Læsetid: 2 min.

Farveopdelt arbejdsmarked på vej

Et nyt arbejdsmarked specielt for indvandrere er ved at tage form. Smart på kort sigt, men på længere sigt risikerer vi, at klasse-tilhørsforhold og hudfarve følges ad, frygter eksperter
1. juli 2004

Et arbejdsmarked, opdelt efter hudfarve, er ved at etableres i Danmark, frygter chef for Rockwool Fondens Forsk-ningsenhed, Torben Tranæs. Han bakkes op af lektor ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet, Marco Goli, der peger på, at indvandrerne ganske enkelt har større mulighed for at bevæge sig økonomisk opad i samfundet, når de bruger mindre formelle kanaler.

Mobiliteten større
Gennem de senere år har mange vænnet sig til at se ufaglærte indvandrere overtage en række lavtlønnede jobs. Det nye er et Iværksætterdanmark, der beskæftiger mange indvandrere i ’rene’ indvandrerdominerede virksomheder.
»Hvis man får job i Netto er der langt til at få egen Netto, mens man i det uformelle system på to-tre år lærer at låne penge, snyde med momsen – og overtage butikken. Mobiliteten er langt større på det uformelle arbejdsmarked,« siger Marco Goli.
Det hænger sammen med, at indvandrere har svært ved at trænge igennem på det almindelige arbejdsmarked.
»Resultaterne fra flere lande tyder på, at den oprindelige befolkning og de ikke-vestlige indvandrere ikke erstatter hinanden, men komplementerer hinanden. Det vil sige, at vi udfører forskellige funktioner i samfundet og ikke konkurrerer om de samme jobs,« siger forskningschef fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, Torben Tranæs.
Derfor retter indvandrerne blikket mod brancher, hvor indtjeningen er større med de kvalifikationer, man nu har. Mange nedsætter sig som selvstændige på områder som restaurations- og kioskbranchen, hvor der er rige muligheder for at kombinere indtægterne med sort arbejde, momssnyd og andet, mener Marco Goli, der både peger på sin egen undersøgelse om indvandrere på arbejdsmarkedet, En verden til forskel, og på RUC-forskeren Shahamak Rezaeis store rapport, Det duale arbejdsmarked i et velfærdsstatligt perspektiv, der blev offentliggjort fornylig.
Torben Tranæs nævner tre afgørende faktorer for indvandreres integration på arbejdsmarkedet: Diskrimination, kvalifikationer og egne holdninger. De manglende kvalifikationer spiller især en rolle for førstegenerationsindvandrerne, der laver andre ting fordi de har andre kvalifikationer, mens diskrimination er kendt på alle niveauer.
Holdningerne kender Marco Goli fra sine egne undersøgelser: »Indvandrerne har ikke den store loyalitet over for de danske institutioner. De får at vide, at en højere uddannelse og bedre integration fører til et bedre liv, men de kan jo se, at dem, der kører rundt i en stor bil ikke var dem, der integrerede sig mest.«
Torben Tranæs peger på, at Danmark har et respekteret niveau af mellemuddannelser, hvor især håndværksuddannelserne kan føre langt indkomstmæssigt. »Hvis man kom flyvende fra Mars, ville man sige, at Danmark har bedre forudsætninger for at integrere end mange andre lande. Blot er det ikke muligheder, vi udnytter særlig godt. Problemet er at sorteringsmekanismerne bliver forstærket eller ikke brudt, og så kan vi i Europa få en sammenhæng mellem klassetilhørsforhold og hudfarve. Sådan et samfund ville jeg personligt ikke bryde mig om at leve i,« erklærer Tranæs.
Marco Goli er enig: »Vi har forskellig farve nu, men det næste bliver så, om vi også har forskellige funktioner efter farve. Et samfund kan i længden ikke fungere, hvis man deler det op, så etniske og socioøkonomiske linjer følges ad. Den store udfordring for den danske nationalidentitet er at skabe et gensidigt inklusionsprojekt, men det modsatte kan føre til optøjer og tilfældig vold.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her