Læsetid: 4 min.

Danske forskere blæser på Charles

Prins Charles’ frygt preller af på danske forskere, der øjner store gevinster ved den nye teknologi – ikke mindst for miljøet
22. juli 2004

Prins Charles, der for 10 år siden markerede sig med massiv kritik af genmanipulation, langer nu ud efter nanoteknologien. Han advarer mod en katastrofe, der i omfang kan mindre om 1950’ernes thalidomid-skandale, hvor flere tusind børn blev født med misdannelser, fordi man uden at kende skadevirkningerne lod gravide kvinder dæmpe deres kvalme med pillerne. Prinsen mener, at der skal en grundig offentlig debat til, før teknologien videreudvikles, og han opfordrer forskere og politikere til at udvise »markant større social bevidsthed, ydmyghed og åbenhed« end de har gjort i spørgsmålet om genmodificering.
»Dette er en videnskab i hastig udvikling, som involverer mange områder, men ud af EU’s bevillinger til forskning i nanoteknologi bliver kun ca. fem procent brugt til at undersøge de miljømæssige, sociale og etiske aspekter,« skriver prins Charles i et indlæg i Independent on Sunday.
Prinsens talsmænd tilføjer, at dette blot er startskuddet til en kampagne, der forventes at få samme gennemslagskraft som prinsens officielle modstand mod GMO, men den udmelding ryster ikke den danske forskerverden.
»Prinsen lider tilsyneladende af teknologiangst, men hans indlæg viser, at det er vigtigt at få en åben debat. Det har vi forskere været alt for dårlige til alt for længe, og derfor bliver der plads til den slags følelsesladede og ufunderede argumentationer«, siger forsker og akademisk medarbejder ved Interdisciplinært Nanoscience Center, iNANO, Peter Thostrup.
Centeret er en sammenslutning af forskere fra Aalborg Universitet og Aarhus Universitet, og her øjner man store gevinster ved den nye teknologi – ikke mindst for miljøet.

Hydrogensamfundet
Nanoteknologien spiller en afgørende rolle i udviklingen hen imod det såkaldte ’hydrogen-samfund’, hvor brint skal erstatte den olie, der næppe bliver ved at flyde.
»Det er ikke længere så svært at se skriften på væggen med hensyn til olieressourcerne. I stedet for fossile brændstoffer vil man i fremtiden kunne satse på hydrogen til såvel biler som til hele kraftværker. Det er dog en storskalaproduktion, som nok ligger nogle år ude i tiden, og foreløbig handler det om at udvikle bedre metoder til at opbevare og transportere hydrogenet, så brintbilen er desværre ikke på vej i masseproduktion lige nu«, siger Peter Thostrup.
Han peger på, at man i Island er langt fremme i udviklingen, fordi de varme kilder leverer energi til produktion af hydrogen i rigelige mængder. I forsøg på at være foregangsland har man sågar allerede designet forslag til tankstationer til brintbilen, som almindelige danske bilister altså må vente nogle år på.

Vinduer som solfangere
Også i relation til udviklingen af solenergi har nanoteknologien vist at have et stort potentiale. Schweiziske forskere har udviklet en ny type solceller baseret på nanokrystaller, der er både lettere og billigere at fremstille end konventionelle solceller.
Den lave pris på de nye solceller har medført, at man i Australien, hvor solen som bekendt skinner flittigt, har opført huse, hvor vinduerne fungerer som solfangere. På den måde energiforsynes boligerne udelukkende ved billig solenergi.
Forskerne peger også på de medicinske gevinster ved teknologien, og de mest spekulative – udenlandske – videnskabsmænd forestiller sig sågar, at det bliver muligt, at konstruere små robotter, der svømmer rundt i vores blod og reparerer kroppens celler. Nogle går endda så vidt som til at forudse, at man kan vække døde mennesker til live ved at reparere deres celler. Men så langt som til mini-robotterne vil danske forskere ikke gå.
»Det giver jeg ikke ret meget for. Det har i hvert fald ikke rod i en virkelighed, jeg kender, og er alt for kompliceret i en fremtid, jeg kan overskue«, siger professor ved Institut for Fysik og leder af nanosatsningen på DTU, Jens Kehlet Nørskov.
Han peger på, at nanoteknologien ikke er en teknologi i sig selv, men komponenter, der indgår i andre teknologier. Jens Kehlet Nørskov bakker op om de gode perspektiver for miljøet og peger på resultater, som allerede nu er synlige – eller rettere usynlige.
»Vi hører ikke om syreregn længere, og det skyldes brug af nanoteknologi. Man har simpelthen udviklet en metode, hvor man kan fjerne svovl fra olieprodukter ved at lede olien hen over små nanopartikler. Nanoteknologien har stort potentiale, fordi den kan bruges på ethvert område, hvor man ønsker at forbedre et materiale«, siger Jens Kehlet Nørskov.
Ingen ved hvorfor.

Mennesker påvirkes
Hos Greenpeace er man på linje med prins Charles, når man opfordrer til, at forsigtighedsprincippet tages i brug, indtil man ved mere om såvel de positive som de negative aspekter af teknologien.
»Eksperimenter har vist, at nanopartikler i luften kan påvirke menneskers lunger og hjerte, og at fiske-hjerner har taget skade af molekyler, der slippes ud i vandet. Vi har også set eksempler på, at man ved hjælp af nanoteknologi har kunnet forlænge nervecellers levetid, men ingen ved hvorfor. Før man har større kendskab til disse processer, bør man ikke udsætte folk for virkningerne, og derfor er det vigtigt at sikre sig mod forurening og forske i inddæmmede omgivelser«, siger nano-talsmand, Doug Parr.
Han påpeger også nødvendigheden af, at udviklingen sker på baggrund af en bevidst prioritering.
»Der kan være både sundheds- og miljømæssige gevinster ved nanoteknologien, men det afhænger af, hvordan man vælger at udvikle teknologien. I øjeblikket investeres der massivt, men det er helt nødvendigt, at disse investeringer bliver anvendt ud fra nogle politiske prioriteringer,« siger han.

FAKTA
Den lille dværg
*Nano betyder »lille dværg« på græsk, og begrebet blev opfundet af professor Norio Taniguchi ved Tokyo Universitet i 1971. Nanoteknologien er et tværfagligt forskningsfelt, hvor fysikere, kemikere, biokemikere, biologer, medicinere og ingeniører samarbejder om at kunne styre stoffer på atomskala. Forskere arbejder med molekylerne som uendeligt små byggesten – en nanometer er en milliontedel af en millimeter og svarer til 80.000 – 100.000 gange mindre tykkelse end et menneskehår.
mek

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu