Læsetid: 4 min.

Afgørende forhandlinger i WTO

De rige lande skal til lommerne, hvis WTO-topmødet, som indledes i dag, skal nå frem til en ny frihandelsaftale
27. juli 2004

De rige vestlige lande må indstille sig på at betale en høj pris, hvis forhandlingerne på Verdenshandelsorganisationen WTO’s møde, som i dag indledes i Genéve, skal give resultat.
Ifølge den britiske nødhjælpsorganisation Oxfam skal de rige lande punge ud i form af mindre eksportstøtte og mere åbne markeder for import fra de fattige lande. Sker det ikke, vil resultatet kunne aflæses i form af øget fattigdom og større ulighed mellem rige og fattige, påpeger ngo’en.
I WTO frygter man også et sammenbrud, som kan udstille organisationens manglende evne til at opnå resultater: »Vi må få det til at lykkes denne gang. Ellers er implikationerne, ikke bare for runden men for hele organisationen, noget jeg ikke har lyst til at tænke på,« sagde WTO’s generalsekretær, Supachai Panitchpakdi til nyhedsbureauet AFP i weekeenden.
Der står altså meget på spil, når ministre og diplomater fra 147 lande og regioner mødes i Genéve i dag til et fire-dags møde i WTO’s Generelle Råd. Hvis ikke parterne inden fredag når til enighed om rammerne for en ny frihandelsaftale, kan det få samarbejdet i WTO til at gå helt i stå i måneder, måske år fremover.
Det store stridspunkt i forhandlingerne er landbruget, hvor u-landene vil have øget adgang til i-landenes markeder for deres fødevareprodukter og samtidig have EU og de øvrige rige lande til at stoppe deres subsidier til egne landbrug.
Forhandlingerne er et led i den såkaldte Doha-udviklingsrunde, der sætter fokus på u-landenes særlige behov, men arbejdet har ligget stille siden sammenbruddet under WTO-topmødet i Cancun, Mexico i september 2001. Der kom først gang i forhandlingerne igen, da EU-Kommissionen i maj gav indrømmelser på landbrugsområdet.

Fokus på udvikling
Forhandlingerne tager udgangspunkt i et forslag, som formanden for WTO’s Generelle Råd, den japanske ambassadør Shotaro Oshima, præsenterede sammen med generalsekretæren den 16. juli. Forslaget bygger på drøftelser mellem EU, USA, Australien, Brasilien og Indien, der de seneste måneder har forsøgt at bygge bro mellem u-landenes og i-landenes krav.
Fokus er især lagt på landbrug, men forslaget omhandler også markedsadgang for ikke-landbrugsvarer, handel med serviceydelser og handelsfaciliteter, der eksempelvis dækker håndteringen af gods. Vigtigst er det, at udkastet lægger op til en afskaffelse af ekportstøtteordningerne og en kraftig reduktion af den indenlandske landbrugsstøtte.
Udover betydningen for verdensøkonomien og udviklingen i u-landene, så påvirker forhandlingerne i WTO også miljøet. Miljøorganisationen Friends of The Earth advarede fredag om, at øget markedsadgang for ikke-landbrugsprodukter kan betyde yderligere liberalisering af verdens naturressourcer. Ifølge organisationen kan det forværre en udvikling, der i forvejen ikke er bæredygtig. Organisationen peger på, at nogle af de tekniske handelshindinger, som man prøver at afvikle i forhandlingerne, egentlig er foranstaltninger, der er beregnet på at beskytte miljøet eller forbedre velfærden. Og sammen med andre miljøorganisationer foreslår de en uafhængig undersøgelse af aftalens eftekt på både miljø og udvikling.

Syd og Nord
Overordnet set ligger interessemodsætningerne i forhandlingerne mellem u-landene i Syd, der vil have adgang til de riges landes markeder for deres fødevarer, og i-landene i Nord, der vil have lov til at beskytte deres egenproduktion af fødevarer ved hjælp af landbrugsstøtte. Samtidig er forhandlingerne en sand mosaik af modstridende interesser, hvor landene ofte går sammen i mere eller mindre formelle lobbygrupper for at få deres interesser varetaget bedst muligt.
Blandt i-landene er EU en vigtig spiller. Fraregner man eksport mellem EU-landene, så står EU for knap en femtedel af verdens eksport. Europa har siden Anden Verdenskrig udviklet en landbrugspolitik, der bygger på subsidier og eksportstøtte til landmændene. Der er dog sket en gradvis nedtrapning gennem de seneste 10 år, og udviklingen ser ud til at fortsætte efter EU-Kommissionens udspil i maj, hvor EU indvilger i en afskaffelse af eksportstøtten, såfremt andre i-lande gør det samme.
EU-landene er dog ikke enige indadtil, og Frankrig har, som den største modtager af landbrugsstøtte i EU, protesteret højlydt over det nuværende aftaleudkast, og Præsident Chirac har kaldt det »uacceptabelt.«
Den danske regering går ind for reformer af landbrugspolitiken og ser, som de fleste EU-lande, større fordele end ulemper ved frihandel. Andre lande, som Japan, Schweitz og Sydkorea i G-10-gruppen står mere fast på deres landbrugsstøtte, da de importerer flere fødevarer end de eksporterer og har høje toldsatser på import af særligt ’følsomme’ fødevarer, som eksempelvis ris i Japan.
U-landene er inddelt i flere grupper, hvoraf den mest indflydelsesrige er G20-gruppen, der ledes af store økonomier som Brasilien, Indien og Kina. G20-landene forlanger en afskaffelse af eksportstøtten, da den dumper fødevarepriserne til skade for landmænd i u-landene.
Den talmæssigt største gruppe, G-90, består blandt andet af de mindst udviklede lande og arbejder for at komplicerede emner som investeringsregler ikke skal omfattes af Doha-aftalen.
USA ligger ikke så langt fra mange u-lande, idet de i princippet ønsker en mere liberal landbrugspolitik, men den amerikanske delegation kan have svært ved at give indrømmelser her forud for det kommende præsidentvalg.
USA giver dog også landbrugsstøtte, eksempelvis til deres bomuldsproduktion, og er kommet i defensiven, efter at EU er gået med til en afskaffelse af eksportstøtten.
Hvis ikke parterne bliver enige om en rammeaftale under den nuværende Doha-runde, så kan resultatet blive en regionalisering af handelen og indgåelse af bilaterale handelsaftaler landene imellem. Og så vil det i endnu højere grad end nu være de stærkeste, der bestemmer. Eller som den britiske udviklingsminister Hilary Benn formulerede det i London i sidste uge:
»Hvis forhandlingerne kollapser (...) så vil taberne være dem, som den nuværende runde er beregnet på at hjælpe: u-landene og deres borgere.«

*Thomas Bjørnestad Platz er BA. scient.pol

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her