Reformpres
Unge nyuddannede og jobsøgende palæstinensere, der frustreres over at måtte se sig forbigået, fordi forbindelser tæller mere end meritter. Erhvervsfolk der får frit løb til at danne monopoler på benzin, cement, mel, ris, sukker og andre lignende dagligvarer. Og penge der glider ned i de forkerte lommer. Sådan har det været i årevis for palæstinenserne, og indtil videre har Arafat hverken udvist vilje eller evne til at gøre op med den udbredte korruption og nepotisme i Det Palæstinensiske Selvstyre.
Men hvis Arafat vil beholde sin opbakning blandt palæstinenserne, bliver han nødt til at gribe ind. Det mener Michael Irving Jensen, mellemøstforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).
»Urolighederne, som er kulminationen på flere års utilfredshed, udgør den hidtil skarpeste udfordring af Arafat og hans håndtering af korruptionen,« siger Michael Irving Jensen og påpeger, at det ikke længere kan lade sig gøre for Arafat at sidde utilfredsheden overhørig.
For ifølge Michael Irving Jensen er Arafat i forvejen svækket; Fredsprocessen er brudt sammen, og de nuværende fredsforhandlinger foregår udelukkende mellem Israel og USA. Israelerne har, til stor gene for palæstinenserne, bygget en mur. Og Arafat selv sidder isoleret i Ramallah.
»Arafat har altså ikke været i stand til at tilvejebringe nogle resultater for den palæstinensiske befolkning heller ikke at få ryddet op i korruptionen,« siger Michael Irving Jensen.
Alligevel tror han godt, at Arafat på kort sigt kan at komme gennem den krise i Det Palæstinensiske Selvstyre, som urolighederne har udløst. Ligesom han kom gennem mange andre kriser i sine 35 år som leder af den palæstinensiske befrielsesorganisation (PLO).
»Men det afhænger af, at han laver reformer, som for alvor gør op med nepotisme og korruption,« siger Michael Irving Jensen og fortsætter:
»Ellers vil kræfterne bag urolighederne blot sætte sig igennem igen.«
Michael Irving Jensen mener nemlig, at disse rebelske kræfter inden for rammen af Arafats egen organisation Fatah, har vist sig så stærke, at Arafat ikke kan verfe dem af med overfladiske reformer.
»Det er ikke nok blot at flytte lidt rundt på den gamle garde, der skal nye ansigter til.«
Gennemslagskraft
For fire dage siden udnævnte Arafat således sin nevø Moussa Arafat, chef for den militære efterretningstjeneste, til ny sikkerhedschef, men allerede tre dage senere måtte Arafat trække sin udnævnelse tilbage, fordi den blev mødt med voldsomme protester.
»Det er et godt eksempel på, at disse kræfter eller grupper, som står bag urolighederne, har gennemslagskraft i forhold til Arafats politik.«
Tidligere blev officerer, som for eksempel uddelte løbesedler for at gøre opmærksom på nepotisme blot fængslet.
Ministerpræsident Ahmed Qurie, som for fire dage siden bidrog til den politiske ustabilitet i Det Palæstinensiske Selvstyre ved at indgive sin afskedbegæring, fordi hans beføjelser ikke var vidtrækkende nok til at gennemføre forandringer, kan muligvis ligeledes ende med at få udvidet sine beføjelser.
»Selv om Ahmed Qurie har takket af, er det slet ikke sikkert, at han er ude endnu. Det er set mange gange før, at Arafats folk har trukket sig blot for at vende tilbage efter diskussioner med Arafat,« siger Michael Irving Jensen.
Legitimitet
I Israel og USA har argumentet i de seneste år lydt, at forhindringen for fred har været Arafat og den manglende demokratisering i Det Palæstinensiske Selvstyre. Men det er ikke nødvendigvis i Israels eller USAs interesse, at Arafat bliver svækket, mener Michael Irving Jensen.
»Disse kræfter, som står bag urolighederne, bliver set som the good guys, fordi de vil demokratisering og pluralisme, men det betyder ikke nødvendigvis, at de vil vise sig mere villige til at gå på kompromis, når det gælder de besatte områder og Østjerusalem. Det vil nok snarere blive det modsatte, at kravene vil blive større.«
»Det skyldes simpelthen, at Arafat besidder en legitimitet til at indgå kompromiser. Han kan gå længere. Han er i stand til at sige; det var det bedste vi kunne få i den værst tænkelige situation, det kan de andre ikke, fordi de ikke har hans historik. Derfor er det vigtigt for Israel og USA, at Arafat fortsat står stærkt.«
Michael Irving Jensen mener imidlertid, at Arafat vil søge at reformere sig ud af krisen, og at kræfterne bag urolighederne vil bakke op om ham, så længe reformerne er genuine. For den almindelige palæstinenser vil en sådan udvikling opleves som positiv, mener Michael Irving Jensen. Indenrigspolitisk vil det nemlig føre til forbedringer for det enkelte individs mulighed for social opstigning.
Udenrigspolitisk er der mindre grund til optimisme, mener han.
»For det er ikke palæstinenserne, der er forhindringen for fred, det er den nuværende Sharon-regering i Israel, der bærer hovedansvaret, og derfor ændrer en ny ledelse i Det Palæstinensiske Selvstyre ikke ved udsigterne til fred,« siger Michael Irving Jensen
