Læsetid: 3 min.

Børneslaver fik Toms Gruppen op af stolen

Danske virksomheder går i stigende grad op i ’historien bag produktet’ – også selv om det ikke giver gevinst
19. juli 2004

Virksomheden
»De ældste børn sagde, de var på vej på arbejde. De små vidste ikke, hvor de var på vej hen. Alle børnene ville gerne hjem til deres mor.«
Sådan sagde psykolog Emilie Kpadanou fra Organisationen Terre des Hommes til The Guardian i april 2001, efter at han havde interviewet omkring 40 børn og unge, der under skarp mediebevågenhed var ankommet med ’slaveskibet’ Etireno til det Vestafrikanske land Benin. Sagen fik medierne til at sætte fokus på trafficking – handel med børn – såvel som børnearbejde i de afrikanske kakaoplantager, og pludselig befandt den internationale chokoladeindustri sig i mediernes søgelys.
Det var på dét tidspunkt, at den danske chokoladevirksomhed Toms Gruppens engagement i børnearbejde startede, fortæller supply-chain-direktør Lars Kyed i en grundig undersøgelse om virksomheders arbejde med etik, sociale og miljømæssige forhold udarbejdet af Oxford Research for Dansk Industri:
»Da det kom frem, at slavebørnearbejdere sad fastspændt på det afrikanske skib i 2001, fik vi for alvor speeded processen op,« fortæller Lars Kyed i rapporten.
I dag kræver virksomheden, at både deres underleverandører og disses leverandører lever op til de grundlæggende normer i børnearbejdskonventionerne, ligesom virksomheden bl.a. har udarbejdet et leverandørbrev – en slags hensigtserklæring – hvor underleverandørerne skal skrive under på, at de gør deres yderste for, at arbejdsforholdene i deres virksomhed lever op til de internationale minimumsstandarder.
»Vi kender ikke deres sande arbejdsmoral, men vi går ud fra, at de lever op til deres løfter,« siger Lars Kyed, der forventer, at kravene på de ’bløde’ områder vil stige i fremtiden.

Historien bag
Jesper Korning, kvalitetschef hos Aarhus United Denmark, en virksomhed der bl.a. leverer olieprodukter til fødevareindustrien samt kosmetik og kosttilskud, er enig i, at det, han kalder »historien bag produktet«, bliver stadig vigtigere.
Mange af de krav, der bliver stillet til Aarhus United Denmark er udsprunget af konkrete begivenheder, og i dag er det blevet almindeligt, at virksomheden allerede, når den byder ind på en opgave dokumenterer, at den har styr på en række ting, bl.a. vedrørende bæredygtighed, fortæller han.
»Børnearbejde næsten standard i alle udbudsforretninger i dag,« siger han.
Jesper Korning fortæller, at virksomheden indtil sidst i 1990’erne udelukkende fokuserede på fødevaresikkerhed, men så begyndte nogle af investorerne at spørge om, hvilken holdning den havde til bæredygtighed. Derefter blev fødevaresikkerhedsbegrebet udvidet til: »Ethvert element, der kan kompromittere vores kunders produkt, vedrører os, og det skal vi tage hånd om« fortæller han i rapporten.

License to operate
For Danfoss, der har været involveret i projekt »Menneskerettigheder og Erhvervsliv«, oplever også, at forventningen til, om virksomheder i dag har styr på ’de bløde’ værdier, er vokset.
»Det er min oplevelse, at der fra alle interessenter, en virksomhed har, er en forventning om, at du tager et vist socialt og samfundsmæssigt ansvar. Så det er vel ved at blive en ’license to operate’ – hvis jeg må bruge et fagudtryk. Det er en af de ting, der gør, at du får lov til at drive forretning uden at blive forstyrret hele tiden af alt muligt andet,« siger Danfoss’ kommunikationsdirektør, Ole Daugbjerg.
Danfoss har som en ud af 15 danske virksomheder underskrevet FN-initiativet Global Compact, som forpligter underskriverne til at leve op til ni principper inden for områderne: miljø, arbejdstagerrettigheder og menneskerettigheder.
Ud over at virksomheden har et værdisæt, hvor der står, at den ønsker at tage et socialt, samfundsmæssigt og miljømæssigt ansvar, så handler det også om at skabe et attraktivt arbejdsmiljø:
»Vi siger, at vi har nogle værdier, så vores medarbejdere har nogle forventninger til virksomheden, som måske også er grunden til, at de har valgt at være hos os. Og så er vi altså nødt til også at leve op til de værdier. Det er klart, at vi også gerne vil undgå kritik udefra, men udgangspunktet er, at man bare er nødt til at have orden i eget hus først.«
Når kunderne tager det for givet, at der er orden i eget hus, betyder det imidlertid også, at arbejdet med menneskerettigheder, miljø, etik osv. ikke som sådan betaler sig i form af f.eks. bedre chancer for at få ordrer, fortæller Jesper Korning fra Aarhus United Denmark:
»De mennesker, som kommer på kontrolbesøg her, er som regel nogle folk, der ikke har ansvar for virksomhedens indkøb. Det er folk, der sidder i andre job i organisationen og synes, at bæredygtighed er et spændende område at beskæftige sig med. Det er imidlertid ikke sikkert, at indkøberen mener, at det er vigtigt og spændende. Måske får han bare at vide, at han skal købe ind billigst muligt, mens vi sidder og knokler med at finde innovative løsninger til andre af hans kolleger,« siger Jesper Korning,arhus United Denmark

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu