Læsetid: 3 min.

’Den dårlige smag i munden er ikke væk’

Murens fald var hård: Vi syntes jo Rote Armee Fraktion var cool, siger tøjhandler og designer Mads Nørgaard. Hans generation har siden da kæmpet for nuancerne
10. juli 2004

Nå-generationen
»Det svarer jo nærmest til at synes, at Hitler var en fed fyr.«
Mads Nørgaard er ikke videre stolt af at have sympatiseret med den tidligere vesttyske byguerilla og terrorgruppe, Rote Armee Fraktion.
»Vi demonstrerede ikke for dem, men det lå ligesom i tidsånden, at de var meget cool. Det var enormt logisk dengang. Meget sort-hvidt. Meget enten eller,« siger den 43-årige tøjhandler og designer om tiden sidst i 70’erne og starten af 80’erne.
»Det eneste sted, hvor der var basis for en kritik af USA og imperialismen var på venstrefløjen, ofte den yderste venstrefløj. Vi følte os meget politiserede og optaget af, at det var rigtigt, det vi gjorde.«
Det ændrede sig. I løbet af 1980’erne blev den kommunistiske utopi utroværdig. Kulminerende med Murens fald i 1989, styrtede Sovjetunionen langsomt i gruset. Efterhånden var hammer og segl ikke så populært.
»Vi stod med en lidt underlig smag i munden i 1989. Det blev en ret hård selvransagelse, man kom ud i bagefter, så det er ikke underligt, at der er mangel på folk fra min generation på venstrefløjen,« siger Mads Nørgaard.
Han forholder sig til den verbale lussing, Enheds-listens Pernille Rosenkrantz-Theil forleden gav de 35-45 årige her i avisen. Ikke-eksisterende i det offentlige rum, kaldte hun dem blandt andet.
Mads Nørgaard er enig, men kun når det gælder venstrefløjen. Generelt mener han, at hans jævnaldrende gør fint opmærksom på sig selv. Kritikken af de 35-45-årige som villa, Volvo og vovse-generation preller af.
»Det er ikke rigtigt, at vi har bombet os selv tilbage til familien, og kun tager os af de nære værdier. Vi bruger bare flere områder til at folde os ud på. Det er en bredere bane, der bliver spillet på. Pernille Rosenkrantz-Theil kan så med rette sige, at det bliver afpolitiseret og markedsorienteret i den sidste ende,« siger Mads Nørgaard.

Uhyre nuanceret
Han er selv en af dem, der gik markedets vej. Efter et par år på universitetet åbnede Mads Nørgaard i 1986 sin første tøjbutik. Tre år senere, et halvt år før murens fald, var han med til at lave Café Europa på Strøget i København. Det var en hyldest til hele Europa med grænse ved Ural-bjergene.
»Vi forsøgte at tage et tredje standpunkt. I en politiseret verden handlede det ikke kun om EF, men om at Europa var mere og andet end det velbjergede Vesteuropa.«
På den måde har Mads Nørgaard altid været politisk engageret, men metoderne har skiftet karakter. Med tiden blev fredsmarcher og protestdemonstrationer afløst af behovet for at anskue verden fra lidt flere vinkler.
»Kommunismens kollaps betød, at vi prøvede og stadig prøver at være uhyre nuancerede omkring vores standpunkter. Det gælder om at favne lidt bredere og ikke være så helvedes skråsikker. Og det er klart, det kommer der ikke nogen revolutioner ud af,« siger han og nævner i den forbindelse, at mange fra hans generation er at finde i Det Radikale Venstre.

Den delte generation
En generation, der ikke så let lader sig afgrænse. Født i 1961 anser Mads Nørgaard i hvert fald ikke sig selv for at være en del af nå-generationen. Det er dem fra den sidste del af 1960’erne.
»De var de første ny-liberalister på markedet. Vi var allesammen så venstreorienterede og allerhelvedes politiske. Dem efter os var så apatiske,« siger han.
På andre punkter har de meget tilfælles. Udlandsgæld, høje adgangskrav til universiteterne og arbejdsløshed hærgede Danmark, da de var unge.
»Det var iskolde vilkår dengang,« husker Mads Nørgaard og forklarer, hvordan det førte til mere liberale løsninger.
»Hvis man stod der med en uddannelse, og der ikke var noget job at få, så måtte man ligesom finde en anden måde at gøre tingene på. Det var med til at skabe de mange små selvstændige,« siger han.
Om man blev direktør eller gymnasielærer, synes Mads Nørgaard nu ikke er så afgørende for hans generation. Det er opgøret med fortiden og knuden i maven efter Murens fald, der har sat det dybeste spor.
»Det handler om at komme videre og få sig selv med og ikke bare mene noget nyt. Så man ikke laver den samme fejltagelse en gang til. Den dårlige smag er ikke væk.«

Serie
Tabt generation?
*»Glem dem mellem 35 og 45«, har Enhedslistens Pernille Rosenkrantz-Theil sagt. »Udskriv dem af Danmarkshistorien. Det er helt grotesk, at man har en hel generation, der bare ikke er der. De eksisterer ikke i den offentlige sfære.«
Information har spurgt dem selv.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her