No-cure-no-pay. Treble damages. Class action. Og leniency programme. Det er værktøjer, kendt fra amerikanske retssale, som regeringens egen rådgiver, Konkurrencestyrelsen, i en ny redegørelse anbefaler indført i Danmark.
Reglerne skal først og fremmest anvendes på forbrugerområdet, hvor virksomhederne i dag har alt for let spil, mener direktør i styrelsen, Finn Lauritzen, som langt hen ad vejen henter støtte hos Forbrugerrådet.
De kontroversielle regler vil bl.a. indebære et udvidet system for, hvordan sladrehanke helt kan slippe for straffebøder, hvis de fortæller myndighederne om ulovlighederne.
Samtidig kan danskerne måske se frem til et helt nyt og billigere prissystem hos advokater, ligesom forbrugerne kan rotte sig sammen og føre fælles sag, og domstolene får mulighed for at tredoble de tilkendte erstatninger.
De nye regler, som Konkurrencestyrelsen foreslår, er »pragtfulde eksempler på, hvordan amerikansk ret spiller ind«, siger lektor dr.phil. Helle Porsdam, Syddansk Universitet. Hun har som led i magtudredningen netop udgivet en rapport om, hvordan dansk ret slægter USA på i stigende omfang:
»Det er et udtryk for, at vores demokrati er ved at ændre sig, og at domstolene får mere magt. Vi bliver fundamentalt set mere multikulturelle og pluralistiske og er ikke bare en stor, homogen gruppe længere. Derfor bliver domstolene som i USA der, hvor vi går hen for at få løst problemer,« siger Helle Porsdam.
Rabat til stikkere
Et af de konkrete redskaber, som Konkurrencestyrelsen anbefaler, er et udvidet system, hvor sladrehanke kan få rabat på eller helt slippe for deres straf, hvis de hjælper med opklaringen. Danske forbrugere taber f.eks. formuer på, at virksomhederne ustraffet kan slippe afsted med at indgå ulovlige aftaler om kunstigt høje priser.
I dag er det stort set umuligt for myndighederne at optrevle de lyssky karteller blot to sager er blevet til siden 1998, viser en opgørelse fra Konkurrencestyrelsen.
»Et reelt bøderabatsystem er nødvendigt, hvis vi skal have en tilfredsstillende opklaring på de her sager,« siger direktør i Konkurrencestyrelsen, Finn Lauritzen, der får opbakning fra Forbrugerrådet: »Der er ingen tvivl om, at vi har et kæmpe problem med at få opklaret konkurrencekriminalitet. Hvis en gruppe virksomheder står med fingrene i klejnedåsen, så vil det her instrument være fint nok at tage i brug,« siger afdelingschef Villy Dyhr.
Han understreger, at det er vigtigt »at holde tungen lige i munden« for ikke, at virksomhederne kan udnytte ordningen i et forsøg på at skade andre konkurrenter på markedet.
Netop udsigten til at udvikle et stikkersamfund, hvor forbryderiske firmaer udnytter et system med bøderabat, får formanden for Folketingets Retsudvalg til at advare regeringen:
»Jeg kan godt forstå synspunktet, om at man vil de her prisaftaler til livs. Men det kan udnyttes af en virksomhed, som måske er på økonomisk nedtur, til at angribe andre. Og i USA, hvor det her system er indarbejdet, der er nogle gruopvækkende historier om justitsmord,« siger retsordfører Anne Baastrup (SF).
Konkurrencestyrelsens direktør medgiver, at rabat på straffen rører ved fundamentale retsprincipper: »Det kan skure lidt i ørerne, at man får rabat bare ved at sladre. Det kan jeg genkende, og derfor skal vi være varsomme med, at det ikke går for vidt. Der er bare nogle modargumenter: Nemlig at hvis virksomhederne er kvikke nok, så er der ingen fysiske beviser i sagerne her. Det hele kan bero på mundtlige aftaler. Og det adskiller sagerne fra næsten al anden økonomisk kriminalitet hvis du f.eks. laver skattefusk, så er der nogle regnskaber at se på,« forklarer Finn Lauritzen.
»Derfor må principperne vige for en vis opklaringsprocent,« siger han.
