Læsetid: 3 min.

Filippinerne giver efter for terroristerne

Stor politisk betydning at filippinernes præsident bøjer sig
15. juli 2004

Politisk analyse
Den filippinske præsident Gloria Arroyo har truffet sit valg. Landets lille fredsbevarende kontingent i Irak, bliver kaldt hjem »snarest muligt«, som indrømmelse til de kidnappere, som truer med at halshugge Angelo de la Cruz, som er far til otte børn, og nu i otte dage er blevet holdt som gidsel i Bagdad.
USA og flere af dets allierede raser imod imødekommelsen af terroristernes krav, mens der udspiller sig glædesscener på gaderne i Manila.
Men regeringen står fast ved sin beslutning.
»Det, som er vigtigt nu, er Angelos liv og sikkerhed,« sagde vicepræsident Noli de Castro i sin tale til nationen onsdag aften.
Det tynder ud i de »villiges alliance«. Det filippinske bidrag er beskedent – i alt 51 fredsbevarende soldater, politi og hjælpearbejdere – og har ingen større praktisk betydning. Men politisk betyder det meget. Arroyo har været USA’s mest loyale og veltalende allierede i krigen mod terrorisme, og Pentagon frygter og ved, at flere lande kan vælge at tage det samme skridt, hvis de skulle komme ud for en lignende krise.
Pres på Sydkorea
Sydkorea bliver rost for at modstå presset, men med facit i hånden – en ung, halshugget tolk og et nationalt traume, som rystede styret – så bliver det sværere næste gang. Og Japans allerede hårdt pressede Koizumi ville næppe kunne stå imod og blive siddende på posten.
Thailands Thaksin er i samme båd. Arroyos indrømmelser til terroristerne bør medføre at faren til de otte børn slippes fri. Men kidnappernes tavshed gør mange urolige: Tidsfristen udløb jo mandag aften, nogle timer inden beslutningen om tilbagetrækningen blev truffet.
På det tidspunkt havde Det Hvide Hus allerede nået at lovprise hendes »mod og standhaftighed« som et lysende eksempel på international solidaritet. USA yder stor militær bistand til Filippinerne, og sendte for to år siden eksperter til landet for at lede kampen mod Abu Sayyaf guerillaen og andre påståede al-Qaeda allierede grupper på Mindanao. Forholdet er så intimt, at mange omtaler landet som USA’s 52. stat. Politiske analytikere har ofte beskrevet Arroyo som én, der sad på skødet af Bush.
Det er et svigt, som svider i Washington.
Håbet om job
Det som gjorde udslaget var, at Angelo de la Cruz tilhører Filippinernes hær af gæstearbejdere i udlandet. seks-syv mio. gæstearbejdere sender hvert år omkring otte mia. dollar hjem til familie og slægtninge.
De er nationens helte, for uden dem ville landet have været et sydøstasiatisk Haiti.
Af mangel på arbejde derhjemme, udholder de år med slid, afsavn, ensomhed, og ydmygelser i fremmede lande for at forsørge familie og slægtninge.
En af grundene til, at Arroyo allerede fra begyndelsen støttede Bushs planer om at styrte Saddam Hussein var sandsynligvis, at man regnede med at det ville kunne skaffe 100.000 nye job i Irak til filippinske gæstearbejdere.
Det var muligvis også en bizar manøvre før præsidentvalgkampagnen, hvor hun bliver betragtet som elitens repræsentant, og af mange fattige er blevet stemplet som klassefjende.
Arroyo blev genvalgt med et spinkelt flertal, men trues fortsat af den såkaldte ’people’s power’ og af demonstrationer, som kan provokere de utilfredse officerer i hæren.
Efter som 80 procent af alle familier i landet har slægtninge, som arbejder i udlandet, var hun tvunget til at lytte til bønnerne fra den kidnappede Angelo.
Hun har måske mistet meget af sin troværdighed internationalt, men på hjemmefronten har hun på kort sigt vundet en sejr.
Hvis faren til de otte børn henrettes af kidnapperne, vil det være den værst tænkelige situation for hende.
Da en 45-årig filippinsk hjemmehjælper blev hængt i Singapore for mord, begyndte taburetten at vakle under selveste Fidel Ramos, som var den mest respekterede præsident i Filippinerne de senere år. Præcis som nu fyldtes kirkerne af mennesker, der gik i forbøn og hele landet blev rystet af demonstrationer.
Angelo er blevet et symbol for alle dem, som arbejder i udlandet.
Men det er især i Manila, at der er delte meninger om de indrømmelser, som blev givet.
Nogle frygter, at Filippinerne nu bliver isoleret internationalt og at USA vil give igen.
»En fatal brøler, som styrker terrorismen og forøger risikoen for nye kidnapninger af filippinske arbejdere,« skriver Manila Times i deres leder på første side.
Andre hævder, at det er på høje tid, at styret forsvarer sin suverænitet og ikke slavisk følger Bush.
Arroyo har nu stoppet al eksport af arbejdskraft til Irak og overvejer at evakuere de 4.000, som allerede arbejder der.

*Oversat af Steen Lindorf Jensen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her