Læsetid: 3 min.

Bush har hastværk med raketforsvar

USA forhandler om raketbaser i Centraleuropa, mens base i Alaska gøres klar. Målet er at sætte missilforsvaret på sporet inden præsidentvalget
16. juli 2004

Analyse
Raketter kan fra anden halvdel af juli glide ned i siloerne, som er bygget til det amerikanske missilforsvar ved Fort Greely i Alaska. Generalløjtnant Ronald Kadish, som er projektets leder, har sagt til journalister, at systemet er klar til kamp, når »vi har i det mindste en kugle i kammeret«.
Hvorvidt man så også erklærer basen for operativ er uvist. Måldatoen for en officiel erklæring har længe været den 30. september, og en amerikanske nyhedstjeneste har netop oplyst, at denne plan vil blive overholdt, idet forsvarsminister Rumsfeld har givet ordre til, at systemet skal tages i brug den 1. oktober. Men hans ordre bekræftes ikke officielt. Denne dato ligger ganske bekvemt fire uger før præsidentvalget, så Bush kan sige, at han har holdt sit løfte på dette felt. Og der er flere lignende nyheder på vej. Arms Control Association (ACA), som er en organisation af eksperter i våbenkontrol, kunne i slutningen af juni oplyse, at USA vil bygge endnu en raketbase i Polen, Ungarn eller Tjekkiet.
Bush-regeringens anti-raket projekt har fra starten lagt op til, at også Europa skulle beskyttes. Hvis man får et ja i nærmeste fremtid kan byggearbejdet indledes fra 2006, mener ACA. Der skal formentlig også bygges radar-anlæg. Store dele af Europa er dækket af en varslingsradar, som ligger i Storbritannien. Den bør imidlertid suppleres af en mere kraftig radar, som kan undersøge bomber og attrapper, der er på vej gennem rummet. Det er en fordel, hvis denne type radar ligger nær på områder, hvorfra fjendtlige raketter kan ventes, så en placering i Centraleuropa vil være ideel, hvis angrebet kommer fra Mellemøsten eller Rusland.
Kerry skal fanges
Men mere end et valgløfte er på spil. Militært sagkyndige kilder i USA, som med henvisning til job-sikkerhed ønsker anonymitet, peger på, at Bush-regeringen med en tidlig start på projektet og en udvidelse til Centraleuropa, får planerne »på sporet«. Hvis Bush taber valget, vil demokraten John Kerry få problemer, hvis han vil stoppe projektet. Faktisk har Kerry kraftigt antydet, at han ikke er begejstret over USA’s nye forsvar. I en tale den 3. juni sagde han: »Vi har ikke råd til at bruge milliarder på udstationering af et uprøvet missilforsvars system. Det er ikke klar, og det er også den forkerte prioritering i en krig mod terror, hvor fjenden slår til med en bombe bag på en lastbil, eller med en ampul med miltbrand i en taske«.
Til Information siger flere af Kerrys rådgivere, at de vil anbefale en kraftig nedskæring af bevillingerne til missilforsvaret, som i det kommende finansår vil sluge 10 mia. dollar, og prognoser viser fortsat vækst for de kommende år.
Forklaringen kan findes i en rapport, der i maj blev udgivet af organisationen Union of Concerned Scientists. Rapporten er skrevet af et hold med deltagelse af Philip Coyle – en tidligere embedsmand i Pentagon, som i Clinton-årene havde hovedansvaret for vurdering af nye våben. Rapporten slår fast, at ingen hidtidige afprøvninger af missilforsvaret er blevet gennemført under realistiske forhold. En teknisk analyse af projektet viser, at der intet grundlag er for påstande om, at det kan forsvare imod et ægte angreb. Bush-regeringens påstande om, at systemet har en forsvarsevne, er »misvisende« og »uansvarlige«.
Der er således intet grundlag for anskaffelse af flere raketter til sy-stemet i de kommende år. Bush-regeringen regner med, at 20 kan stå klar til næste år, og 20 mere er undervejs. Men rapporten anbefaler, at udstationeringen stoppes, så der kan gennemføres realistiske undersøgelser af systemets evner.
Denne anbefaling mener Kerrys rådgivere, at hans – eventuelle – regering vil følge.
Man skal ikke vente, at »moderniseringen« af radar-anlægget i Thule vil blive indstillet. Det er en relativt billig og teknisk set under alle omstændigheder brugbar ændring, Bush-regeringen har aftalt med Danmark og Grønland. Hvorvidt de allerede opstillede raketter bliver hevet op af siloerne er tvivlsomt. De gør ikke stor skade, når der ikke er flere – formentlig fem stykker fra oktober. Men centraleuropæerne kan godt regne med, at det vil vare længe, inden de ser raketbaser på deres jord.
Det er før sket, at raketbaser til missilforsvar bliver bygget og så skubbes til side i planlægningen, inden de til sidst ophæves. Det skete under præsident Nixon, da man indså, at systemet var ubrugeligt og unødvendigt.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her