Læsetid: 3 min.

Europarådet lægger gift mellem S og R

Striden om Europaråds-kritik truer fremtidigt regeringssamarbejde mellem S og R. Begge mener, den anden bærer skylden. Imens glæder regeringen og Dansk Folkeparti sig
21. juli 2004

Analyse
For ti dage siden slog den radikale partileder, Marianne Jelved i Berlingske Tidende fast, at De Radikale ikke stiller ultimative krav, når og hvis der skal forhandles regeringsgrundlag med Socialdemokraterne.
Imellemtiden er der kommet blæst om rapporten fra Europarådets menneskerettighedskommissær, der kritiserede dele af den danske udlændingelov for at være i strid med menneskerettighedskonventionen. Fra at være en politisk håndterbar uenighed mellem S og R er der nu gået hjerteblod i det. Radikalt hjerteblod.
Derfor stiller De Radikale nu alligevel ultimative krav.
Tilknytningskravet skal fjernes og der skal lempes på reglen om, at man skal være 24 år for at få en ægtefælle til landet, ellers kan Socialdemokraterne godt skyde en hvid pind efter et regeringssamarbejde. Socialdemokraterne er blevet godt tossede over, hvad de betegner som en radikal kovending. Mens De Radikale på den anden side mener, at Socialdemokraternes politiske ordfører har forholdt sig overfladisk til kritikken og sagt, at den kritik må regeringen tage sig af.
Men en ting står fast. Den kritik som kommissær Alvaro Gil-Robles har fremsat rammer præcist det bløde sted i SR-sammenholdet. Men det er ikke kritikken, der kan koste et fremtidigt regeringssamarbejde. Det kan derimod håndteringen af kritikken.
Lad os gennemgå de to positioner.

Det Radikale hjerteblod
Siden indførelsen af den såkaldte 24-års regel har De Radikale argumenteret imod:
»Vi kan ikke acceptere, at danske statsborgere ikke har som grundlæggende borgerret, at de kan flytte til Danmark og have deres familie med,« lød det fra Marianne Jelved.
Alligevel har man levet med, at Socialdemokraterne bakkede op om reglen. Der var jo ’blot’ tale om en politisk uenighed. De findes jo også på skattepolitikken, retspolitikken og Europapolitikken.
Men efter Kommissærens kritik er det gået fra politisk uenighed til Radikalt hjerteblod – menneskerettigheder. Her er partiet nødt til at handle. De Radikale meldte klart ud. Der må på ingen vis kunne sættes en finger på Danmarks ry, når det handler om overholdelse af menneskerettigheder. Uanset om det måtte komme en dom eller ej, må den pinlige plet fjernes med det samme. Men i bar iver glemte De Radikale, at Socialdemokrater tænker anderledes. Herfra skete, der nemlig ikke noget.
Den manglende socialdemokratiske reaktion sætter De Radikale i en svær situation. Hvis Lykketoft ikke vil rette ind kan de ikke pege på ham som statsminister. Men på den anden side kan de jo heller ikke pege på Fogh. Derfor bliver resultatet, at Marianne Jelved bliver nødt til at pege på sig selv. Men den beslutning har Marianne
Jelved ikke lyst til at skulle træffe nu, og derfor er hun overordentligt irriteret på Socialdemokraterne.

S-fornuft
Socialdemokraterne er til gengæld godt og grundigt irriteret over, at De Radikale har ladet sig presse til at fremsætte ultimatumer i forhold til et muligt fremtidigt regeringssamarbejde.
Socialdemokraterne har nemlig gennem længere tid forsøgt at få De Radikale til at formulere et regeringsgrundlag, men det har Jelved konsekvent afvist. Intet skal besluttes før vælgerne har talt er ræsonnementet. Den regel har hun nu selv brudt, lyder analysen hos Socialdemokraterne.
Socialdemokraternes politiske ordfører Frank Jensen lod sig fange lidt ferieflad, og sagde, at kritikken må regeringen tage sig af. Efter en kraftig Radikal reprimande justerede han udmeldingen og gjorde klart, at oppositionen selvfølgelig også har et ansvar i forhold til menneskerettigheder. Så burde den være lukket, mente man. Men i mellemtiden var De Radikale allerede spurtet uden for rækkevidde af det, man hos sosserne, kalder socialdemokratisk fornuft.
Tilbage står en situation hvor SR-regeringsalternativet er svækket godt og grundigt.
Man skal da også være mere end tonedøv for ikke at høre de glade sommerferie-grin både regeringen og hos Dansk Folkepartis leder.
Hun har nemlig forstået at udnytte situationens fulde potentiale:
»Mogens Lykketoft kan ligeså godt komme ud ad busken nu. For ellers bliver det et evigt tema under valgkampen,« siger partiets leder Pia Kjærsgaard med en klar forventning i stemmen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her