Læsetid: 6 min.

Database skal give virksomhederne god samvittighed

Nyt projekt skal forhindre, at virksomheder uvidende kommer i karambolage med menneskerettighederne, når de gør forretning i udlandet
19. juli 2004

Risikohåndtering
Tiden, hvor en virksomhed blot skulle koncentrere sig om at producere et solidt produkt til en rimelig pris og sørge for at overholde danske arbejdsmarkedslove, er for længst ovre. I en globaliseret verden mødes virksomheder med stadigt voksende krav fra ikke kun politiske forbrugere og ngo’er, men også fra de virksomheder, de samarbejder med.
Det fremgår af en analyse foretaget af Oxford Research på baggrund af 600 virksomheders svar på et spørgeskema. Af svarene fremgår det, at 40 procent af virksomhederne mener, at det at have styr på menneskerettighederne har forretningsmæssig betydning.
»Man skal i dag have styr på nogle områder, som man traditionelt ikke skulle have styr på. Jo mere der bliver outsourcet, jo mere man bevæger sig ud i områder, hvor lovgivningen er mangelfuld eller ikke bliver overholdt, jo vigtigere bliver det, at virksomhederne selv har styr på menneskerettighederne,« siger Peter Trillingsgaard, projektleder i Dansk Industri. Han påpeger, at bløde værdier som miljø, menneskerettigheder mm. i stadigt stigende grad bliver til benhård konkurrence.
»I områder, hvor der er problemer med overholdelsen af menneskerettighederne, der er det altså ikke blødt. Der er det virkelig noget, man skal vide noget om, og der bliver man stillet til regnskab for det, og man skal kunne dokumentere, at man rent faktisk gør det, man hævder, at man gør.«
Den erkendelse har fået Dansk Industri (DI) til at gå ind i et samarbejde med Institut for Menneskerettigheder og De Danske Internationale Investeringsfonde (IFU) om at udarbejde en omfattende database, der skal kunne bruges af europæiske virksomheder, når de enten starter et firma op i udlandet eller knytter kontakt med en ny underleverandør. Firmaet kan ved at svare på en række spørgsmål finde ud af, hvilke særlige problemer i forhold til menneskerettighederne, der kan være inden for deres produktionsområde eller i forhold til det land, de vil slå sig ned i. Et redskab, som der længe har været behov for:
»I slutningen af 1990’erne var der en række sager, hvor virksomheder blev beskyldt for at deltage i overtrædelse af menneskerettighederne – bl.a. i Burma – og der oplevede DI, at der blev stillet spørgsmålstegn ved virksomhedernes rolle i forhold til menneskerettigheder. Hvad kan virksomheden egentlig gøre? Det var et område, som der ikke var nogen som helst, der vidste noget om – på det tidspunkt blev menneskerettigheder opfattet som et anliggende mellem en stat og statens borgere, så for at kunne rådgive virksomhederne gik vi ind i et samarbejde med Institut for Menneskerettigheder,« fortæller Trillingsgaard.
Christina Schultz, fungerende projektleder for projektet, der går under navnet »Menneskerettigheder og Erhvervsliv«, har også mærket en efterspørgsel fra virksomhederne.
»Det er et område, som virksomhederne bliver mere og mere opmærksomme på, at de bliver nødt til at beskæftige sig med. Det kan være af imagemæssige årsager – det er det selvfølgelig for mange – men der kan også være andre årsager, såsom at sikre stabilitet i området, man arbejder i, medarbejdertilfredshed og som et præventivt redskab, så man ikke pludselig får problemer i medierne, fordi man ikke vidste, at ens underleverandør brugte børnearbejdere. Databasen skal gøre virksomhederne i stand til at undersøge den slags ting på forhånd,« siger hun.

