Læsetid: 3 min.

Corleones anden død

Marlon Brando ændrede type på sine gamle dage både på film og i sit vanskelige privatliv
3. juli 2004

Nekrolog
Udenfor er der bryllupsfest på italiensk. Indenfor i det svale mørke sidder Marlon Brando alias Don Corleone. Først ser man ham ikke.
»I believe in America,« siger manden, der i Godfather I har opsøgt ham for at få hævn for noget, nogen har gjort ved hans datter. Det får han, for mafiaen er bedre til den slags end retssystemet. En lille trækning i Don Corleones ansigt betyder døden for de formastelige, som krydser hans og hans venners veje. Eller et hestehovede, anbragt i fodenden af en seng.
På amerikansk tv i går kom så meddelelsen om, at virkelighedens Marlon Brando var død, 80 år. Han, der i 50’erne fik teenagepigerne til at dåne og drengene til at ændre frisure efter film som Vild ungdom og I storbyens havn og A streetcar named desire. Han havde en pendant i James Dean.
Egentlig blev de ikke berømte ved deres skuespil (også det), men mest ved den udefinerbare, mutte udstråling, der karakteriserede den ungdommelige tvivlrådighed og tidlige verdenstræthed, fænomenet spleen, som også kendtes i samtidens amerikanske litteratur.
Modsat James Dean, der som ung omkom ved et biluheld, døde Marlon Brando ikke. Ikke dengang.

Den rene erotik
Faktisk fik han to store come-backs. Det ene i Den sidste Tango i Paris i 70’erne, hvor han på en måde videreførte ungdommens figur, som den livstrætte, men for kvinder overordentligt interessante elsker. Erotikken skulle være »ren,« renset for den »forurening«, der kom, hvis man vidste for meget om hinandens fortid. Maria Pfeiffer spillede den unge kvinde, der mødte ham tilfældigt ved bredden af Seinen – og faldt for ham.
Det andet kom ligeledes i 70’erne og var derfor ikke et ægte come-back, men dog alligevel – med rollen som Don Corleone. Come-back’et bestod i, at han trådte i karakter som en helt anden type end tidligere.
Man erindrer sig det sug, der gik gennem en, da film-eposset præsenterede sig første gang, og kameraet fandt Marlon Brando i den nævnte svale skygge. Han var ikke til at kende, specielt ikke fysisk, for han skulle spille en gammel mand, der snart, viser det sig, skal dø, og havde derfor lagt vat i kæberne, så hovedet blev bredere.
Det var en langsom rolle, og det var det, der var så fantastisk-farligt ved den figur, han byggede op: En enkelt trækning i ansigtet og en nonchalant, doven håndbevægelse. Man lærte straks, at den betød døden for nogen. Stor dramatik i de bittesmå ansigtstræk. Hver gang, han viste sig på lærredet. Minimalisme på et højt plan.
Dårlig, men udmærket sammenligning: Han gennemgik den udvikling, som vi her til lands kender mest tydeligt fra en Ghita Nørby. Fra en, der som ung klarede sig langt hen på udseendet, men gennem en metamorfose genopstod som førende karakterskuespiller.

Børnenes død
Så chokerede han igen. For pludselig – i den virkelige verden og det private liv – var han blevet fire-fem gange så kropsligt stor, som man huskede den smukke unge mand. Han nedsvælgede kæmpemåltider, forlød det. Var det modsatte af en skygge af sig selv. Hvad havde taget ham? Nu behøvede han ingen vat i kinderne. Der var noget Elvis over det.
En forklaring kunne være de vanskeligheder, der tårnede sig op i netop hans private liv, og som kulminerede, da først sønnen blev dømt for et mord og datteren fire år senere begik selvmord. Hvilke kors! Det var næppe let at være barn af en så stor personlighed. Man kender det fra nogle af Hemingway-børnene også.
I de kommende dage vil medierne så flyde over med artikler og udsendelser, der gennemgår Marlon Brandos liv og roller. Han var en af de helt store amerikanere og Hollywood-skuespillere. En amerikansk helt – selv om, men samtidig fordi, han var USA-kritisk og f.eks. sendte en kvinde, klædt som indianer, for at sige, at Brando ikke ønskede at modtage den Oscar, han var tildelt. Som en protest mod indianernes levevilkår (han havde døbt sin datter Cheyenne).
Som manden i Godfather troede Marlon Brando på Amerika, men ikke på alt i Amerika.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu