Læsetid: 1 min.

FOLK

31. juli 2004

Discjockeys
*Der er finale i DM i Mix 2004 i aften på spillestedet Store Vega i København. DJ’s fra hele landet vil konkurrere i lækre overgange og kunsten at få publikum ud på dansegulvet. Bl.a. vil man kunne opleve DJ Turkman Souljah forsvare sin titel. www.dmimix.dk.

Tivolister
*Tivoli Friheden i Århus, der altid har været det store sted at besøge, hvis kommer man fra midtjyske byer som Silkeborg, kan denne lørdag fejre 100 års-jubilæum. Dagen markeres med forskellige arrangementer for både store og små, bl.a. optræder B-Boys og Lisa Nilsson. Tillykke. www.friheden.dk.

Politifolk
*I Washington må man ikke spise på metrostationerne, og i den forbindelse er det lokale politi kendt for deres nidkærhed. I 2000 lagde de en 12-årig pige i håndjern, fordi hun spiste pommes frites på stationen, og for et par dage siden arresterede og tilbageholdt de en kvinde, fordi hun spiste en chokoladebar på en rulletrappe.

Mette Jacobsen
*Den danske mestersvømmer, der fornylig fik en dopingadvarsel, vil alligevel være at finde blandt de OL-svømmere, der i aften skal møde pressen i Farum Svømmehal forud for afrejsen til Athen. I går besluttede Dansk Idrætsforbund at give hende dispensation.

Hønseelskere
*I februar udskrev Danæg en konkurrence, der gik ud på at passe en virtuel høne på æggeproducentens hjemmeside. Konkurrencen, der har haft deltagelse af ikke færre end 250.000 æggehoveder, slutter desværre i dag. Men fortvivl ægge: Et nyt Hønespil skulle snart begynde. www.honespillet.dk.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her