Læsetid: 3 min.

Vælg en Valkyrie

Galskab skal der til i denne verden, brug de fem sanser og sats på den sjette
10. juni 2004

+60
Valhalla ligger i Vallekilde. Kraks Danmarks kort fortæller godt nok, at Vallekilde ligger i Odsherred, men så må det være dér, guderne holder til. Valhalla er krigeren Odins sted i Asgård, gudernes stolte bolig i den nordiske mytologi. Der har været flot, og der er blevet talt højt, for Odin var gud for død, trolddom, visdom og digtning. Dér lå magten, og dér stod kampen om godt og ondt.
Valkyrier var skjoldmøer, de førte an på kamppladsen og valgte, hvem af krigerne, der siden skulle med hjem til et evigt liv. Den nordiske mytologi er drabelige, sanselige historier med både ragnarok og liv for fuld udblæsning.
Kort sagt, så har jeg været på højskole. Vallekilde Højskole en hel uge og undervejs sendt både Grundtvig og EU-parlamentsvalg en kærlig tanke. Det sidste er vist det vigtigste. Husk at stemme, husk at stemme på en kvinde. Skjoldmøer går man aldrig galt af, de tør vælge i kampens hede, de har en sikker fornemmelse for op og ned i denne verdens mylder.

Sprog der tilter
Vi mennesker har altid brug for at fortælle historier. Vi elsker at fortælle historier til hinanden, i familiens skød ved køkkenbordet, i teatersalen, når dramaet folder sig ud for vore øjne, på rejse til fjerne lande med andre skikke. Vi undres, vi gyser, og vi må fortælle det til nogen, ellers brænder vi inde med vore oplevelser. Sproget giver os, som de eneste levende væsener, mulighed for at forstå hinandens virkeligheder. Vi kan tolke egne erfaringer, hvor tossede de end måtte være. Vi kan bringe dem videre og videre som skriftsprog fra det ene slægtled til det næste. Vi kan være rygende uenige om både mål og midler, når tilværelsens store etiske spørgsmål er på spil.
Men vigtigst af alt, vi må ses, vi må komme sammen, vi må røre ved hinanden, se ind i hinandens øjne, diskutere og danse til vi dåner. Sproget er levende, det tilter i tidens løb, det ændres hele tiden, men historierne ender altid med at handle om kamp, kærlighed og kaos. Sprog, debat og historier er for mig højskolens inderste væsen.
Hver især forsøger vi at lave spilleregler og skabe lidt orden i tilværelsen, vi vil alle gerne tage ansvar for det, der er os kært. Vi vil alle gerne have mere retfærdighed end tilfældighed. Det hedder demokrati. Den kamp er politik, så det basker, og det bør være et uomgængeligt krav, at vore ønsker har retning.
Et kompas uden nål giver ingen mening. Retning finder man ikke kun rationelt med den nyeste computer. Retning findes med sans og sanser, en god gang vanvid og galskab tilsat lidt viden i gammeldags forstand. Det vidste guden Odin og hans kone Freja, hun havde frugtbarhed på dagsordenen. Det vides i det politiske univers, det kendes hvor kreative folk holder til. Det talte sprog i sang og tekst er højskolens styrke, her sælges kompasnåle.

Den sjette sans
Så alle mine sanser kom på arbejde i sidste uge, vi så sporvogne i kulisser fra tv-serien »Krøniken«, vi smagte velbehageligt på kogekone Nanna Simonsens asparges og mandens gin tonic. Vi blev ømme i bagen af de hårde bænke i foredragssalen, den er indrettet af arkitekten Martin Nyrop for snart 100 år siden, den ligner Københavns Rådhus, det er nu ikke så mærkeligt, for han har lavet begge dele.
Vi nød duften af grønt nyslået græs, vi lyttede intenst til studievært Christine Antorini, der udlagde dagens politiske tekst. Den kvinde kan mere end sit fadervor på katolsk. Hun kan sit kram. Vi hørte om egnens mere end 12.000 år gamle geologi, vi besøgte dens fortidsminder, Solvognen fra bronzealderen blev fundet i Trundholm Mose, og vi mødte kulturens landskab i Lammefjorden.
Oplysningstiden har min sympati, jeg er en svoren tilhænger af både dannelse og uddannelse. Jeg tror på borgerdyder, det at kunne sit modersmål, holde af sit fædreland, passe på efterslægten og forny folkestyret. Men det hele kunne være det samme, om ikke vor sjette sans satte oplevelserne på plads i sjæl og krop. Den sans kan i et splitsekund give os forståelse for livets sære miks af mening. Mødet mellem mennesker er afgørende fra Valhalla til Vallekilde. I mit næste liv vil jeg være med blandt valkyrierne, de fører kampen an.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her