Læsetid: 3 min.

Bekymring efter første retsmøde

Efter første dag i Det Særlige Irakiske Tribunal er eksperterne alvorligt bekymrede for, om eks-diktator Saddam Hussein får en retfærdig retssag
3. juli 2004

Der er bekymrede miner hos menneskerettighedseksperter efter dag et i Det Særlige Irakiske Tribunal, hvor eks-diktator Saddam Hussein og 11 tidligere topfolk i hans Baath-regime torsdag blev stillet for en dommer, der læste anklagerne mod dem op.
Lige siden tribunalets etablering i december sidste år – få dage før tilfangetagelsen af Saddam Hussein – har organisationer som Amnesty International og Human Rights Watch udtrykt bekymring for, om det er muligt for irakiske anklagere og dommere uden særlig erfaring med international lovgivning at gennemføre en retfærdig og uvildig retssag mod det tidligere regimes topfolk. Den bekymring blev ikke mindre, efter Saddam Hussein for åben skærm gentagne gange blev bedt om at underskrive juridiske dokumenter på trods af, at han forlangte en advokat.
»At udstille over for hele verden, at han spørger, om han må få en advokat, og så klipper man, så man ikke hører svaret – det er meget, meget amatøragtigt. Jeg er meget overrasket over det hele og har meget svært ved at se, hvad det i grunden drejede sig om,« siger folkeretsekspert og professor ved Københavns Universitet, Ole Espersen.
»Vi ved jo ikke engang, hvad grundlaget for retssagen er, hvad det er for retsplejeparagraffer, man følger, når man vil have ham til at skrive under på anklagerne, uden hans forsvarer er til stede.«
Amnesty International fik ved gennemgangen af tv-billederne bekræftet de bekymringer, menneskerettigheds-organisationen hele tiden har haft:
»Mig bekendt er der ingen af forsvarerne, der har fået lov til at snakke med Saddam Hussein, så der er allerede nogle ting, der halter, og som indikerer, at der er nogle helt klare problemer i forhold til, at han får en fair retssag,« siger pressechef Stig Nielsen fra Amnesty Internationals Københavns-afdeling.

Misk-mask
Det Særlige Tribunal bygger tilsyneladende på en blanding af irakisk straffelov, international lov samt erfaringer fra de midlertidige tribunaler for Jugoslavien og Rwanda. NGO’erne har fra starten kritiseret processen før etableringen af tribunalet for at være uigennemsigtig.
»Der er en række ting ved den her retsinstans, som vi lige fra starten har været bekymrede for – bl.a. var der ingen åbne konsultationer med eksperter overhovedet. Havde man haft det allerede dengang, kunne nogle af de ting, der nu mangler, have været løst,« siger Urmi Shah, talskvinde for Human Rights Watch i London, med henvisning til manglen på uvildige internationale eksperter, som kunne have mindsket tvivlen om, hvorvist det ender som en hævnretssag.
Stig Nielsen er enig:
»Det her misk-mask af love er ikke særligt hensigtsmæssigt, og det virker ikke som om, det kan blive en fair retssag, når man laver et lovgrundlag på den måde. At det er venstrehåndsarbejde er mildt sagt i den her sammenhæng,« siger han.
Et af de oplagte problemer med tribunalet, som Saddam Husseins forsvarer sandsynligvis vil bruge, er, at retspræsidenten, Salem Chalabi, som bl.a. har udpeget dommere og anklagere, er nevø til en af eks-diktatorens allerstørste modstandere, Ahmed Chalabi.

Alt er uvist
»Når man ved, hvordan familieforhold og den slags også spiller en stor rolle i det irakiske system, så må man sige, at det ikke er særlig smart eller hensigtsmæssigt. Alle de her ting trækker i den forkerte retning, og det betyder, at dem, der ønsker det, kan sige, at retssagen mod Saddam Hussein ikke var retfærdig; at man bare har ønsket at knalde ham ligegyldigt hvad,« siger Stig Nielsen.
Ole Espersen peger i den forbindelse på endnu en lovmæssig uklarhed:
»Efter de internationale regler skal der være en appelmulighed, og det skal ikke kun være, når den endelige dom afsiges. Enkeltafgørelser skal også kunne appelleres – f.eks. om denne relation mellem onkel og nevø gør personen inhabil. Men alt det ligger hen i det uvisse – vi ved ikke, om der er en appelret eller ej,« siger Ole Espersen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her