Forventning
At deltage i projektet giver ikke umiddelbart nogen bonus. Der bliver ikke mulighed for at få et mærke, virksomheden kan bruge i markedsføringsøjemed, sådan som det er tilfældet på f.eks. miljøområdet. Men Peter Trillingsgaard mener ikke, at det er dér, bonusen for virksomhederne ved at gå ind i arbejdet med menneskerettigheder, ligger.
»For en virksomhed, der afsætter sine varer på et europæisk marked, der forudsætter man efterhånden, at der er styr på den slags ting. Derfor er det svært at forestille sig et mærke, der skal dokumentere, at virksomheden har opført sig som forventet,« siger han og påpeger, at DI’s undersøgelser viser, at kravene til, om en virksomhed har styr på menneskerettigheder, miljø, etik osv. primært kommer fra andre virksomheder.
»Der er ikke noget dagligt pres fra forbrugerne for, om man nu har styr på menneskerettighederne, men risikoen ved ikke at have det er for stor i dag. Dårlig omtale kan være katastrofal for mange virksomheder, så de arbejder ud fra en eller anden risikostyring. Hvis en virksomhed leverer til en anden virksomhed, der f.eks. producerer et designprodukt, og som derfor ikke på nogen måde vil risikere dårlig omtale, så kan man bevise over for dem, at man har styr på det og ikke udgør nogen risiko for dem. Det kan være værdien i det – at man kan skaffe nye kunder.«

Win-win-situation
Set fra NGO’ernes og Institut for Menneskerettigheders side er succeskriteriet at udbrede virksomhedernes kendskab til menneskerettighederne og dermed i sidste ende også gøre en forskel. Her synes der i disse år at være et sammenfald af interesser, der betyder, at både forretningsmænd og idealister kan få noget ud af samarbejdet. Institut for Menneskerettigheder har inddraget begge grupper i udarbejdelsen af spørgsmål og vejledninger i den nye database for at ramme en definition, der for fremtiden kan danne basis for, hvad det er rimeligt at kræve af virksomheder og omvendt for, hvornår det er fair at kritisere en virksomhed for ikke at gøre nok.
»Menneskerettighederne er defineret i forhold til staters ansvar, så derfor har vores opgave været at forsøge at definere, hvad en virksomheds ansvar er i forhold til at overholde menneskerettighederne. Det har vi bl.a. gjort ved at fortolke den eksisterende internationale lovgivning i forhold til virksomheder, men det er en svær balancegang at finde det sted, hvor det bliver et konstruktivt redskab, som rykker,« siger Christina Schultz og forklarer, at de derfor valgte at sende alle spørgsmål og definitioner ud til høring hos både ngo’er og virksomheder.
»Spurgte vi kun virksomhederne, ville vi blive anklaget for, at det her bare er et redskab, der er lavet for at blåstemple virksomhederne, og spurgte vi kun ngo’erne, ville mange virksomheder sige, at det her er alt for idealistisk, det kan vi ikke bruge til noget som helst.«
Red Barnet var blandt de ngo’er, som var med i processen. Sammen med Novo Nordisk skulle programkoordinator ved Red Barnet Rasmus Juhl Pedersen kommentere spørgsmålene om »Retten til helbred«. Selv om dialogen mellem ngo og virksomhed overordnet var fin, så kunne han godt mærke de modstridende interesser:
»Novo Nordisk er en af de mest proaktive danske virksomheder på området, men jeg oplevede, at vi i nogle sammenhænge ønskede os skærpelser og præciseringer, hvor Novo var meget opmærksom på, at man ikke fik udstrakt virksomhedens ansvar,« fortæller Juhl Pedersen, der gerne så flere regler på området – bl.a. at f.eks. dansk lovgivning bliver udstrakt til også at gælde for en virksomheds datterselskaber.

Interesseforskelle
Danfoss’ kommunikationsdirektør, Ole Daugbjerg, fandt også dialogen mellem Danfoss og ngo’erne frugtbar, men også han mærkede interesseforskellene:
»Ngo’erne har nogle helt principielle og idealistiske holdninger, og det er jo dejligt at blive præsenteret for som virksomhed. Vi kan så tilføre noget om, hvordan nogle ting af og til kommer i konflikt med andre regelsæt og anden lovgivning, og den dialog, fandt jeg, var rigtig god,« siger han.
Både Daugbjerg og Rasmus Juhl Pedersen hilser dog projektet velkommen:
»Jeg er overbevist om, at det her vil forbedre noget, fordi virksomhederne i langt højere grad bliver gjort opmærksom på specifikke emner, de skal tage højde for, og de finder ud af, hvor brede menneskerettighedsbegreberne egentligt er,« siger Juhl Pedersen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu