Læsetid: 2 min.

Færre penge til universiteter

Universiteterne får ca. 10 procent færre kroner pr. studerende i dag end for 10 år siden, viser opgørelse. Det går ud over uddannelsernes kvalitet
9. juli 2004

Mens stadigt flere unge har sat kurs mod landets universiteter gennem de seneste 10 år, har universiteternes bevillinger pr. studerende i samme periode været faldende.
Nye udregninger fra Rektorkollegiet, som er universiteternes interesseorganisation, viser, at de taxameter-bevillinger, som universiteterne får for hver bestået studerende, er faldet med cirka 10 procent fra 1994-2004, når tallene omregnes til 2004-priser. Det betyder, at mens universiteterne i 1994 i gennemsnit fik, hvad der i dag svarer til knap 56.000 kr. årligt pr. studerende, er tallet faldet til godt 48.000 i 2004.
Ifølge Rektorkollegiets formand, Linda Nielsen, er de faldende bevillinger noget, universiteterne tydeligt har kunnet mærke.
»Det er svært at bevare samme kvalitet for samme penge, og nedskæringerne kan specielt mærkes, når universiteternes taxametre i forvejen er meget små sammenlignet med andre uddannelser og sammenlignet med det internationale billede,« siger Linda Nielsen, der også er rektor for Københavns Universitet.
Konsekvenserne af nedskæringer er typisk f.eks. mindre undervisning og større hold, siger hun.
»Meget af den undervisning, man helst ville lave, er meget lærertung. Men jo mere læreren skal rette og evaluere, jo dyrere bliver det. Jo færre penge der er, jo færre timer og jo flere studerende på holdene,« siger Linda Nielsen.

Sværere at undervise
Taxametrenes størrelse er et problem set i lyset af den politiske vision om at få flere højtuddannede danskere, påpeger den professorgruppe, der for nylig har markeret sig med en opsigtsvækkende kritik af selve taxametersystemet.
»Hvis vi skal bringe procentdelen af folk, der tager en universitetsuddannelse, op, så bliver det dyrere i form af undervisningsindsats. Folk, der ikke hører til universiteternes almindelige ’kundegrundlag’, vil ikke være nemmere at undervise end dem, man tidligere har haft. De skal undervises mere intensivt, og det koster jo,« siger Peter Harder, der er medlem af professorgruppen og professor ved Engelsk Institut på Københavns Universitet.
Han understreger, at gruppens primære kritik går på selve taxametersystemet, fordi det ifølge de fem professorer tilskynder uddannelserne til at fokusere på kvantitet.
»Samfundet er i dets gode ret til at bestemme, hvor mange penge universiteterne skal have. Men det er klart, at nedskæringer har en betydning for uddannelsernes kvalitet,« siger han.
De 10 procent, som Rektorkollegiet har regnet på, er et gennemsnit for universiteternes bevillinger pr. studerende inden for humaniora, samfund, natur, teknik og sundhed. Tallet tager højde for den såkaldte færdiggørelsesbonus, der blev indført i år, og som belønner uddannelserne for antallet af udklækkede bachelorer. Bonusen har trukket den gennemsnitlige bevilling pr. studerende lidt op i år. Ifølge Finansministeriets overslag vil bevillingerne imidlertid samlet set falde igen fra næste år.
Medregnet i Rektorkollegiets opgørelse er også det faktum, at der gennem perioden har været en vækst i antallet af studerende på de ’billige’ humanistiske uddannelser, mens de dyrere uddannelser har haft en stabil tilgang.
Det var i går ikke muligt at få en kommentar fra videnskabsminister Helge Sander (V) eller Venstres ordfører på området.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu