Læsetid: 4 min.

Vesten har overladt Burma til kineserne

Mens vesten vender ryggen til Burmas militærdiktatur, styrker Kina forholdet til sin sydlige nabo. Beijings indflydelse i Rangoon underminerer virkningen af USA’s og EU’s sanktioner
7. juni 2004

KUNMING – »Kina står til at vinde, lige meget hvad der sker,« siger Wu Wei, leder af den sydvestkinesiske provins Yunnans bureau for udenrigshandel.
»Hvis de vestlige lande fortsat isolerer Burma, vil det ikke ændre på Kinas handel med landet. Hvis de åbner op for Burma, vil en ny fordelagtig transportrute til omverdenen for Yunnans produkter åbne sig gennem Burma.«
Omkring årsdagen for Burmas frie valg i 1990, som militærstyret lige siden har nægtet at anerkende, er der i vesten igen fokus på juntaens brutale greb om landet. En netop overstået konference nord for Rangoon skulle være den første af en række indledende øvelser for at få nedfældet en ny forfatning. Men oppositionslederen Aung San Suu Kyi sidder fortsat i husarrest, hvorfor hendes parti, National League for Democracy, boykottede begivenheden.
USA og EU indførte sanktioner mod Burma i 1990 – kort efter at Burma og Kina officielt åbnede for indbyrdes grænsehandel.

Anden dagsorden
Beijing har en ganske anden dagsorden end de vestlige lande og har ingen betænkeligheder ved at samarbejde med Rangoon.
»Vi ved der er mange problemer i Burma, økonomiske og politiske, men det er landets interne anliggender, som vi ikke vil blande os i,« siger Wu Wei, og genbruger dermed et typisk kinesisk udenrigspolitisk mantra.
»Vi koncentrerer os om at udvide handelsforbindelserne.«
Tidligere var grænsen mellem de to lande i brand på grund af Burmas Kommunistiske Partis væbnede oprør i Nordburma, som blev støttet af Beijing. Nu er der ikke mere politisk kamp tilbage i kineserne. Handel er våbnet.

Kina styrer udviklingen
Med sin politik har Kina sat sig tungt på udviklingen i Burma – og har devalueret effekten af vestens embargo. Det amerikanske National Bureau of Asian Research kom i en rapport fra marts frem til, at USA’s sanktioner mod Burma har vist sig resultatløse.
Men fortsat indignation i Europa og USA over regimets behandling af befolkningen og den stadige husarrest af nobelprismodtageren Suu Kyi er så stor en torn i øjet, at vesten har fastfrosset sanktionsstrategien. Målet er at få militæret til at anerkende valget for 14 år siden, hvor NLD fik 60 procent af stemmerne.
Regimet har ikke vist sig villig til at bøje sig for vestens krav. Så længe Beijing står ved Rangoons side, ser det ingen fordel i at ændre på det nuværende politiske system.
Kina har været med til at opbygge juntaens diger mod politisk forandring ved at kaste en redningskrans som landets største leverandør af økonomisk bistand og våben.
Siden 1992 har Kina solgt for tre milliarder dollar våben til Burma. Ud over at gøre juntaen bedre i stand til at kontrollere befolkningen har det også resulteret i et stort pres på Burmas økonomi og har derfor indirekte ført til, at det burmesiske folks økonomiske vilkår er blevet forringet.
FN har indset, at Kina er nøglen til politiske forbedringer i Burma. Razali Ismail, FN’s Burma-udsending, kom fredag til Beijing, hvor han vil forsøge at få regeringens hjælp til at overtale juntaen til politiske indrømmelser.
Men er det i Beijings interesse? De politiske ændringer, som vesten stiller som betingelse for ophævelsen af sanktionerne, er det nødvendigvis ikke. Beijing er nervøs for, at et demokratisk Burma vil være mere sympatisk indstillet overfor USA end Kina. Aung San Suu Kyi har ved flere lejligheder kritiseret Burmas afhængighed af Kina. Gennem sin økonomiske styrke har Kina sikret sig indflydelse i Rangoon, og Burma er det tætteste Kina har på en nutidig vasalstat – en strategisk og økonomisk bufferzone, som Beijing ønsker omkring sine grænser.
Kina er godt i gang med at genindtage sin dominerende position i Asien – som økonomisk investor i hele regionen og med længere militære fangarme. Gennem samarbejdet med Burma har Beijing været i stand til at udvide og konsolidere sin militære tilstedeværelse i det Indiske Ocean, hvor Kina har etableret flådebaser et stenkast fra den gamle rival Indien.
Det tætte forhold mellem Kina og Burma satte alarmklokkerne i gang i Indien, der inden for de sidste år har skiftet strategi fra at støtte oppositionen til at styrke forholdet med Burmas styre. I 1997 optog den sydøstasiatiske handelsorganisation Asean Burma ind i det gode selskab – en handling, der i vid udstrækning sås i sammenhæng med stigende utryghed over Kinas indflydelse. Handelsforbindelserne med Indien og Asean gør sammen med handlen med Kina vestens sanktioner endnu mere impotente.

Dårlig indflydelse?
FN’s Burma udsending Razali Ismail kan håbe på, at regeringen i Beijing ønsker at bygge videre på sit image som en mere og mere engageret og ansvarlig diplomatisk kraft på den internationale scene. Et image opnået gennem Kinas arbejde for en løsning på konflikten med Nordkorea. En positiv reaktion på Ismails opfordring vil give Kina point.
Økonomi kan overtale Kina. Beijing er bekymret for, at udviklingen i Sydvestkina hægtes af i forhold til den rigere østlige del af landet. For Yunnan provinsen, der grænser op til Burma, vil den korteste vej til omverdenens markeder være via Burmas havne. I 2002 stod Kina for op mod en tredjedel af Burmas import. Men i absolutte tal er den bilaterale handel ikke overvældende stor. For videre udvikling af Yunnan må en ophævelse af sanktionerne være ønskelige.
Ved at vende ryggen til Burma har vesten overladt initiativet til Kina. Det må gøre ondt i USA og Europa, at det er et land som Kina, med blakket politisk ry, der skulle kunne øve positiv indflydelse på Burma, men så længe vestens krav om politiske ændringer forbliver resultatløse, udgør Kina måske det største håb for Burmas befolkning.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu