. Resultatet er en febrilsk syrisk udenrigspolitik, mens Iran har lukket af og udnytter, at amerikanerne har hænderne fulde i Irak til at gå videre med deres atom-programmer. Saudi-Arabien var ligeså meget i opposition, fordi en genstart af den irakiske olieeksport under amerikansk kontrol ville kunne slå bunden ud af landets økonomi, mens Tyrkiet frygtede effekten af krigen blandt sit eget kurdiske mindretal.
»Overalt har det skabt anti-vestlige følelser, som bestemt ikke er fremmende for hverken demokrati eller reformer,« tilføjer Shmuel Bar.

Global jihad
»Tværtimod har USA ved sin Irak-krig radikaliseret islamiske kræfter i hele Mellemøsten,« mener dr. Shariff al Musa fra Institut for Mellemøststudier ved American University of Cairo.
»Den militante islam, som senere blev til al-Qaeda og beslægtede grupper, har sit udspring i Afghanistan i slutningen af 80’erne. Dengang besejrede de den sovjetiske invasionsstyrke, hvilket blev set som Guds tegn på, at de vantro kan besejres. Ideen om global jihad opstod i Afghanistan, og den flyttede sig videre til Bosnien, Kosovo og Tjetjenien, hvorpå amerikanerne skaffede den til Irak.«
Shariff al Musa ser virkningen af dette overalt i regionen. Han påpeger, at selv det traditionelt vestligt orienterede Egypten har lukket for reformprogrammer under indtryk af, at Det muslimske Broderskab er blevet langt mere militant i både ord og handling.
»Forholdet er det samme i Saudi-Arabien,« siger han til Information. »Nok har styret i Riyadh længe været usikkert på benene, men problemerne med den lokale udgave af al-Qaeda ville nok ikke have været så uoverskuelige, havde det ikke været for krigen i Irak.«

Magtskifte på skrømt
»Irak er blevet en magnet for radikale kræfter, og det er ikke kun resterne af Saddam Husseins Baath-regime, der volder amerikanerne vanskeligheder,« tilføjer Shmuel Bar.
»Det iranske fingeraftryk i Irak er kun et enkelt eksempel.«
Professor Cagri Erhan fra universitetet i Ankara ser dette som en af grundene til, at USA reelt sidder fast i Irak.
»Overdragelsen af magten til det irakiske regeringsråd er på skrømt,« forklarer han. »Vi ved alle, at USA er nødt til at blive, for så længe de er under pres fra de militante modstandsgrupper, vil en afrejse blive tolket som et gigantisk amerikansk nederlag på linje med det sovjetiske i Afghanistan. Og det vil få store konsekvenser for udviklingen i resten af Mellemøsten.«
På en pudsig måde ser han Libyens pludselige beslutning om at genetablere sine forbindelser til USA og afskaffe egne masseødelæggelsesvåben i dette lys.
»Libyen har smidt håndklædet i ringen,« forklarer han. »Oberst Gadhafi har i lang tid lagt afstand til muslimsk fundamentalisme, og da han pludselig stod overfor amerikanske sanktioner for 10 år siden, kom ingen ham til hjælp af netop den grund. Det sker ikke andre steder i Mellemøsten, hvilket kun viser, at amerikanerne kommet til Mellemøsten uden at forstå regionen. Den amerikanske udgave af demokrati er sekulær, mens politik og religion i denne del af verden er to uadskillelige elementer. Prøver man at lave om på det med magt, gør man blot modsætningerne til Vesten større.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her